Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med ophævelse af kapitalpension i utide
| Sagsnummer: | 13/2021 |
| Dato: | 18-10-2021 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Jimmy Bak, Jacob Ruben Hansen, Finn Borgquist. |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - afgift
Kapitalpensionskonti - ophævelse |
| Ledetekst: | Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med ophævelse af kapitalpension i utide |
| Indklagede: | Sparekassen Vendsyssel |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelser om mangelfuld rådgivning i forbindelse med ophævelse af kapitalpension i utide.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sparekassen Vendsyssel, nu Sparekassen Danmark, hvor han havde en kapitalpension.
Den 11. juni 2020, hvor klageren var separeret fra sin ægtefælle, H, blev der afholdt et møde mellem klageren og sparekassen v/sparekassens rådgiver, R. Der foreligger ikke et referat fra mødet.
Den 12. juni 2020 underskrev klageren en ”Erklæring om udbetaling af kapitalpension. Af erklæringen fremgik:
” Jeg ønsker min kapitalpension udbetalt i utide.
Jeg ønsker ovennævnte kapitalpension udbetalt hurtigst muligt med fradrag af 52 % afgift til staten, Der beregnes gebyr for udbetaling på DKK 1.000,00.
Jeg har i forbindelse med denne udbetaling læst vedlagte "Vejledning ved udbetaling og afgiftsberigtigelse af Kapitalpension".
Jeg ønsker ovennævnte kapitalpension udbetalt til min konto, reg. nr. […], kontonr. […].”
Kapitalpensionsmidlerne var placeret i pulje. Den 15. juni 2020 underskrev klageren en opsigelse af puljeaftalen pr. den 1. august 2020. Ifølge opsigelsen var der 481.346,89 kr. i ”Mixpulje Høj”. Af opsigelsen fremgik endvidere blandt andet:
”…
… Da afkastet kan være såvel negativt som positivt, vil beløbet til genplacering afvige fra saldoen d.d.
Af en note til ”Retningslinjer for investering og administration af midler i Lokal Puljeinvest i Sparekassen Vendsyssel gældende fra den 1. december 2019” fremgik blandt andet:
”…
… Endvidere giver historiske data ingen sikker indikation af puljernes fremtidige udvikling, da puljernes afkast enten kan stige eller falde, bl.a. som følge af markeds- og valutaudsving. Fuld tilbagebetaling af investeret kapital er således ikke garanteret.
…”
Den 27. juni 2020 skrev klageren til R:
”Tror da jeg har lavet en fejl. Iflg. dette brev skal jeg betale 52% afgift – du sagde 40% da vi snakkede sammen, - med 52% er der da ikke meget tilbage!”
Den 29. juni 2020 svarede R blandt andet:
”…
I "gamle dage" var det 60 % i afgift og i dag er det "kun" 52% i afgift når man skal have kapitalpensionsordningen udbetalt.
De 40% er hvis du ventede med at få den udbetalt til di[n] pensionstilværelse, men det er jo her og nu […] det akutte behov presser sig på.
…”
Den 8. september 2020 sendte klageren en klage til sparekassen. Klageren anførte blandt andet:
”…
Min hustru [H] og jeg ligger i separation, og har i den forbindelse været nødt til at foretage nogle ændringer i vores engagement med banken. Som separerede skal vi have hver vores bolig og økonomi.
Vi blev rådgivet til at sørge for at komme ud af gæld i forhold til banken. Den eneste måde det kunne foregå på, var ved, at JEG hævede MIN pension før tid. Min rådgiver lod mig forstå, at det var den mulighed vi havde, og at det jo måtte koste noget for os hver især – for mig ville det være at opgive min pension og for min hustru ville det være at undvære bil (den skylder vi stadig på og får sandsynligvis et tab på mellem 10-15.000,- som vi skal dele).
Rådgiveren regner på sin lommeregner og jeg ser, hvad han taster, så vender han lommeregneren over mod mig og siger med glædestårer i øjnene: ”Se her, [klageren], når du hæver din pension og efter du har betalt gælden for jer, så har du det her beløb tilbage til dig selv, så du kan komme godt videre med din nye tilværelse. Det er jeg SÅ glad for på dine vegne, – det fortjener du.”
Beløbet var godt 70.000,-. Det aftalte vi dermed at sætte i gang.
Da jeg får dokumentet til underskrift, ser jeg godt nok, at den procent jeg skal betale i afgift er højere, end det tal rådgiveren havde regnet med på lommeregneren. Men efter mangeårig tillid til rådgiveren tænker jeg bare, at det må være mig, der ikke forstår systemet, og skriver derfor under. Efterfølgende bliver jeg dog urolig og spørger ind til det hos rådgiveren. Her får jeg en sludder for en sladder, og han siger, at det var jo, hvis jeg fik det udbetalt ved pension!!! Men det giver jo bare ingen mening, for på det tidspunkt ville gælden jo være væk og ingenting skulle indfries!
Jeg har forholdt ham dette flere gange, på mail og ansigt til ansigt uden at han tager det til sig og indrømmer, at det var en fejl.
Det betyder, at de planer, som skulle være med til at få mig på fode igen, ikke kunne sættes i gang. I stedet for at få udbetalt et restbeløb på godt 70.000,- og dermed kunne betale indskud i anden lejlighed og lukke øvrige huller, og komme godt i gang med en ny tilværelse (rådgiverens ord), måtte jeg se et beløb på omkring 10.000,- i rest.
Da jeg når til at skulle have udbetalt pensionen, viser det sig, at der nu oveni var hævet godt 56.000,- i negativ afkast. Så nu stod jeg pludselig med et minus ude af stand til at komme af med gælden som helhed, ude af stand til at betale en god ven penge tilbage, som jeg have lånt til indskud mm.!
Jeg har derfor været nødt til at stifte yderligere gæld i banken for at komme i nul på mine konti – det var jo SLET ikke meningen – rådgiveren lovede mig et solidt plus på kontoen.
Jeg mener dermed, at jeg har fået dårlig og ikke mindst forkert rådgivning med stort tab til følge.
Det havde jo måske givet mening at vente med at opsige pension, når markedet var som sådan (ifølge en anden bankrådgiver).
Jeg ønsker at klage med muligheden for at få godtgjort tabet.
…”
Den 21. september 2020 svarede sparekassen på klagen. Svaret er ikke fremlagt.
I en mail af 21. september 2020 til sparekassen anførte klageren blandt andet:
Jeg har fundet tallene fra den 11/6, hvor jeg havde møde med bankrådgiver.
På det tidspunkt havde jeg en pension + Garantbevis der beløb sig til ca. 491.346,89
Vores gæld kan jeg se beløb sig til ca. 218.537,08 (måske lidt højere har ikke de præcise tal på datoen, men det kan I nok finde)
491.346,89
- 40%
- 218.537,08 = 76.271,05
...som min bankrådgiver kunne glæde sig over på mine vegne at jeg kunne få en frisk start med!!!
På det tidspunkt skulle vi ja, sælge bilen, men jeg mindes ikke at vi på det tidspunkt talte om et evt. tab - hvis vi gjorde var vores frygt et tab på 10-12.000,-
Mht. indskud som vi kunne være heldige at få noget tilbage af var vores indskud 27.000,- (ved ikke hvor 36.000,- kommer fra) Hvis vi er heldige slipper vi måske med 10-12.000,- i udgift til malerarbejde hvilket giver os 15-17.000,- til deling.
Min klage går på at rådgiver har givet mig forkerte oplysninger. Jeg kan ikke se, hvordan vores tab på bil og vores indskud kan gøre forskel i det regnskab.
…”
Sparekassen behandlede klagen på ny men fastholdt ved brev af 29. september 2020 sit afslag til klageren. Der blev ikke opnået enighed mellem parterne.
Klageren har fremlagt en redegørelse af 4. oktober 2020 fra H til sparekassen. H anførte, at hun den 10. juni 2020 havde være til møde i sparekassen v/R om sin økonomi på baggrund af separationen. H anførte endvidere blandt andet:
”…
… [R] forklarede, at det blev nødvendigt for os, at [klageren] indfriede sin pensionsopsparing hos Sparekassen Vendsyssel, da de penge skulle bruges som indfrielse for vores forbrugslån.
Jeg fik ligeledes at vide, at det var nødvendigt, at vores bil blev solgt, for at vi begge efterfølgende ville stå så godt som muligt økonomisk, i vores nye hverdag.
Jeg fik forklaret, at det ikke var en mulighed for os at dele forbrugslånet op i to.
Jeg efterspurgte andre løsningsmuligheder, men fik at vide, at det var der ikke.
Jeg blev orienteret om, at [klageren] efter indfrielsen af pensionsopsparingen, hvor overskuddet også kunne dække eventuelt underskud ved bilsalg, ville stå godt økonomisk med overskuddet fra pensionsopsparingen.
Overskuddet ville være et godt udgangspunkt, til en ny start for [klageren]. [Klageren] ville stå bedre rustet økonomisk end mig, forklarede [R].
…”
Parternes påstande
Den 11. januar 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Danmark (Sparekassen Vendsyssel) skal give ham en økonomisk kompensation og en undskyldning.
Sparekassen Danmark (Sparekassen Vendsyssel) har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen pressede ham til at ophæve kapitalpensionen og indfri gælden til sparekassen. Sparekassen gjorde det klart, at dette var den bedste løsning for ham. Sparekassen udnyttede, at han var i en sårbar situation. Han havde måttet lukke sin virksomhed på grund af sygdom, var blevet separeret og var i gang med at finde anden bolig. Han indvilgede i tillid til sparekassens oplysning om, at der herefter ville være et overskud på godt 70.000 kr. til en ”frisk start”. I stedet for at stå med godt 70.000 kr. til en frisk start, kom han til at stå med en ny gæld på 28.500 kr. til sparekassen og knap 19.000 kr. (til venner).
Sparekassen fik sine penge, H blev gældfri, og han står med yderligere gæld. Hvis han havde vidst, at overskuddet på cirka 70.000 kr. ville ende med at blive en ny gæld, havde han disponeret anderledes. Hans ønske eller krav om erstatning må i det mindste kunne være, at lånet, som han var tvunget til at optage, da udbetalingen ikke var som lovet, tilbageføres.
R oplyste til H, at han ville være bedre økonomisk stillet end H efter separationen. Dette understøtter, at R var af den opfattelse, at han ville få en stor udbetaling fra sin pension.
Han har ikke som anført af sparekassen påstået noget om sin lønindtægt. R vidste, at han var udredt til fleksjob med 15 timer ugentligt, og at han i et par måneder havde været heldig at have et fleksjob, men at han sandsynligvis igen ville være ledig fra den 1. juli 2020.
Formålet med mødet var at se på, hvordan hans situation kunne se ud efter en deling af økonomien i forbindelse med separation og give forslag om, hvordan han kunne komme videre.
Det af sparekassen anførte om, at han kun var interesseret i, at kapitalpensionen blev udbetalt i utide, kan han ikke genkende. Tværtimod var det sparekassen, der forsøgte at overbevise ham om, at det bedste for ham ville være at ophæve pensionen og indfri gælden.
Det bestrides, at der i opgørelsen af de cirka 70.000 kr. indgik et beløb vedrørende depositum. Der har været talt om et depositum, som han og H forventede at dele. Han og H forventede, at der selvfølgelig skulle males, og at de ikke ville få det fulde beløb.
I de 70.000 kr. indgik heller ikke provenu fra salg af bil. R vidste, at dette kun var et håb. Bilen stod i H’s navn, og R må have talt med H om denne.
Upåagtet de tal sparekassen fremlægger, kommer det ikke i nærheden af at gøre ham i stand til at komme videre. Det stemmer ikke.
I forbindelse med at han flyttede, anvendte han sit MasterCard i tillid til, at pengene kunne betales, når pensionen blev udbetalt. Det viste sig dog ikke at holde stik. Sparekassen lukkede uden hans vidende MasterCardet samme dag, som han fik besked om negativt afkast. Han stod nu pludselig med en gæld, og han var nødt til at tage et lån, for at betale tilbage.
Sparekassen Danmark (Sparekassen Vendsyssel) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at parterne ikke er enige om, hvilken afgift rådgiver har oplyst og hvilke beregninger, der blev udført under mødet den 11. juni 2020, herunder hvilke indtægter der indgik i beregningerne. Klageren har endvidere bestridt sparekassens opfattelse, at klageren kun var interesseret i, at hans kapitalpension blev udbetalt i utide. En nærmere afklaring af sagen forudsætter derfor en mundtlig bevisførelse, som ikke er mulig for Ankenævnet, og sagen bør derfor afvises.
Til støtte for frifindelsespåstanden har Sparekassen Danmark (Sparekassen Vendsyssel) anført, at sparekassen ikke har ydet dårlig rådgivning, herunder rådgivet om, at klagers kapitalpension ved udbetaling i utide var underlagt en lavere afgift end 52 % til staten, hvorfor Ankenævnet skal frifinde sparekassen.
Formålet med mødet den 11. juni 2020 var at forbedre klagerens rådighedsbeløb og imødekomme klagerens økonomiske udfordringer grundet klagerens nye situation. Klagerens rådighedsbeløb udgjorde cirka -2.000 kr. Klageren påstod dog, at hans lønindtægt udgjorde 25.000 kr. pr. måned, og med den påståede lønindtægt udgjorde klagers rådighedsbeløb cirka + 1.700 kr. pr. måned. Sparekassen præsenterede fire muligheder, som kunne forbedre klagerens rådighedsbeløb. De tre øvrige forslag var, at løbetiden på månedslånet blev ændret, at klageren bosatte sig i en billigere lejebolig, eller at billånet blev indfriet.
Der blev på mødet udført en række beregninger på R’s lommeregner. R udførte blandt andet en beregning, hvor en afgiftssats på henholdsvis 40 % og 52 % blev fratrukket kapitalpensionen. Formålet hermed var at belyse, hvad ”prisen” for den førtidige udbetaling udgjorde (dog med forbehold for afkast). Klageren oplyste forventede indtægter, blandt andet fra salg af bil, depositum mv., og disse indtægter indgik i beregningerne af det beløb, som klager kunne forvente at have tilbage, når gælden i sparekassen var indfriet.
Klageren traf selv beslutning om at ophæve sin kapitalpension på et fuldt oplyst grundlag og uden pression fra sparekassen. Beslutningen var en god løsning for klageren, da det var nødvendigt, at klagerens rådighedsbeløb blev forbedret.
Sparekassen oplyste klageren om de afgiftsmæssige konsekvenser ved en ophævelse, og klageren skrev den 12. juni 2020 under på, at kapitalpensionen skulle opgøres i utide, og at afgiften udgjorde 52 %.
Sparekassen har ikke garanteret klageren et provenu på 70.000 kr., når restgælden var indfriet.
Sparekassen tog på mødet forbehold for negativt afkast på puljeinvesteringen. Sparekassen har ikke på noget tidspunkt givet klageren en garanti for, at placering i pulje ikke kunne give tab. Opsigelse af puljeordning kan ske med 31 dages skriftligt varsel til pengeinstituttet til den 1. i en måned. Det var således umuligt for sparekassen at rådgive klageren om det endelige afkast på puljeinvesteringen. Det fremgik af opsigelsen, at: ”Da afkastet kan være såvel negativt som positivt, vil beløbet til genplacering afvige fra saldoen d.d.”. Det fremgik endvidere, at ”Fuld tilbagebetaling af investeret kapital således ikke [er] garanteret”. Klageren blev desuden kvartalsvist underrettet om afkast på sin puljeinvestering. En sådan underretning var senest sendt til klageren den 27. april 2020. Da klageren den 15. juni 2020 underskrev opsigelsen af puljeinvesteringen, var han således bekendt med, at han i første kvartal 2020 havde negativt afkast.
Klageren gjorde først indsigelse den 27. juni 2020
De af klageren oplyste indtægter, som indgik som variabler i sparekassens beregninger på mødet den 11. juni 2020, viste sig ikke at være retvisende, og dette bevirkede selvsagt, at beløbet, som var tilbage til klageren, når gælden var indfriet, var mindre end først antaget.
Afgiftssatsen var ikke afgørende for klagerens beslutning om at få sin kapitalpension udbetalt, da udbetalingen i utide var nødvendig for at forbedre klagerens rådighedsbeløb.
Klageren har ikke lidt et tab.
Klagerens skuffede forventninger kan ikke begrunde, at sparekassen skal betale erstatning eller godtgørelse.
Det bestrides, at sparekassen som anført af klageren skulle have udtalt, at klageren efter separationen skulle være bedre stillet økonomisk end sin kone.
Ankenævnets bemærkninger
Den 11. juni 2020 blev der afholdt et møde mellem klageren og Sparekassen Danmark (Sparekassen Vendsyssel) om klagerens økonomiske situation. Klageren havde på grund af sygdom mistet sin virksomhed. Endvidere var klageren separeret og skulle etablere sig i en anden bolig.
På mødet accepterede klageren at ophæve sin kapitalpension i sparekassen, som havde en værdi på cirka 500.000 kr., og at indfri sin og sin fraseparerede ægtefælles gæld til sparekassen. Gældens størrelse er uoplyst. Der er ikke grundlag for at fastslå, at sparekassen på utilbørlig måde pressede klageren til at ophæve kapitalpensionen og indfri gælden.
På baggrund af erklæringen, som klageren underskrev den 12. juni 2020, finder Ankenævnet, at klageren vidste, at der som følge af, at kapitalpensionen blev ophævet i utide, skulle betales forhøjet afgift, 52 %, til staten, hvilket klageren heller ikke har bestridt.
Ankenævnet finder, at sparekassen burde have sendt et referat til klageren om drøftelserne og konklusionerne på mødet.
Tre medlemmer – Bo Østergaard, Christina Bryanth og Jimmy Bak – udtaler:
Vi finder, at det må lægges til grund, at sparekassen ikke har pådraget sig et rådgivningsansvar over for klageren, og at sparekassen ikke har tilsikret klageren et overskud på cirka 70.000 kr. efter ophævelsen af kapitalpensionen og indfrielsen af gælden. Vi finder heller ikke, at sparekassen var eller burde have været bekendt med, at klageren forudsatte dette.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Jacob Ruben Hansen og Finn Borgquist – udtaler:
Vi finder, at sparekassen er nærmest til at bære risikoen for, at det nu ikke er muligt at fastslå, om sparekassen ydede fyldestgørende rådgivning til klageren om de konkrete økonomiske konsekvenser af at ophæve kapitalpensionen i utide og at indfri parrets fælles gæld.
Vi finder derfor, at det som anført af klageren må lægges til grund, at ophævelsen af kapitalpensionen i utide skete på grundlag af mangelfuld rådgivning i sparekassen, og at klageren ikke ville have ophævet kapitalpensionen, hvis han havde modtaget fyldestgørende rådgivning. Vi finder, at klageren ved at handle i tillid til sparekassens rådgivning er blevet påført et tab, som skønsmæssigt fastsættes til 50.000 kr.
Vi stemmer derfor for, at Sparekassen Danmark (Sparekassen Vendsyssel) skal betale 50.000 kr. til klageren.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.