Krav om erstatning som følge af spærring af Visa/Dankort under ferie i Thailand.
| Sagsnummer: | 132 /2008 |
| Dato: | 26-06-2008 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning som følge af spærring af Visa/Dankort under ferie i Thailand. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav erstatning som følge af, at hendes Visa/dankort under en ferie i Thailand blev spærret.
Sagens omstændigheder.
Klageren er kunde i Danske Bank, hvor hun har en konto med et tilknyttet Visa/Dankort.
Den 26. december 2007 rejste klageren og dennes kæreste på ferie til Thailand.
Den 4. januar 2008 (fredag) kl. 14.27 modtog banken en meddelelse fra PBS om, at der var risiko for, at klagerens kort var blevet misbrugt.
Den kontoførende afdeling forsøgte forgæves at træffe klageren pr. telefon og spærrede herefter kortet samme dag.
Den 5. januar 2008 (lørdag) ringede klageren til bankens døgnåbne kundelinje, idet hun i en pengeautomat forgæves havde forsøgt at hæve med kortet. Klageren bekræftede, at hævningerne med kortet var foretaget af hende. Det lykkedes ikke at få spærringen ophævet.
Danske Bank har oplyst, at spærringen af kortet blev ophævet om formiddagen den 7. januar 2008 (mandag). Klageren har anført, at banken den 7. januar 2008 kl. 16.56 dansk tid (kl. 22.56 thailandsk tid) telefonisk informerede om genåbningen af kortet.
Klageren og kæresten vendte tilbage til Danmark den 11. januar 2008.
På baggrund af forløbet rejste klageren og kæresten krav om en erstatning på i alt 16.230,25 kr., heraf 5.468,25 kr. for spildte feriedage, 10.500 kr. for tabt arbejdsfortjeneste og 262,08 kr. for telefonudgifter. Klageren har under sagen fremlagt bl.a. lønsedler som dokumentation for kravet.
Banken betalte telefonudgifterne på 262,08 kr. og ydede pr. kulance en godtgørelse på 2.000 kr.
Parternes påstande.
Den 18. marts 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at banken skal betale en væsentlig større erstatning.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at spærringen af kortet medførte, at tre feriedage blev ødelagt. De var henvist til at sidde på et hotel og vente på, at der kom en løsning. Dette svarer til at have lejet en bil, der ikke kan køre. Mandag den 7. januar 2008 sidst på dagen lykkedes det dem at få nogle penge af en dansker i Thailand, som fik sikkerhed ved, at nogle af deres venner i Danmark afleverede beløbet til den pågældendes forældre.
Det fremgik af hendes telefonsvarer, at hun var på ferie, og at hendes arbejdsgiver kunne kontaktes i tilfælde af vigtige beskeder. Banken måtte derfor have anset det for sandsynligt, at hun selv havde foretaget hævningerne med kortet. Arbejdsgiveren kunne have bekræftet, at hun var i Thailand. På telefonsvareren var der ikke nogen besked fra banken. Banken sendte heller ikke noget brev angående spærringen.
Danske Bank har anført, at Visa/Dankortet ved en beklagelig fejl blev spærret, uden at man havde aftalt dette med klageren. På grund af fejlkommunikation mellem afdelingen og bankens kundelinje blev spærringen først ophævet mandag den 7. januar 2008. Afdelingen har efterfølgende beklaget forløbet over for klageren.
På baggrund af det beklagelige forløb valgte man at godtgøre klagerens ekstraordinære telefonudgifter på 262,08 kr. samt pr. kulance at yde klageren en skønsmæssig godtgørelse på 2.000 kr.
Ud over telefonudgifterne, som klageren har fået erstattet, er der ikke lidt noget direkte tab.
Klageren har ikke dokumenteret det opgjorte erstatningskrav.
Det kan ikke pålægges banken at yde en godtgørelse for ulempe og tidsspilde i forbindelse med rejsen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det lægges som erkendt af Danske Bank til grund, at det beroede på bankens fejl, at klageren var afskåret fra at benytte sit Visa/Dankort i tre dage under sit ophold i Thailand i begyndelsen af 2008.
Det må lægges til grund, at bankens fejl ikke har medført andet økonomisk tab for klageren end den telefonudgift på 262,08 kr., som banken har erstattet. Banken har herudover betalt en godtgørelse på 2.000 kr. for ulempe, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at betale en større godtgørelse.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge