Krav om tilbageførsel af korttransaktioner, der blev foretaget til biludlejningsfirma i udlandet. Kort ikke bortkommet
| Sagsnummer: | 111 /2023 |
| Dato: | 15-11-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Inge Kramer, Janni Visted Hansen, Morten Bruun Pedersen og Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Betalingstjenester - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af korttransaktioner, der blev foretaget til biludlejningsfirma i udlandet. Kort ikke bortkommet |
| Indklagede: | Santander Consumer Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af korttransaktioner, der blev foretaget til biludlejningsfirma i udlandet. Kort ikke bortkommet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Santander Consumer Bank, hvor han bl.a. havde en konto med et tilknyttet MasterCard -495.
Klageren har oplyst, at han den 17. december 2020 købte en voucher til brug for billeje hos et rumænsk biludlejningsfirma, F.
Af voucheren fremgik bl.a.:
”To pay on arrival 14.80 USD
12.17 EUR*
*Above balance is accurate if no extra services agreed locally, apart from pre-booked items already included. See voucher inclusions for details”
Den 18. december 2020 blev der foretaget en transaktion på 10.409,66 DKK til F med klagerens MasterCard.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at han den 17. december 2020 hentede en lejebil hos F i Rumænien. Han skulle i den forbindelse betale depositum for leje af bilen. I stedet for et depositum trak F 6.652,33 RON (rumænske leu), svarende til 10.409,66 DKK, fra hans betalingskort som betaling for nogle serviceydelser, som han ikke kendte til. Da han tastede sin PIN-kode i forbindelse med betalingen, spurgte han F, om der var tale om betaling af depositum, hvilket F bekræftede. Han spurgte også, hvorfor beløbet ikke udgjorde det, som var anført på voucheren. Dette svarede F ikke på.
Den 7. januar 2021 blev der foretaget en transaktion på 4.796,16 DKK til F med klagerens MasterCard.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at han den 6. december 2021 leverede lejebilen tilbage til F. I forbindelse med tilbageleveringen drøftede klageren og F mulige skader på bilen, og klageren afviste, at han havde beskadiget bilen. F fik ham til at tro, at han ville få sit depositum tilbage, men trak 3.080,00 RON, svarende til 4.796,16 DKK, fra hans MasterCard. Da det gik op for ham, at F havde trukket et beløb som betaling for skader på bilen i stedet for at tilbageføre hans depositum, anmodede han F om at tilbageføre transaktionerne, hvilket F afviste.
Klageren har fremlagt et dokument og har oplyst, at der er tale om en kontrakt indgået med F. Heraf fremgår bl.a.:
”[…]
Rental Out(Cost inchiriere la plecare) 6,652,33
[…]
TOTAL ESTIMATED (TOTAL ESTIMAT): 6,652.33
[…]
[…] Renter’s responsibility up to $0.00 ZERO(DEPOSIT). […]
[…] In case of damage, theft or attempt of theft I agree for the amount of renter’s responsibility written in the rental statement to be charged in full as penalty. […]”
Klageren fremsatte telefonisk indsigelse mod transaktionerne over for banken.
Klageren anmeldte ligeledes forholdet til rumænsk og dansk politi.
Den 8. januar 2021 gjorde klageren indsigelse mod transaktionerne over for banken på bankens indsigelsesblanket. Af indsigelsesblanketten fremgik under afsnittet ”hændelsesforløb”:
“The 2 transactions were made with a Rent a Car company.
1) When I picked up the car on 17-12-2020 at approx. 20:00, I was told that I would be charged RON 6.652,33 as a deposit for renting the car. In reality I was charged for some services I had never asked for.
2) When I returned the car on 06-01-2021 at approx. 12:30, I was given the impression that I would get my deposit back. In reality I was charged RON 3.080 for a alleged damage I had never made to the car.
I raised fraud complaints with both the local police station in Romania and Østjyllands Politi in Denmark.
I kindly ask you to put the 2 payments on hold during the police investigation.”
Klageren sendte en uddybning af hændelsesforløbet til banken:
”On December 17th 2020, at approx. 19:30 (local time), I rented a car at the Otopeni Airport in Romania […]
[…]
When I signed the contract, an employee led me to believe that I would be paying the deposit for renting the car, but instead I was charged RON 6.652,33 (DKK 10.409,66) (attachment 4) for some services I never asked for. Moreover, no one asked me whether I wanted those services, nor explained to me what they were. I did not realize that I had been cheated (charged for extra services instead of a deposit) until after I delivered the car on January 6th.
Before taking over the vehicle, an employee filmed the car for damages. I was told that I would have access to the video when I bring back the car, if they discover extra damages. At the same time, I also took photos of the car with my phone.
On January 6th 2021 at approx. 12:15 (local time), I returned to that address to return the car. One of the employees inspected the car and found 2 potential new damages: a big scratch on the right aft threshold and two small stone chips on the lower side of the windshield (attachments 5 and 6). The first damage (the scratch) was obvious in the photos I took on December 17th, so I was able to demonstrate that it dated before I took possession of the car. Regarding the second potential damage, the stone chips were very small, so very difficult to observe even from a 15-20 cm distance. They were therefore impossible to detect in the photos I took on the night of December 17th. I totally rejected the fact that the damage was caused while the car was in my possession and I asked to see the original video taken by the company on December 17th. For supposed technical reasons the video was not available. At that moment another employee took over the case and said that due to technical reasons they cannot show me the video, but they will “close the contract”, leading me to believe that I would get my deposit back. He asked for my credit card and charged me RON 3.080,00 (DKK 4.796,16) (attachment 4). Both transactions were made with my Santander Credit Card (number [-495]) (attachment 7). When I realized what had happened, I asked both employees to stop the transaction and refund me the money immediately, but they refused, then they locked the main office door and left the company. On January 7th, I sent an email to the company asking for the video taken when I took over the car and also for videos from inside the car rental building, but I didn’t receive anything.
In conclusion, I was a victim of a fraud of the total amount of DKK 15.205.82. All the reviews I read online confirm to me that [F] is a fraud company. […]”
Den 4. marts 2021 afviste banken indsigelsen.
Parternes påstande
Den 8. februar 2023 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Santander Consumer Bank skal tilbageføre 15.205,82 DKK til ham.
Santander Consumer Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har bl.a. anført, at han først blev svindlet for 10.409,66 DKK, da F fik ham til at tro, at han betalte et depositum, men at han i stedet betalte for serviceydelser, han aldrig havde bedt om eller fået oplysning om.
Han blev derefter svindlet for 4.796,16 DKK, da F fik ham til at tro, at F ville tilbageføre hans depositum.
Kontrakten fra F er modstridende og vildledende. På første side står der, at “Renter’s responsibility up to $0,00”, men på bagsiden står der, at “In case of damage, theft or attempt of theft I agree for the amount of renter’s responsibility written in the rental statement to be charged in full as penalty”.
Han blev således først svindlet til at betale for en forsikring, han ikke havde bedt om. Derefter, selv med forsikringen, trak F et beløb som betaling for skader på bilen, han ikke havde forårsaget, og han blev svindlet til at betale for den påståede skade.
F er involveret i mindst otte retssager og 11 straffesager hos det rumænske politi. F har falske femstjernede anmeldelser på Google for at kompensere for de ægte, dårlige anmeldelser fra brugere.
Banken anfører, at han kendte de præcise beløb, og hvad beløbene skulle dække. Dette er ikke korrekt. Af voucheren fremgår, at han skulle lægge et depositum i forbindelse med afhentningen af bilen. I lejekontrakten var der ingen forklaring af det beløb, som F trak fra hans betalingskort i stedet for depositummet.
Få sekunder efter han havde foretaget den anden betaling til F, kontaktede han politiet og derefter banken, som han bad om at standse betalingen.
Banken anfører, at der er tale om en tvist om kontrakten mellem ham og biludlejningsfirmaet. Dette kan dog ikke tages ud af kontekst, da der er sammenhæng mellem betalingerne og kontraktens misledende bestemmelser.
Santander Consumer Bank har anført, at klageren hæfter fuldt ud for transaktionerne.
Klageren beskriver, at han ved to anledninger i forbindelse med afhentning og aflevering af bilen har anvendt sit MasterCard til at gennemføre to transaktioner på beløb, som er blevet præcist oplyst til klageren, forud for at klageren, som var fysisk til stede i biludlejningsfirmaets kontor, indtastede sin PIN-kode og derved godkendte betalingerne.
Beløbene er godkendt med PIN-kode på de beløb, som blev præsenteret for klageren på betalingsterminalen.
Betalingerne er ubestridt blevet gennemført og bogført korrekt på klagerens konto i banken på de oplyste beløb, der desuden er i overensstemmelse med de beløb, der fremgår af kontrakten, som klageren har underskrevet med biludlejningsfirmaet.
Der er således ikke tale om, at klageren ikke har fået oplyst de præcise beløb, og at biludlejningsfirmaet har trukket beløbene på baggrund af en reservation på klagerens MasterCard.
Sagen skal ikke behandles efter betalingslovens § 101.
Klageren havde mulighed for at undlade at gennemføre betalingerne, hvis han ikke mente, at beløbene var korrekte, hvorefter han kunne leje en bil hos et andet biludlejningsfirma.
Der er tale om en tvist om kontrakten mellem klageren og biludlejningsfirmaet, som skulle have været afklaret forud for, at klageren gennemførte betalingerne, som stemmer med kontrakten, der er accepteret af klageren. Tvisten angår ikke betalingerne, men aftalerne i henhold til kontrakten.
Det kan ikke lastes banken, at klageren har valgt at betale med sit betalingskort for en ydelse, som klageren ikke mener er i overensstemmelse med kontrakten, og som banken ikke er part i.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Santander Consumer Bank, hvor han bl.a. havde en konto med et tilknyttet MasterCard -495.
Den 18. december 2020 blev der foretaget en transaktion på 10.409,66 DKK til et biludlejningsfirma, F, med klagerens MasterCard. Den 7. januar 2021 blev der foretaget en transaktion på 4.796,16 DKK til F med klagerens MasterCard.
Banken har oplyst, at transaktionerne blev foretaget ved indtastning af klagerens PIN-kode.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. lov om betalinger § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93.
Ankenævnet finder på baggrund af sagens omstændigheder og klagerens forklaring af hændelsesforløbet, at terminalen i forbindelse med betalingerne viste 6.652,33 RON og 3.080,00 RON, og at klageren godkendte betalingerne med sin PIN-kode.
Under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke, at der er tale om kortmisbrug, som banken er forpligtet til at dække.
Der er i stedet tale om et mellemværende mellem klageren og F, og klageren bør rejse kravet over for denne.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.