Afgørelse

Krav om erstatning for tab på lånefinansieret investering i Roskilde Bank aktier i februar 2008.

Indledning

Sagen vedrører klagerens krav om erstatning for tab på en lånefinansieret investering i Roskilde Bank aktier i februar 2008.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Roskilde Bank, hvor han blandt andet havde en kapitalpension med et tilknyttet værdipapirdepot.

I forbindelse med en aktieemission i Roskilde Bank i 2007 købte klageren den 29. marts 2007 1.000 tegningsretter til kurs 32,50 for en kursværdi på 32.500 kr. og tegnede den 4. april 2007 100 styk aktier i Roskilde Bank til kurs 300 for en kursværdi på 30.000 kr. Købene blev finansieret med et lån i banken, og aktierne blev indlagt i et aktielånsdepot.

Af klagerens årsopgørelse for 2007 fremgår, at han i sit kapitalpensionsdepot havde investeringsforeningsbeviser i fem forskellige foreninger til en kursværdi ultimo 2007 på i alt ca. 17.000 kr. Kursen på Roskilde Bank aktierne var 326,07, og aktierne var opgjort til en kursværdi på 32.607 kr.

Den 8. februar 2008 købte klageren yderligere 100 styk aktier i Roskilde Bank til kurs 235 for en kursværdi på 23.500 kr. Købet blev finansieret ved en forhøjelse af klagerens aktielån i banken, og aktierne blev indlagt i aktielånsdepotet.

Finansiel Stabilitet har fremlagt en investeringsprofil for klageren af 6. juni 2008. Heraf fremgår blandt andet, at klageren havde kendskab til og eventuel erfaring med simple produkter som aktier og tegningsretter – regulerede markeder, at hans nettoformue var mellem 0-1 mio. kr., og at hans samlede økonomi var egnet til investering. Hans risikovillighed var høj risiko svarende til tallet 8 på en skala fra 1-10, hvor 10 var høj risiko.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Ifølge årsoversigten pr. den 30. december 2008 havde klageren 200 styk Roskilde Bank aktier i aktielånsdepotet. Kursværdien var 70 kr. (kurs 0,35).

Den 15. december 2010 indgav klageren en klage over Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) med krav om erstatning.

Klageren har i forbindelse med klagen fremlagt et uddrag af prospektet for emissionen i 2007, et brev af 9. marts 2007, hvor Roskilde Bank opfordrede eksisterende aktionærer til at tegne yderligere aktier i banken i forbindelse med emissionen, herunder eventuelt ved lånefinansiering, en redegørelse af 25. oktober 2007 udarbejdet af Roskilde Bank til Københavns Fondsbørs vedrørende bankens køb og salg af egne aktier, Finanstilsynets redegørelse af 17. juni 2009 om tilsyn med Roskilde Bank og uddrag af en advokatundersøgelse af 24. juli 2009 vedrørende Roskilde Bank.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Klagesagen blev sat i bero med henblik på at afvente resultatet af undersøgelsen.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...”

Det fremgår, at klageren ikke fik tilsendt kampagnebrev fra Roskilde Bank i forbindelse med aktiesalgskampagnerne i 2006 og 2007.

Ved brev af 24. februar 2014 blev klageren tilbudt erstatning i medfør af forligsaftalen for aktiekøbet i 2007, hvilket klageren accepterede. Klageren blev ikke tilbudt erstatning for aktiekøbet i 2008, idet aktiekøbet skete uden for den periode, der var omfattet af forligsaftalen.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning for aktiekøbet i 2008.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han selv kontaktede sin rådgiver i Roskilde Bank i 2008 efter, at han opdagede, at kursen på hans Roskilde Bank aktier var faldet betydeligt. Han spurgte, om det ville være en god ide at købe flere Roskilde Bank aktier, når kursen på daværende tidspunkt var lav. Rådgiveren oplyste ham om, at der ikke var grund til bekymring, og hun forsikrede ham om, at kursen nok skulle stige igen.

At han selv tog initiativ til at kontakte Roskilde Bank hang stadig sammen med, at banken i 2007 anbefalede ham at købe aktier. At rådgiveren derudover forsikrede ham om, at aktierne nok skulle stige i kurs, gjorde rådgivningen i 2008 endnu mere mangelfuld.

Banken har ydet en mangelfuld rådgivning, vildledt sine aktionærer og givet et urigtigt og misvisende billede af risikoen ved yderligere eksponering i bankens aktier, ligesom banken har tilbageholdt oplysninger om Finanstilsynets skærpede tilsyn.

En advokatundersøgelse af 24. juli 2009 viser, at banken havde købt en ikke uvæsentlig mængde aktier tilbage fra den islandske bank Glitnir før aktieemissionen, uden at dette blev meddelt potentielle aktionærer.

Tilsyneladende indgik banken i slutningen af 2006 en aftale med Bank Glitnir om, at den skulle holde bankens aktier i årsskiftet 2006/2007, således at banken fik den nødvendige forbedring af solvens, likviditet m.v.

Da banken var under skærpet tilsyn af Finanstilsynet burde den have afstået fra at sælge egne aktier.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det forhold, at klageren i medfør af forligsaftalen har modtaget en forligsmæssig erstatning for aktiekøbet i 2007 ikke medfører, at han har krav på at få erstatning for aktiekøbet i 2008.

Erstatning for aktiekøbet i 2008 kræver et særskilt ansvarsgrundlag. Klageren har ikke dokumenteret, at banken har ydet en ansvarspådragende rådgivning i forbindelse med hans aktiekøb i 2008.

Klageren har oplyst, at han selv rettede henvendelse til Roskilde Bank med et ønske om at købe yderligere aktier i banken. Han var på daværende tidspunkt bekendt med, at aktiekursen på Roskilde Bank aktier var faldet betydeligt.

Aktiekøbet stod ikke i misforhold til klagerens økonomiske forhold, og klageren havde en høj risikovillighed i forbindelse med sine investeringer i aktier.

I sin oprindelige klage fra 2010 klagede klageren endvidere over en række forhold omkring et påstået forløb med Glitnir Bank og det prospekt, som blev udstedt i forbindelse med aktieudvidelsen i 2007. Ankenævnet er ikke kompetent til at behandle forhold, som måtte udspringe af klagerens status om aktionær i Roskilde Bank, idet sådanne krav ikke skal rettes mod Finansiel Stabilitet, men mod konkursboet efter den oprindelige Roskilde Bank.

Til støtte for afvisningspåstanden har Finansiel Stabilitet anført, at klageren ikke har dokumenteret, at banken har ydet en ansvarspådragende rådgivning, og at en afgørelse af sagen vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Pengeinstitutankenævnet, men i givet fald må ske for domstolene.

Ankenævnets bemærkninger

I forbindelse med en aktieemission i Roskilde Bank i foråret 2007 købte klageren 100 styk Roskilde Bank aktier. Købet blev finansieret med et lån i banken.

Den 8. februar 2008 købte klageren yderligere 100 styk Roskilde Bank aktier. Købet blev finansieret ved en forhøjelse af klagerens lån i banken.

Klageren er i medfør af forligsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet blevet tilbudt erstatning for aktiekøbet i 2007, hvilket klageren har accepteret.

Ankenævnet finder det kritisabelt, at Roskilde Bank anbefalede klageren at optage lån til køb af aktier i banken.

Ankenævnet finder, at lånefinansieringen ikke i sig selv kan føre til, at banken er erstatningsansvarlig over for klageren. Det gælder uanset, at det efterfølgende er blevet forbudt for et pengeinstitut at tilbyde lån til køb af aktier i pengeinstituttet, jf. nu § 46 i lov om finansiel virksomhed.

Efter det foreliggende finder Ankenævnet ikke, at klagerens aktiekøb i februar 2008 var bestemt af den uafbalancerede beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i bankens aktier, der fremgik af den forudgående aktiesalgskampagne i foråret 2007.

Det påhviler herefter klageren at godtgøre, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende i forbindelse med sin rådgivning af klageren i februar 2008. Ankenævnet finder ikke, at der er grundlag for at fastslå, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har handlet ansvarspådragende i den forbindelse. Ifølge det oplyste rettede klageren selv henvendelse til banken i februar 2008, og klageren kunne ikke være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier. Klageren måtte indse, at bankens forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde, og at han selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.