Afgørelse

Låneomlægning. Betaling af terminsydelse.

Klagerne havde i deres ejendom et kortrentelån i euro til det indklagede realkreditinstitut. Instituttet fremsendte i august 2001 et tilbud på et nyt kortrentelån i euro, hvoraf det fremgik, at der ville være et overskydende provenu efter indfrielse af det gamle lån på 21.144 euro, og at terminsydelser på det gamle lån ikke var medtaget i beregningerne og skulle betales, indtil lånet blev indfriet. Klagerne modtog betalingsoversigt af 1. august 2001 fra BetalingsService, hvoraf det fremgik, at der den 31. august 2001 ville blive betalt terminsydelse til instituttet vedrørende det indestående lån. Låneomlægningen blev gennemført den 10. august 2001 med et overskydende provenu på 22.012 euro. Det fremgik af låneafregningen, at terminsydelsen for august måned ikke skulle betales, da beløbet ville blive medtaget ved indfrielsen af lånet. I indfrielseskvitteringen var indfrielsesbeløbet imidlertid opgjort uden indregning af terminsydelsen for august 2001.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle tilbagebetale dem terminsydelsen for august 2001 på 5.340 kr. Instituttet påstod frifindelse.

Flertallet i Nævnet fandt, at klagerne ikke kunne støtte ret på oplysningen i låneafregningen om, at terminsydelsen for august måned ikke skulle betales, fordi beløbet ville blive medtaget ved indfrielsen af lånet. Flertallet fandt, at klagerne burde have været opmærksomme på, at denne oplysning var fejlagtig, idet terminsydelsen ikke var medtaget ved indfrielsen af lånet, hvilket også fremgik af indfrielseskvitteringen. Flertallet lagde herved vægt på, at klagernes provenu ved låneomlægningen var beregnet til 21.144 euro, og at det var anført, at terminsydelsen ikke var medtaget i beregningerne og derfor skulle betales frem til indfrielsen, samt at klagernes provenu var 22.012 euro, altså næsten 1.000 euro mere end beregnet i lånetilbudet. Flertallet stemte for at frifinde instituttet. Mindretallet fandt, at en låntager må kunne gå ud fra, at de meddelelser, som vedkommende får fra et institut, kan tages for pålydende. Fejlen var ikke åbenlys og kunne alene opdages ved en kontrolberegning af indfrielsesbeløb m.m. Mindretallet fandt ikke, at klagerne havde været forpligtet til at foretage en sådan beregning, men at klagerne umiddelbart måtte kunne støtte ret på instituttets oplysning om, at terminsydelsen var medtaget ved indfrielsen af lånet. Mindretallet stemte derfor for, at tage klagernes påstand til følge. Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet, og realkreditinstituttet blev frifundet.