Krav om erstatning begrundet i aktiesalg, deraf følgende aktieindkomstbeskatning, mistet pensionstillæg m.v. samt omlægning af realkreditlån.
| Sagsnummer: | 118 /2006 |
| Dato: | 18-10-2006 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - skatteforhold
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning Realkreditbelåning - rådgivning Rådgivning - investering Rådgivning - skatteforhold |
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i aktiesalg, deraf følgende aktieindkomstbeskatning, mistet pensionstillæg m.v. samt omlægning af realkreditlån. |
| Indklagede: | BG Bank (Danske Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning begrundet i salg af aktier med heraf følgende aktieindkomstbeskatning, mistet pensionstillæg m.v. samt omlægning af realkreditlån.
Sagens omstændigheder.
I begyndelsen af 2001 indeholdt klagerens værdipapirdepot hos indklagede 4.305 stk. aktier i Danske Bank og for ca. 2.500 kr. 9 % Nykreditobligationer.
Den 15. juni 2001 underskrev klageren en ordre til indklagede om salg af Nykredit-obligationerne og 2.155 stk. af Danske Bank aktierne samt om køb af for 150.000 kr. investeringsbeviser i BG Invest Korte Obligationer. Ordrerne blev gennemført samme dag. Obligationerne blev solgt til kurs 106,35. Danske Bank aktierne blev solgt til kurs 140,50, svarende til en kursværdi på 302.777,50 kr. For så vidt angår investeringsbeviserne blev der købt 1.411 stk. til kurs 105,75 svarende til en kursværdi på 149.213,25 kr.
Om baggrunden for handlerne har indklagede anført, at en medarbejder i indklagedes Ringe afdeling gennemgik klagerens formueforhold under et møde med klageren på dennes bopæl i maj 2001. Klageren blev anbefalet en mere ligelig fordeling mellem aktier og obligationer af hensyn til den risiko, som hun udsatte sig for, ved at langt den største del af formuen var bundet i aktier. Klageren fik oplyst, at der ved salg af halvdelen af aktierne til markedskursen, som på daværende tidspunkt var 136,5, ville falde en skattebetaling på ca. 63.000 kr. Klageren ønskede kun at købe obligationer for en del af provenuet ved aktiesalget, idet hun ønskede at yde gaver til sine to børn. Klageren fik oplyst, at der skatte- og afgiftsfrit kunne ydes en gave på op til 46.800 kr. i indkomståret 2001.
Indklagede har under sagen fremlagt den ekspederende medarbejders håndskrevne notater i forbindelse med mødet. Af disse fremgår oplysningerne om skatten på ca. 63.000 kr. ved "salg af halvdelen til kurs 136,5" samt gavebeløbet på 46.800 kr. i 2001.
I 2003 blev klagerens skatteansættelse for 2001 forhøjet med bl.a. fortjenesten ved aktiesalget den 15. juni 2001, som skattemyndighederne ved en skrivelse til klageren af 28. august 2003 endelig fastsatte til 182.674 kr.
Udover aktieindkomsten ved aktiesalget på 182.674 kr. havde klageren i 2001 haft en aktieindkomst med indeholdt udbytteskat på 18.942 kr. Klagerens samlede aktieindkomst i 2001 var således på 201.616 kr., hvoraf der skulle betales i alt 80.919,88 kr. i aktieindkomstskat (28% af 38.500 kr. + 43% af 163.116 kr.). Der var indeholdt udbytteskat på 5.303,76 kr. (28%) af aktieindkomsten på 18.942 kr. Forhøjelsen af aktieindkomstskatten som følge af aktiesalget var således på 75.616,12 kr. (80.919,88 kr. - 5.303,76 kr.)
I 2003 blev klageren som følge af aktiesalget pålagt at tilbagebetale pensionstillæg og varmetilskud på i alt 47.520 kr.
I november 2003 gennemførte indklagede en omprioritering af klagerens ejendom. Ejendommen var behæftet med et 6 % kontantlån i Realkredit Danmark med en kontantrestgæld på ca. 350.000 kr. og en obligationsrestgæld på ca. 450.000 kr. Lånet blev omlagt til et af indklagede ydet pantebrevslån med en hovedstol på 650.000 kr. og en løbetid på 30 år med mindst 10 års afdragsfrihed. Renten var variabel p.t. 5,45 % p.a. Klageren opnåede herved en ydelsesbesparelse, idet den kvartalsvise bruttoydelse blev nedsat fra 9.971,77 kr. til 8.856.25 kr.
I begyndelsen af 2006 rettede klageren via en repræsentant henvendelse til indklagede med et krav om erstatning, hvilket indklagede afviste.
Parternes påstande.
Den 25. april 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale en erstatning på 225.000 kr.
Indklagede har under sagen godtgjort klageren 43.740 kr. vedrørende mistet pensionstillæg og varmetilskud med tillæg af renter på 9.718 kr.
Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun er født i 1919. Hendes pengesager blev varetaget af hendes ægtefælle indtil dennes død i 1992 og overgik herefter i praksis til indklagedes afdeling i Ringe. Aktiesalget i 2001 skete således på indklagedes initiativ.
Der var ingen reel risiko ved aktiebeholdningen. Efterfølgende har det da også vist sig, at hun kunne have opnået en betydelig gevinst ved at beholde aktierne, som nu ville være mere end 200.000 kr. mere værd, end da hun solgte dem. De købte investeringsbeviser blev solgt i december 2005 med et tab på knap 1.000 kr. Hun har aldrig givet hverken arveforskud eller skattefri gaver, hvorfor indklagedes mulige oplysninger herom ikke var relevante. Aktieindkomstbeskatningen blev væsentligt større end det beløb, som indklagede beregnede. Fortjenesten på aktierne blev opgjort på grundlag af en anskaffelsessum svarende til kursen den 19. maj 1993, fordi indklagede ikke var i stand til at oplyse den faktiske anskaffelseskurs.
I 2003 var hun nødsaget til at optage yderligere lån i sin ejendom til betaling af restskatten og kravet om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension og varmetilskud.
Den ydelsesbesparelse, som hun opnåede ved omlægningen, er blevet væsentlig reduceret, idet ydelsen nu er steget til 9.341,30 kr. Da der er tale om et afdragsfrit lån, har omlægningen i realiteten medført en yderligere forringelse af hendes formue.
Indklagede har anført, at det i den givne situation, hvor hovedparten af klagerens midler var placeret i en enkelt aktie, var fagligt korrekt at rådgive klageren til at omlægge en del af aktierne til obligationer med henblik på at sprede risikoen. Det forhold, at det efterfølgende viste sig, at klagerens formue kunne have været større, hvis hun havde beholdt de aktier, som hun solgte i 2001, kan ikke medføre et erstatningsansvar for indklagede.
Det blev gjort klart for klageren, at der ved salg af aktierne skulle svares skat. På baggrund af den aktuelle kurs i maj 2001, som var 4 kurspoint lavere end kursen på salgstidspunktet den 15. juni 2001, blev skattebetalingen anslået til 63.000 kr.
Det fremgår ikke, at klageren blev rådgivet om pensionstillæg og varmetilskud. I konsekvens heraf er klageren blevet godtgjort de i alt 47.520 kr., som hun blev pålagt at tilbagebetale, med tillæg af renter.
Låneomlægningen blev gennemført med henblik på bl.a. at finansiere restskatten og nedbringe den månedlige ydelse. Det bestrides, at der skete en formueforringelse, idet klageren ved omlægningen alene har ombyttet en del af værdien af den faste ejendom til kontanter. Det var vigtigt for klageren, at den kvartalsmæssige bruttoydelse på det nye lån blev mindre end den tidligere ydelse, således at hendes månedlige rådighedsbeløb blev forhøjet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På grund af den generelle risiko, der er forbundet ved at placere investeringer i en enkelt aktie, finder Ankenævnet ikke grundlag for at kritisere, at indklagede i maj 2001 anbefalede klageren at omlægge en del af aktierne til obligationer.
Indklagede anslog skattebetalingen til ca. 63.000 kr., mens den faktiske skattebetaling blev på ca. 75.000 kr. En del af differencen beror på, at fortjenesten ved salget som følge af en kursstigning på aktien blev større end forventet. Det må lægges til grund, at klageren var klar over, at fortjenesten ville blive beskattet, og Ankenævnet finder ikke, at indklagede har tilsikret klageren, at beskatning ikke ville overstige 63.000 kr.
Indklagede har godtgjort klageren det pensionstillæg og varmetilskud, som klageren blev pålagt at tilbagebetale som følge af aktiesalget.
Med omlægningen af kontantlånet i sin ejendom i 2003 opnåede klageren en forbedret likviditet, dels i form af det kontante provenu på ca. 200.000 kr., dels i form af en ydelsesnedsættelse. Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med låneomlægningen ydede mangelfuld rådgivning eller på anden måde pådrog sig et erstatningsansvar over for klageren.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.