Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Afvikling af misligholdt engagement.

Sagsnummer: 233 /1991
Dato: 22-11-1991
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Niels Busk, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Simonsen
Klageemne: Udlån - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Afvikling af misligholdt engagement.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 8. marts 1989 afholdtes hos indklagede et møde vedrørende klagernes engagement hos indklagede. Klagerne drev en cafebiograf, som var erhvervet i foråret 1988, i hvilken forbindelse indklagede havde bevilget klagerne en kassekredit på 150.000 kr. i forbindelse med indretning af den pågældende ejendom til biograf. Kassekredittens saldo var den 8. marts 1989 i størrelsesordenen 225.000 (negativ). I mødet deltog to medarbejdere fra indklagede, heriblandt indklagedes direktør, klagerne samt klagernes revisor.

Ifølge klagerne blev det på mødet aftalt, at indklagede skulle overtage biografen, og den ejendom, hvorfra biografen blev drevet, mod at fritage klagerne for al gæld og alle forpligtelser vedrørende biografen, herunder forpligtelser ifølge en leasingaftale vedrørende cafeudstyr.

Ifølge indklagede blev det på mødet aftalt, at indklagede udover at overtage ejendommen, hvorfra biografen blev drevet, skulle sørge for det praktiske med at få afleveret maskinerne til leasingselskabet, hvorimod indklagede ikke tilbød at dække klagernes eventuelle forpligtelser overfor dette selskab. Indklagede gav endvidere tilsagn om, at man ikke ville foretage sig noget aktivt for at inddrive sit tilgodehavende, der udgjorde et beløb på i alt ca. 600.000 kr.

I januar 1991 modtog klagerne en stævning vedrørende engagementet med leasingselskabet.

Klagerne har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at at indklagede tilpligtes at anerkende at have givet klagerne tilsagn om at inddække klagernes forpligtelser overfor leasingselskabet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har henvist til en fremlagt erklæring fra deres revisor af 26. juni 1991. Det anføres heri, at indklagede på mødet den 8. marts 1989 gav udtryk for, at man i forbindelse med engagementets etablering havde været klar over, at dette var risikabelt, men at man var villig til at løbe risikoen. Indklagedes direktør havde under mødet præciseret, at indklagede alene ville løbe risikoen og dermed holde klagerne skadesløs. Indklagede gav på mødet tilsagn om, at såfremt klagerne afleverede nøglen til biografen og overdrog lager m.v. til indklagede, ville indklagede afvikle alle forpligtelser vedrørende biografen.

Klagerne har endvidere anført, at indklagedes direktør et halvt år efter mødets afholdelse telefonisk overfor klagerne gav udtryk for, at indklagede ville få engagementet med leasingselskabet bragt ud af verden. Klagerne finder, at indklagede efterfølgende har fragået det på mødet den 8. marts 1989 overfor klagerne afgivne løfte.

Indklagede har anført, at man med hensyn til klagernes forpligtelser overfor leasingselskabet alene tilbød at forestå det praktiske med at aflevere maskinerne. At indklagede skulle have givet tilsagn om at dække klagernes forpligtelser over for leasingselskabet forekommer ikke logisk, idet indklagede derved ville pådrage sig yderligere tab på engagementet.

Ankenævnets bemærkninger:

Parterne er uenige om, hvad der på mødet den 8. marts 1989 blev aftalt vedrørende de leasede maskiner, og Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.