Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Størrelse af vekslet beløb.

Sagsnummer: 195/1992
Dato: 21-08-1992
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Søren Geckler, Peter Møgelvang Hansen
Klageemne: Valuta - omvekslet beløbsstørrelse
Ledetekst: Størrelse af vekslet beløb.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Fredag den 28. februar 1992 henvendte klageren sig i indklagedes Niels Bohr Allé afdeling i Odense med henblik på at veksle nogle engelske £ tilhørende en englænder. Den ekspederende medarbejder optalte pundene og oplyste, der var 600 £ i forskellige seddelstørrelser. Beløbet omveksledes til 6.615,36 kr., som med fradrag af gebyr på 20 kr. udbetaltes til klageren. Klageren udleverede herefter beløbet til englænderen sammen med notaen, hvoraf fremgik, at der var vekslet 600 £.

Ved skrivelse af 5. marts 1992 meddelte indklagede, at der ved ekspeditionen den 28. februar 1992 var udbetalt 1.102,56 kr. for meget, hvilket beløb var hævet på klagerens konto hos indklagede.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale beløbet på 1.102,56 kr. samt godtgøre ham et gebyr på 200 kr., som indklagede har opkrævet i forbindelse med, at klageren efter debiteringen af beløbet var nødt til at få forhøjet sin kassekredit hos indklagede.

Indklagede har efter, at sagen var indbragt for Ankenævnet, godtgjort klageren gebyret på 200 kr. samt krediteret hans konto for beløbet på 1.102,56 kr., idet indklagede har anført, at man dog stadig er af den opfattelse, at klageren er forpligtet til at tilbagebetale beløbet på 1.102,56 kr.

Klageren har herefter nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagede ikke kan gøre kravet på 1.102,56 kr. gældende mod ham.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han svarede bekræftende, da indklagedes kasserer oplyste, at der var 600 £. Han afleverede det omvekslede beløb til englænderen sammen med notaen og forklarede notaens indhold med hensyn til kurs, indbetalt/udbetalt beløb, gebyr og vekselgebyr. Englænderen accepterede notaen uden kommentarer. Ved skrivelse modtaget den 4. marts 1992 anmodede afdelingen klageren om at rette telefonisk henvendelse vedrørende valutaekspeditionen. Klageren kontaktede den 5. marts 1992 den ekspederende medarbejder, som oplyste, at man ved kontroloptællingen om aftenen var blevet opmærksom på, at man kun havde modtaget 500 £. Den 6. marts 1992 modtog klageren meddelelse fra indklagede om, at differencen var debiteret hans konto, hvorefter han straks kontaktede indklagede. Den ekspederende medarbejder oplyste ved denne lejlighed, at beløbet var blevet kontrolleret umiddelbart efter ekspeditionen både af medarbejderen selv og af en anden ansat, dog uden at medarbejderen oplyste, hvem denne anden ansatte var. Klageren havde imidlertid den 28. februar bemærket, at den ekspederende medarbejder straks efter, at klageren var blevet ekspederet, ekspederede den næste kunde i køen, og den ekspederende medarbejder havde den 5. marts oplyst, at han under ekspeditionen den 28. februar var meget stresset og forvirret på grund af stor travlhed i afdelingen. Det er ikke muligt for klageren at kontakte englænderen, som i øjeblikket er på en længere rejse, og klageren finder ikke, at indklagede efter at have udstedt en kvittering kan kræve ham for en påstået difference på 1.102,56 kr.

Indklagede har anført, at klageren på grund af en beklagelig optællingsfejl har fået udbetalt 1.102,56 kr. for meget. Man beklager, at indklagede uden forudgående at have konsulteret klageren hævede det pågældende beløb på klagerens konto. Indklagede er imidlertid fortsat af den opfattelse, at klageren er forpligtet til at tilbagebetale det pågældende beløb på 1.102,56 kr., idet klageren uberettiget har fået dette beløb udbetalt.

Ankenævnets bemærkninger:

Indklagedes afdeling har den 28. februar 1992 udstedt en nota til klageren, ifølge hvilken denne har indleveret 600£ til omveksling.

Det påhviler herefter indklagede at godtgøre, at klageren faktisk kun indleverede 500 £. Efter det foreliggende findes indklagede ikke at have løftet denne bevisbyrde, og Ankenævnet tager derfor klagerens påstand til følge.

Som følge heraf

Indklagede bør anerkende, at klageren ikke er forpligtet til at tilbagebetale 1.102,56 kr. af det beløb, han fik udbetalt ved valutaomvekslingen den 28. februar 1992. Klagegebyret tilbagebetales klageren.