Opbevaret i pung sammen med dankort.
| Sagsnummer: | 493/1989 |
| Dato: | 17-04-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Lov om betalingskort af 6. juni 1984 - pinkode opbevaret ved kort
|
| Ledetekst: | Opbevaret i pung sammen med dankort. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 14. november 1989 ca. kl. 15.50 blev klageren opmærksom på, at hans Dankort var blevet stjålet. Kortet havde sammen med den dertil hørende pinkode været opbevaret i klagerens pung. Efter samme dag ca. kl. 16.15, 18.04 og 22.30 forgæves at have kontaktet PBS telefonisk kom klageren den følgende dag kl. 8.30 i forbindelse med indklagedes Ishøj Bycenter afdeling, og kontoen blev lukket kl. 9.25.
Den 16. november 1989 blev tyven anholdt med 12.700 kr. på sig, og efter at det var opklaret, at den pågældende havde hævet ialt 16.000 kr. fra klagerens konto, gjorde indklagede det overskydende krav på 3.300 kr. gældende imod klageren.
Klageren har om tyveriet af kortet oplyst, at kortet opbevaredes i en pung, der lå i en rygsæk. Pungen blev stjålet under klagerens besøg i en forretning, formentlig i de få sekunder, hvor han satte rygsækken fra sig for at fremtage nogle effekter fra denne. Med hensyn til de forgæves opringninger til PBS umiddelbart efter tyveriet har klageren oplyst, at han kunne høre, at røret blev løftet, hvorefter der blot lød et klik.
Indklagede har vedrørende de uretmæssige hævninger oplyst, at det den 14. november drejer sig om 2.000 kr. hævet kl. 16.05 i en DK-Kontanten og 2.000 kr. hævet kl. 16.55 i en intern pengeautomat. Hævningerne den 15. november er alle foretaget, efter at kortet blev spærret.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede bør anerkende, at hans tilsvar begrænses til 2.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, således at det fulde krav på 3.300 kr. kan gøres gældende imod klageren.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at det forhold, at han opbevarede Dankortet og den dertil hørende pinkode sammen i sin pung, i det højeste kan karakteriseres som simpel uagtsomhed. Da han har fået oplyst, at man maksimalt kan trække 2.000 kr. pr. døgn kan hans ansvar ikke overstige dette beløb.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at klagerens adfærd må betegnes som groft uagtsom i relation til kortets bortkomst, hvorfor klagerens ansvar i henhold til betalingkortlovens § 21, stk. 1 nr. 1, i jf. § 4, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 630 af 14. december 1984 om registrering, erstatningsmaksimering og gebyrer m.m. i medfør af betalingskortloven, alene er maksimeret til 5.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Frank Poulsen, Hans Rex Christensen og Erik Sevaldsen - udtaler:
Efter betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1, er kortindehaveren - med den beløbsgrænse på 5.000 kr. der følger af den i medfør af stk. 2 udstedte bekendtgørelse - (kun) ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af kortet, hvis "kortindehaveren eller nogen, som han har overladt kortet til, har mistet dette ved grov uagtsomhed". Denne bestemmelse findes uanset ordlyden også at måtte omfatte en uagtsomhed, som består i, at kortindehaveren har opbevaret en seddel med PIN-koden samme sted som dankortet. I det foreliggende tilfælde har klageren erkendt, at han i den bortkomne pung sammen med kortet opbevarede en seddel, på hvilken koden var nedskrevet. Klageren findes herved at have udvist grov uagtsomhed. Det må imidlertid lægges til grund, at klageren forsøgte at underrette kortudstederen snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet var bortkommet, hvorfor klageren alene findes at burde hæfte for betalingen af det kl. 16.05 den 14. november 1989 hævede beløb på 2.000 kr. og således ikke bør hæfte for senere hævede beløb. Disse medlemmer stemmer derfor for at tage klagen til følge, således at klagerens tilsvar over for indklagede begrænses til 2.000 kr.
To medlemmer - Peter Møgelvang-Hansen og Kirsten Nielsen - udtaler:
Den ovenfor citerede bestemmelse i betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 1 findes efter ordlyden at måtte forstås således, at den alene omfatter uagtsomhed udvist i forbindelse med selve bortkomsten af dankortet. Da det efter det foreliggende ikke kan lægges til grund, at klageren i denne henseende har udvist grov uagtsomhed, stemmer disse medlemmer for at tage klagen til følge, og således at klagerens tilsvar til indklagede - uagtet klagerens påstand for Ankenævnet - nedsættes til 0 kr.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende at klageren alene hæfter for 2.000 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.