Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Omprioritering, betingelser for rykning. Udlån, lånekategori.

Sagsnummer: 16/1994
Dato: 12-07-1994
Ankenævn: Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn
Klageemne: Realkreditbelåning - rykning
Udlån - rente
Ledetekst: Omprioritering, betingelser for rykning. Udlån, lånekategori.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indklagede ydede i 1987 klageren et lån på 150.000 kr. Gældsbrevet herom angiver, at der er tale om et "privatlån". Lånets ydelse var 2.450 kr. månedligt og renten 16% p.a. Til sikkerhed modtog indklagede håndpant i ejerpantebrev på 300.000 kr. med pant i klagerens faste ejendom.

I efteråret 1993 foretog klageren gennem et andet pengeinstitut en omprioritering af ejendommen. Forinden indklagede havde givet tilsagn om at lade ejerpantebrevet rykke for omprioritering, havde det andet pengeinstitut indhentet lånetilbud fra BRF-Kredit. Ved skrivelse af 30. november 1993 tilbød indklagede at rykke for omprioriteringen under nærmere angivne betingelser, herunder at lånets ydelse forhøjedes til 3.000 kr. månedligt, og således at lånets rente samtidig nedsattes fra 17,25% til 15,25%.

Den 15. december 1993 indfriede det omprioriterende pengeinstitut lånet hos indklagede.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde klageren en rentegodtgørelse.

Indklagede har oplyst, at klagerens lån i perioden 30. oktober 1991 - 1. januar 1992 har været debiteret med 1% for meget i rente i forhold til generelle renteændringer; i perioden 1. januar 1992 - 15. december 1993 har forskellen været 0,5%. Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af for meget debiteret rente opgjort til 1.483,41 kr.

Klageren har fastholdt klagen og anført, at indklagede har debiteret lånet for meget i rente, idet der er tale om et boliglån. Han var ikke opmærksom på, at gældsbrevet angav, at der var tale om et privatlån.

Indklagede har anført, at lånet var kategoriseret som et privatlån (forbrugslån) og ikke et boliglån. Lånet har for tiden før 1. januar 1991 været forrentet med et tillæg på 0,5% i forhold til indklagedes standardrente for privatlån. I forbindelse med individuelle renteændringer på lånet, har man tilsyneladende ikke varslet klageren herom, hvorfor man tilbyder en rentekompensation på 1.483,41 kr.

Ankenævnets bemærkninger:

Til sikkerhed for klagerens lån på 150.000 kr. havde indklagede håndpant i ejerpantebrev med pant i klagerens ejendom, og indklagede må anses for berettiget til at stille nærmere betingelser for at lade dette ejerpantebrev rykke for en ny prioritet.

Ankenævnet lægger efter lånedokumentet til grund, at der var tale om et lån i indklagedes kategori "Privatlån", og at renten har været i overensstemmelse hermed bortset fra det tillæg, som indklagede - som erkendt - ikke varslede klageren om.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at give klageren yderligere kompensation end den af indklagede tilbudte.

Som følge af det anførte

Indklagede bør inden fire uger godtgøre klageren 1.483,41 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.