Afgørelse

Spørgsmål om ophævelse af engagement var berettiget.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede var berettiget til at ophæve klagerens engagement.

Sagens omstændigheder.

Klageren var i en årrække kunde i indklagedes Vestergade afdeling, Odense.

Ved kassekreditkontrakt af 10. august 1998 blev klagerens kassekredit hos indklagede forhøjet med 30.000 kr. til 50.000 kr. Af kassekreditkontrakten fremgår bl.a.:

"Afvikling

Kreditrammen indestår uden nedskrivning indtil videre.

……

Opsigelse……

[Indklagede] kan ligeledes opsige kassekreditten uden varsel, og forlange det skyldige beløb, herunder påløbne renter, samt omkostninger, betalt. Såfremt debitor er forbruger kan kassekreditten dog kun opsiges med 3 måneders varsel.

Ved [indklagedes] opsigelse har debitor krav på en saglig begrundelse.

Ved misligholdelse eller anden forfaldsgrund jvf. "[indklagedes] almindelige betingelser for lån og kreditter" er gælden dog straks forfalden til fuld indfrielse.

Særlige bestemmelser

Kreditten tages op til årlig genforhandling, første gang 01.09.1999."

Af indklagedes Almindelige forretnings- og lånebetingelser for privatkunder fremgår bl.a.:

Ifølge indklagedes påtegning på kassekreditkontrakten skete der en genforhandling af kreditten. Genforhandling skulle ifølge påtegningen ske næste gang den 1. august 2005. Klageren har anført, at han ikke er bekendt med en eventuel genforhandling af kreditten.

Den 16. august 2001 blev klagerens engagement overført til indklagedes Tarup afdeling. Engagementet bestod af to opsparingskonti med et indestående på hver 25.000 kr., to konti med saldo på 0 kr., en kapitalpensionskonto, en selvpensioneringskonto og kassekreditkontoen med en saldo på 4.075 kr. (positiv).

I sommeren 2002 henvendte klageren sig gentagne gange til indklagede pr. e-mail med forespørgsler om boligfinansiering, erhvervsrådgivning, funktioner i Netbank, gebyrer og renter. De pågældende e-mails og indklagedes besvarelser er fremlagt under sagen.

Den 7. august 2002 blev der afholdt et møde om de af klageren rejste spørgsmål. Det var klagerens opfattelse, at indklagede ikke udviste interesse for at få problemerne løst, og han ønskede derfor en del af engagementet opgjort. I forbindelse hermed opstod der uoverensstemmelse om opgørelsen af klagerens millionærkonto, idet indklagede fastholdt, at der ved opgørelsen af denne skulle foretages en rentedekort, hvilket klageren bestred.

Klageren sendte samme dag, den 7. august 2002, en klage til indklagedes hovedsæde.

Ved e-mail af 11. august 2002 præciserede klageren sine klagepunkter, der omfattede bl.a. mangelfuld bolig- og erhvervsrådgivning samt opkrævning af gebyrer. Klageren anførte endvidere, at en bestemt rådgiver i Tarup afdelingen udviste manglende tillid til ham på grund af grundløse udtalelser fra en veninde i et andet pengeinstitut.

Ved skrivelse af 16. august 2002 gennemgik indklagede klagerens forskellige klagepunkter og fastholdt, at rådgivningen og gebyropkrævningerne var korrekte. Det af klageren hævdede venindeforhold til en medarbejder i et andet pengeinstitut blev afvist, og indklagede henviste i øvrigt til sin tavshedspligt. Af skrivelsen fremgår afslutningsvis følgende:

"Såfremt du fremover ønsker rådgivning i [indklagede], må du rette henvendelse til din afdeling med henblik på at aftale et møde.

Som ovenstående viser, opstår der let misforståelser, når rådgivningen foregår via e-mail. Rene bankekspeditioner kan dog fortsat foregå via e-mail, men egentlig rådgivning bør finde sted på et møde i afdelingen.

Endvidere er du nødt til at sørge for, at bankrådgiveren får de oplysninger, der er nødvendige for, at vi kan yde dig en korrekt rådgivning."

Ved e-mail af 17. august 2002 til hovedsædet fastholdt klageren sine klagepunkter, herunder en tidligere fremsat klage om aktivering af funktioner i Netbank, og meddelte, at han ønskede engagementet overført til en anden afdeling. Klageren fastholdt endvidere, at indklagede ikke var berettiget til dekort i forbindelse med opgørelse af millionærkontoen.

Ved e-mail af 18. august 2002 meddelte klageren, at han frabad sig henvendelser fra Tarup afdeling.

Ved skrivelse af 21. august 2002 afslog indklagede anmodningen om overførsel til en anden afdeling. Indklagede henviste til klagerens fortsatte utilfredshed og mente ikke, at et skift til en anden afdeling ville ændre herpå. Indklagede tilbød at overføre klagerens restengagement, som bestod af kassekreditten, en millionærkonto, en højrentekonto og pensionsdepoter, til et andet pengeinstitut uden dekort. Klageren har anført, at skrivelsen er tilbagedateret, hvilket indklagede har bestridt.

Ved e-mail af 23. august 2002 fastholdt klageren under henvisning til skrivelsen af 21. august 2002 sine klagepunkter og anmodningen om overførsel af engagementet. Klageren fremhævede bl.a., at kassekreditten var uopsigelig fra indklagedes side, og at han ville kræve en "betragtelig økonomisk godtgørelse", såfremt indklagede skulle løses fra sine forpligtelser.

Ved skrivelse af 23. august 2002 gentog indklagede sin opfordring til klageren om at skifte pengeinstitut "idet det gensidige tillidsforhold er så belastet, at vi ikke længere finder at kunne samarbejde med dig" og meddelte, at yderligere henvendelser ikke ville blive besvaret.

Ved e-mail af 27. august 2002 fastholdt klageren sine klagepunkter og sit forbehold om erstatning. Klageren ønskede endvidere, at indklagede skulle købe hans aktier i indklagede til en bestemt kurs, og at hans millionærkonto og højrentekonto blev overført til kassekreditten uden dekort.

I perioden 12.-22. september 2002 rettede klageren via Internettet forespørgsler om pension, bolig, opsparing m.m. til otte afdelinger af indklagede.

Ved e-mail af 22. september 2002 fastsatte klageren en frist "til en fyldestgørende og saglig besvarelse af mine henvendelser".

Ved skrivelse af 24. september 2002 ophævede indklagede klagerens engagement med øjeblikkelig virkning. Bortset fra klagerens pensionskonti blev engagementet opgjort, og provenuet, som udgjorde 1,63 kr., blev fremsendt til klageren i check. Endvidere blev checks og et VisaDankort, der var udstedt i tilknytning til de opgjorte konti, spærret, og aftaler om kuvertservice og Netbank blev slettet. Som begrundelse for ophævelsen anføres i skrivelsen:

"Dette skyldes, at du på trods af, at vi har oplyst dig, at rådgivning ikke længere vil kunne finde sted via e-mail, har sendt talrige e-mails - heraf mange enslydende - til adskillige af vore afdelinger. Vi anser din adfærd, såvel ved fremsendelse af de mange e-mails som i telefonsamtaler, som chikane, og opsiger derfor dit kundeforhold i [indklagede]."

Ved e-mail af 25. september 2002 protesterede klageren over ophævelsen under henvisning til at engagementet ikke var misligholdt, og at der ikke forelå en saglig opsigelsesgrund. Klageren fremsatte følgende krav:

Samme dag, den 25. september 2002, rettede klageren via Internettet henvendelse til samtlige indklagedes afdelinger med ønske om nærmere oplysninger om pension, bolig, opsparing, erhvervsrådgivning mv.

Den 16. november 2002 rettede klageren via Internettet fornyede forespørgsler til samtlige indklagedes afdelinger.

Ved skrivelser af henholdsvis 10. og 12. december 2002 rettede Tarup afdelingen henvendelse til klageren vedrørende nogle mindre overtræk på pensionskontiene, der var opstået efter hævning af pensionsafkastskat og depotgebyrer.

Parternes påstande.

Den 14. oktober 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at genetablere engagementet, yde rådgivning og udvise god bankskik, subsidiært at yde en godtgørelse svarende til opgørelsen i e-mail af 25. september 2002.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagedes Tarup afdeling ikke ydede den rådgivning og service, som han berettiget kunne forvente.

Han forsøgte forgæves at få aktiveret nogle funktioner i Netbank, som ifølge Hotline skulle aktiveres af indklagede. Han forsøgte forgæves at få oplyst, hvordan og hvilken form for erhvervsrådgivning indklagede kunne tilbyde. Han forsøgte endvidere forgæves at få oprettet et boligkøbsbevis. Endvidere blev der via Tarup afdelingen opkrævet gebyrer, som ikke var blevet opkrævet, mens han var kunde i Vestergade afdelingen.

Tarup afdelingen besvarede ikke på fyldestgørende måde hans henvendelser og udviste på mødet den 7. august 2002 ingen interesse i at løse problemerne. Han forsøgte derfor at rette henvendelse til andre af indklagedes afdelinger med henblik på at opnå den ønskede rådgivning og en overførsel af engagementet. Han fortsatte med at modtage henvendelser fra Tarup afdelingen, selv om han havde frabedt sig dette.

Indklagede var ikke berettiget til at ophæve engagementet, idet dette ikke var misligholdt. Der var heller ikke sagligt grundlag for at opsige engagementet.

Indklagede modarbejdede endvidere hans forsøg på at overføre engagementet til en anden afdeling.

Indklagede har ikke efterkommet en opfordring fra ham om at præcisere, hvilke e-mails og telefonsamtaler, der blev opfattet som chikanøse.

Kassekreditten er uopsigelig. Ifølge kreditkontrakten skal kreditrammen indestå uden nedskrivning indtil videre, hvilket betyder, at kreditten er løbende uden opsigelse. Punktet om årlig genforhandling, første gang 1. september 1999, fremgår ikke på hans kreditaftale. Han har ikke kendskab til, at der skulle have fundet nogen genforhandling sted.

Det fremgår ikke af kreditaftalen, at det koster penge at hæve, overføre beløb eller at bruge serviceydelser som check, Visakort og Netbank.

Indklagede har efter ophævelsen uberettiget returneret bl.a. lønoverførsler fra hans arbejdsgiver og videresendt indbetalinger på kassekreditten til hans girokonto.

Det bestrides, at han har udøvet chikane. Henvendelserne til de øvrige afdelinger skete alene, fordi han ikke kunne få kvalificeret rådgivning i Tarup afdelingen.

Indklagede har anført, at klagerens henvendelser pr. e-mail om rådgivning blev besvaret, men at det kun i det omfang, klageren fremkom med de fornødne oplysninger, var muligt at yde den ønskede rådgivning. Klageren indleverede således bl.a. ikke de fornødne oplysninger til brug for udarbejdelse af boligkøbsbevis.

Afdelingen fik den opfattelse, at klageren havde svært ved at forstå de e-mail, der blev sendt til ham, og opfordrede ham derfor til at komme til et møde. Under mødet, som blev afholdt den 7. august 2002, blev klagerens spørgsmål gennemgået og besvaret. Klageren var imidlertid ikke tilfreds med svarene, og mødet mundede ud i, at han bad om at få opgjort nogle af sine konti.

Baggrunden for beslutningen om at ophæve klagerens engagement den 24. september 2002 var, at klageren på trods af, at han var blevet opfordret til kun at bruge til e-mail til rene bankekspeditioner, fortsatte med at sende talrige e-mails angående rådgivning, ligesom han sendte dem til adskillige afdelinger, som han ikke havde tilhørsforhold til. Denne adfærd blev ligesom klagerens adfærd under nogle telefonsamtaler anset for at være chikanøs. Klagerens adfærd har under hele forløbet været grænsende til aggressiv - uden at dette dog i sig selv kunne begrunde ophævelse af engagementet - ligesom han selv har meddelt, at han er ekspert i at genere pengeinstitutter.

Efter ophævelsen af engagementet har klageren fortsat sin chikanøse adfærd. Det bør derfor ikke pålægges indklagede at genetablere engagementet. Klagerens pensionsdepoter beror fortsat hos indklagede og bliver ikke flyttet eller opgjort uden efter anmodning herom. Klageren har ikke lidt noget tab som følge af ophævelsen. Millionærkontoen og højrentekontoen blev opgjort uden dekort og overført til kreditten, jf. klagerens e-mail af 27. august 2002. Man har med rette returneret beløb, der blev overført til den opgjorte kassekredit. De returnerede beløb udgør 4 x 25 kr., 1 x 25,25 kr., 2 x 1,63 kr. og 1 x 0,01 kr.

Uanset kassekredittens og forretningsbetingelsernes bestemmelser var det på grund af chikane berettiget at ophæve engagementet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter det foreliggende finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at der var begået fejl af indklagede med hensyn til opkrævning af gebyrer, beregning af dekort ved opgørelse af millionærkonto eller andet, ligesom Ankenævnet finder, at klageren, bl.a. ved indklagedes skrivelse af 16. august 2002, havde fået fyldestgørende svar på de rejste kritikpunkter. På denne baggrund og i øvrigt efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder den fremlagte korrespondance, finder Ankenævnet, at indklagede den 24. september 2002 med den angivne begrundelse var berettiget til at ophæve engagementet med klageren som sket. Der er ikke grundlag for at tage klagerens påstand om økonomisk kompensation til følge.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.