Ej formueretlig tvist.
| Sagsnummer: | 571 /1995 |
| Dato: | 28-06-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
|
| Ledetekst: | Ej formueretlig tvist. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 30. august 1995 anmodede indklagedes Skive afdeling klageren om at rette henvendelse i anledning af, at et selskab, for hvis engagement klageren havde kautioneret over for indklagede, var taget under konkurs. Klagerens kautionsforpligtelse var i skrivelsen opgjort til ca. 1.577.427,58 kr.
Ved skrivelse af 4. oktober 1995 anmodede klagerens advokat indklagedes afdeling om at tiltræde salget af klagerens ejendom, idet indklagede havde håndpant i et ejerpantebrev på 100.000 kr. til sikkerhed for klagerens private engagement. Indklagede accepterede handelen under forudsætning af, at man modtog endelig handelsopgørelse og provenuet samt at klageren underskrev et frivilligt forlig vedrørende kautionsforpligtelsen, som pr. 30. september 1995 kunne opgøres til 1.442.894,08 kr.
Efter yderligere korrespondance parterne imellem tiltrådte indklagede klagerens salg af ejendommen under forudsætning af, at hans personlige engagement blev indfriet. Dette skete, og ultimo oktober 1995 frigav indklagede ejerpantebrevet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede gives en irettesættelse samt at indklagede tilpligtes at give klageren en uforbeholden undskyldning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at afdelingen anvendte utilstedelige forretningsmetoder, idet man søgte at få ham til uden videre at underskrive et forlig om en betydelig gæld, hvorom der ville komme et efterspil, hvilket indklagede vidste. Der er forhold, der tyder på, at der er begået ulovligheder i forbindelse med etableringen af kautionsforpligtelsen. Indklagede har endvidere foretaget transaktioner, som alene er det konkursramte selskabs bestyrelsesformand bekendt. Særligt var afdelingens bestyrer i forbindelse med gennemførelsen af hushandelen særdeles fræk og flabet, og dette burde i det mindste afføde undskyldning fra indklagedes side. Der har bl.a. været problemer med at udlevere oplysninger til en fuldmægtig for klageren.
Indklagede har anført, at der var yderligere fire kautionister for anpartsselskabets engagement med indklagede; disse blev også orienteret om kautionsforpligtelsens aktualitet i august 1995. Baggrunden var, at man skønnede, at ingen af kautionisterne ville være i stand til at indfri kautionen under hensyn til dennes størrelse, hvorfor man ønskede at indgå individuelle ordninger med hver kautionist. At kautionsforpligtelsen på dette tidspunkt ikke kunne opgøres endeligt, fandt man uden betydning, idet kautionsforpligtelserne selv efter realisation af stillede sikkerheder ville overstige kautionisternes betalingsevne. Indklagede tilstræbte ikke eller forsøgte ikke i utide udelukkende at gøre klagerens hæftelse som kautionist gældende. Indklagede havde ikke noget ønske om at lægge hindringer i vejen for den omhandlede ejendomshandel. Da klageren ikke ønskede at indgå på det frivillige forlig, frafaldt man denne betingelse, hvilket dokumenterer, at man ikke ønskede at trække sagen i langdrag.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af sagen, at indklagede har frafaldet kravet om, at klageren underskrev et frivilligt forlig vedrørende kautionsforpligtelsen, og at ejerpantebrevet er frigivet, efter at klagerens personlige engagement blev indfriet. Herefter - og efter formuleringen af klagerens påstande - ses der ikke at foreligge en konkret formueretlig tvist mellem sagens parter, hvorfor det ligger uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til den.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.