Krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning om valutaterminsforretninger og optioner.
| Sagsnummer: | 3/2010 |
| Dato: | 31-08-2011 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Søren Geckler, Niels Bolt Jørgensen, Torben Udsen |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - rådgivning
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i mangelfuld rådgivning om valutaterminsforretninger og optioner. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om Danske Bank har pådraget sig et erstatningsansvar for klagerens tab på valutaterminsforretninger og optioner i 2008.
Sagens omstændigheder.
Den 27. juli 2006 underskrev klageren en rammeaftale med Danske Bank om indgåelse af forretninger vedrørende valutaspot, valutatermin og valutaoptioner. Af de generelle vilkår for aftalen fremgår bl.a.:
"Generelle vilkår – forbrugere
1.Formål og omfang
…
1.2 | Rammeaftalen medfører ingen ret eller pligt for parterne til at indgå Forretninger. |
… |
3.Risici
3.1 | Indgåelse af forretninger kan være behæftet med betydelige risici. Værdien af Forretninger påvirkes blandt andet af kurs- og renteudsving på de finansielle markeder. Om forretningsspecifikke risici henvises til risikoafsnittet i den med Rammeaftalen udleverede information om forretningstypen. |
… |
4.Kundens ansvar
4.1 | Banken står til rådighed med rådgivning om Forretninger indgået under denne aftale. Kunden beslutter selv, om forretninger skal indgås, og er selv ansvarlig for valg af forretningstype. Kunden er forpligtet til at gøre sig bekendt med vilkårene for de forretningstyper, som indgås. Kunden er endvidere ansvarlig for tab, der måtte følge af forretninger. Om bankens ansvar se pkt. 14. |
… |
13. Opsigelse
13.1 | Rammeaftalen kan, hvor der ikke kan foreligge en misligholdelsesgrund, opsiges med 14 dages skriftligt varsel. En sådan opsigelse har dog ingen indvirkning på indgåede forretninger i det omfang, der måtte være aftalt dispositioner, der i tid varer ud over udløbet af opsigelsesvarslet. |
13.2 | Indgåede Forretninger kan ikke opsiges i forretningernes løbetid, jf. dog pkt. 9 og 11 og de vilkår, der i øvrigt er aftalt for en Forretning. |
…" |
Efter det oplyste havde klageren på daværende tidspunkt en såkaldt "line" på 1,5 mio. I juli 2007 blev klagerens line forhøjet til 2,1 mio. kr.
Pr. den 31. januar 2008 havde klageren valutaterminsforretninger i USD, JPY og ZAR (Sydafrikanske Rand) for i alt ca. 18,5 mio. kr. På forretningerne var der et urealiseret tab på ca. 2,3 mio. kr.
Efter det oplyst blev klagerens line forhøjet med 700.000 kr. til 2,8 mio. kr. Den ene af to terminsforretninger i ZAR udløb, og klageren indskød 1 mio. kr. på engagementet.
Pr. den 31. marts 2008 havde klageren valutaterminsforretninger for i alt ca. 14,5 mio. kr. og et urealiseret tab på knap 2 mio. kr.
Den 13. august 2008 indgik klageren en valutaterminsforretning i USD/CHF.
Den 15. august 2008 indgik klageren en valutaoptionsforretning i MXN (Mexicanske Peso)/USD.
Den 18. august 2008 indgik klageren en valutaoptionsforretning i CHF/DKK.
Efter det oplyste indgik klageren den 2. oktober 2008 en yderligere optionsforretning i JPY/DKK.
Pr. den 31. december 2008 havde klageren valutaterminsforretninger (CHF/ZAR og CHF/DKK) for i alt knap 14 mio. kr. og et urealiseret tab på ca. 2,4 mio. kr.
Efter det oplyste indførte Danske Bank i begyndelse af 2009 en ændret politik, der indebar, at valutaforretninger ikke som hidtil kunne forlænges uden differenceafregning.
Efter det oplyste blev klagerens valutaforretninger lukket i marts 2009, hvor en aftalt stop-loss grænse blev nået.
Ved e-mail af 4. maj 2009 til banken gjorde klageren indsigelse mod forløbet.
Den 4. januar 2010 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet.
Klageren har oplyst, at forretningerne i ZAR i begyndelsen af 2008 medførte et tab på 1,7 mio. kr. Forretningerne i august 2008 medførte, at han gik glip af en betydelig gevinst og i stedet blev påført et tab på 327.000 kr. Optionsforretningen JPY/DKK i oktober 2008 medførte et tab på 624.000 kr.
Klageren har under sagen fremlagt artikler om udviklingen i Sydafrika i slutningen af 2007 og begyndelsen af 2008 samt om udviklingen i Mexico, herunder om forholdet mellem MXN og USD.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal betale 2.651.000 kr. (1.700.000 kr. + 327.000 kr. + 624.000 kr.).
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at Danske Bank som følge af mangelfuld rådgivning bør erstatte hans tab på 2.651.000 kr.
Valutaterminsforretningerne i ZAR, USD og JPY blev etableret og løbende forlænget på bankens anbefaling. Efterfølgende har han konstateret, at der i andet halvår af 2007 på grund af konkrete omstændigheder var bekymring omkring den økonomiske udvikling i Sydafrika. Banken, der løbende analyserede valutaen, burde have informeret ham herom. Forretningerne blev løbende taget op til revurdering måned for måned. Hvis banken havde opfyldt sin rådgivningsforpligtelse kunne han være kommet ud af ZAR ved årsskiftet 2008, hvorved han havde undgået et tab på 1,7 mio. kr.
Valutaterminsforretningen og de to optioner i august 2008 skete på opfordring og anbefaling fra banken og medførte et tab på 327.000 kr. Han accepterede forretningerne i tillid til bankens oplysning om, at der var en klar korrelation mellem USD og MXN. Efterfølgende har han konstateret, at der over en lang årrække var en meget svingende relation mellem USD og MXN, og at det på daværende tidspunkt kun havde set ud til, at der i nogle måneder havde været en korrelation mellem de to valutaer.
Forretningen den 2. oktober 2008 blev indgået under pres fra banken og medførte et brud på strategien om at fastholde investeringen i JPY i forventning om en styrkelse af valutaen, som traditionelt sker, når de finansielle markeder går i krise. Ved rådgivningen varetog banken sine egne interesser frem for hans. Herved blev han påført et tab på 624.000 kr. frem for en betydelig gevinst.
På trods af deres samarbejde siden 2005 afslog banken i foråret 2009 at medvirke til at fortsætte samarbejdet med henblik på, at han kunne få mulighed for at genvinde tabet.
Danske Bank har anført, at klageren er en risikovillig kunde, der i hele forløbet har udvist stor indsigt i valutaforretninger og de dertil relaterede markedsmekanismer.
Banken ydede rådgivning ud fra sine forventninger til udviklingen på de givne markeder. Bankens anbefalinger var ikke udtryk for en indeståelse for, at markederne ikke kunne udvikle sig anderledes end forventet.
Klageren traf selv beslutning om indgåelsen af hver enkel forretning, og klageren var selv ansvarlig for forløbet heraf.
Det afvises, at banken er ansvarlig for klagerens tab ved, at han ikke lukkede sine ZAR-forretninger ved årsskiftet 2008. I rådgivning og anbefalinger medtager banken forhold, der efter bankens vurdering kan påvirke kursudviklingen. Det var bankens vurdering, at energikrisen i Sydafrika ikke ville give så store kursudsving som efterfølgende opstod. De væsentlige fald i ZAR opstod i første kvartal 2008 og igen i efteråret 2008 i forbindelse med sammenbruddet af de finansielle markeder.
Forretningerne i MXN blev indgået ud fra en forventning om, at kursen på MXN ville stige, og at renten for MXN ville være højere end for USD. Historisk set har der været en vis korrelation mellem kursudviklingen i MXN og USD, hvilket blev drøftet med klageren. Klageren traf selv beslutning om forretningen, og var selv ansvarlig for forløbet heraf.
Det var på foranledning af klageren selv, at en position i JPY, der havde bestået i 18 måneder, blev lukket i oktober 2008. Det var klagerens opfattelse, at JPY ikke ville stige nævneværdigt på kort sigt. Denne vurdering viste sig at være forkert, hvilket medførte, at en optionsforretning i JPY, som klageren indgik, blev lukket med tab. Tabet på såvel terminsforretningen som optionen blev videreført i en ny terminsforretning i CHF/DKK.
Banken var berettiget til at afslå at indgå nye forretninger med klageren.
Det afvises, at banken skulle have presset klageren til at indgå forretningerne.
Klagerens tabsopgørelse bestrides.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes valutaterminsforretninger og valutaoptioner i 2008 i henhold til rammeaftalen af juli 2006. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at bankens rådgivning var baseret på forventninger, der kunne vise sig ikke at holde, og at han selv måtte bære risikoen herfor.
Som følge heraf træffes følgende
afgørelse:
Klagen tages ikke til følge.