Indsigelse om, at banken havde opkrævet for meget hos klageren og forsømt at indberette klagerens renteudgifter
| Sagsnummer: | 101/2022 |
| Dato: | 27-01-2023 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Kritte Sand Nielsen, Karin Duerlund, Morten Bruun Pedersen og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: |
Udlån - ydelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse om, at banken havde opkrævet for meget hos klageren og forsømt at indberette klagerens renteudgifter |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om, at banken havde opkrævet for meget hos klageren og forsømt at indberette klagerens renteudgifter.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank.
Klageren optog i 1995 et forbrugslån på 12.200 kr. (konto nr. -451), som havde en variabel rente på 13,75 % p.a. Banken har oplyst, at lånet i årene efter blev forhøjet seks gange. Lånet blev den 20. maj 1996 forhøjet med 10.032 kr., den 29. august 1996 med 8.100 kr., den 18. juni 1997 med 11.039 kr., den 1. oktober 1997 med 8.700 kr., den 30. december 1997 med 9.242 kr. og den 4. september 1998 med 4.400 kr.
Den 30. juni 2000 underskrev klageren et gældsbrev vedrørende et lån i banken (konto nr. -451) på 44.097,89 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 500 kr., renten var variabel, for tiden 13 % om året. Af gældsbrevet fremgik, at renten ved restance var svarende til lånets til enhver tid gældende rente med tillæg på for tiden op til 6 % om året af restancen.
Da klageren ikke overholdt den indgåede afviklingsaftale, opsagde banken lånet med konto nr. -451 pr. 21. august 2001. Af opsigelsesbrevet af 21. august 2001 fremgik:
”…
Gælden er i dag, eksklusive renter fra sidste rentetilskrivning 41.367,89 kr.
Hertil kommer renter ifølge lånedokumentet fra 01.04.2000 9.397,59 kr.
Gælden er i alt i dag 50.765,48 kr.
Vi beregner rente, indtil De betaler det skyldige beløb. Det nøjagtige beløb, De skal betale, afhænger af, hvornår De betaler. Renten, der er variabel, er for tiden 14,50 pct. pr. år.
Hvis de ikke betaler gælden, inden fristen udløber, vil vi sende sagen til retslig inkasso. De skal betale omkostningerne i forbindelse med inkassosagen.
…”
Sagen blev sendt til inddrivelse hos bankens samarbejdspartner, advokat A, hvorefter parterne den 27. september 2001 indgik en aftale om frivilligt forlig. Af det frivillige forlig fremgik blandt andet:
”…
Gældens størrelse
Forfalden hovedstol for lån -451 pr. 1.7.2001 kr. 41.367,89
hvortil kommer renter. Inkassoomkostninger kr. 2.550,00
I alt (excl. rente) kr. 43.917,89
Rente
Indtil betalingsdagen forrentes gælden med den i Danske Bank A/S gældende rente for misligholdte fordringer, p.t. 14,5 % p.a. at regne fra den 1. juli 2000.
…”
Det fremgik af en opgørelse udarbejdet af advokat A, at klageren fra 1. juli 2001 til 13. juli 2006 havde betalt i alt 35.100 kr. på lånet, og at restgælden var 38.295,55 kr.
Banken har oplyst, at den ad flere omgange fra 2006 til 2017 var i dialog med klageren og dennes repræsentant, advokat B, da klageren ikke var enig i gældens størrelse samt for at drøfte klagerens afdragsmuligheder. Klageren anførte blandt andet i et brev af 10. september 2008, at klagerens mellemværende i perioden fra 1. juli 2001 og frem til 1. december 2004 blev belastet med rentetilskrivning for i alt 20.480,53 kr., uden at der var sket nedskrivning på den rentebærende fordring i takt med de månedlige afdrag på 700 kr., hvorfor klageren anmodede om en opgørelse af mellemværendet med udgangspunkt i saldoen af 1. juli 2001 på 41.367,98 kr. Banken fremsendte den 15. september 2008 en opgørelse, hvoraf det blandt andet fremgik:
”…
Hovedstol pr. 1.7.2001 kr. 41.367,89
Omkostninger kr. 2.550,00
Renter fra den 1.7.2001 til den 1.10.2006 kr. 30.954,26
Indbetalinger i alt kr. -43.004,26
Ny hovedstol kr. 31.867,89
Renter fra den 1.10.2006 til dags dato kr. 10.007,01
Restgæld pr. dags dato kr. 41.874,90
…”
Banken fremsendte herudover den 19. september 2008 en oversigt over rentesatserne i perioden september 2003 til 19. september 2008. Af denne fremgik blandt andet:
”…
Fra dato Rentesats
19.09.2003 13,25000
07.03.2006 13,75000
08.08.2006 14,25000
12.12.2006 14,75000
11.06.2007 15,25000
29.02.2008 15,50000
30.04.2008 16,00000
Til orientering kan vi oplyse, at indbetalingerne går af på omkostninger, renter og derefter hovedstolen.
…”
Banken sendte den 3. februar 2016 klageren et brev vedrørende oplysning om ændring af nationalbankens udlånsrente med tillæg i år 2015. Af dette brev fremgik blandt andet:
”Nationalbankens udlånsrente med tillæg – og dermed renten på din gæld til os ifølge betalingsaftalen på konto -451 – har i det seneste år været følgende:
Fra den 1. januar 2015 til den 19. januar 2015 var renten 8,95000 procent.
Fra den 20. januar 2015 til den 31. december 2015 var renten 8,80000 procent.
Det samlede indbetalte beløb på aftalen i 2015 var på 7.200,00 kr.
Restgælden var den 31. december 2015 på 8.416,21 kr. og ydelsen er 600,00 kr. månedligt til udløb.
Med uændret rentesats og ydelse, vil der være en restgæld den 1. marts 2017 på 423,28 kr. som forfalder til betaling. Der er i alt 15 ydelser tilbage.
…”
Den 13. marts 2017 modtog klageren en bekræftelse på, at hans gæld på konto nr. -451 var indfriet, og at banken indberettede klagerens renteudgifter for 2017 til SKAT.
Banken blev i 2021 opmærksom på, at den havde en datafejl i sit system, som håndterede inkassogæld, der gjorde, at den i visse tilfælde havde opkrævet gæld, herunder renter, som banken ikke havde krav på. Banken meddelte klageren den 2. juli 2021, at den havde gennemgået hans gældssag, og at klageren ikke havde betalt for meget som følge af datafejlen.
Klageren indsendte en klage til banken den 5. april 2022. Klageren anførte blandt andet, at banken i forløbet havde anmodet ham om at underskrive frivillige forlig, også selvom han ikke vidste, hvad det var, og at banken havde opkrævet 157.492,50 kr. mere, end den var berettiget til.
Den 6. april 2022 indbragte klageren sagen for Ankenævnet. Den 10. juni 2022 anmodede klageren banken om yderligere dokumenter, der dokumenterede klagerens betalingsforløb, herunder en oversigt over hvor mange renter han havde betalt.
Banken har i sit svar af 7. juli 2022 blandt andet oplyst, at klageren i perioden august 2001 til 3. oktober 2006 afdrog på lånet til advokat A. Af klagerens samlede indbetalinger på i alt 35.100 kr. gik 9.500 kr. til afdrag på hovedstolen, 2.550 kr. til inddækning af omkostninger i overensstemmelse med det frivillige forlig og 22.553,26 kr. til betaling af renter. De resterende 496,74 kr. blev anvendt til at inddække et mindre overtræk på en anden konto.
Banken har ligeledes fremlagt en oversigt over, hvordan klagerens indbetalinger fordelte sig fra 2006 til indfrielsen af lånet i 2017:
|
År |
Indbetalt i alt |
Specifikation |
|
2006 |
1.800 kr. (3*600 kr.) |
Afdraget på renter |
|
2007 |
4.800 kr. (6*600 og 1*1.200 kr.) |
Afdraget på renter |
|
2008 |
3.600 kr. (6*600 kr.) |
Afdraget på renter |
|
2009 |
7.200 kr. (12*600 kr.) |
Afdraget på renter |
|
2010 |
7.200 kr. (12*600 kr.) |
Afdraget på renter |
|
2011 |
7.200 kr. (12*600 kr.) |
5.519,44 kr. afdraget på renter og 1.680,56 kr. afdraget på hovedstol. |
|
2012 |
7.200 kr. (12*600 kr.) |
2.494,13 kr. afdraget på renter og 4.705,87 kr. afdraget på hovedstol. |
|
2013 |
7.200 kr. (12*600 kr.) |
1.979,39 kr. afdraget på renter og 5.220,61 kr. afdraget på hovedstol. |
|
2014 |
7.200 kr. (12*600 kr.) |
1.509,88 kr. afdraget på renter og 5.690,12 kr. afdraget på hovedstol. |
|
2015 |
7.200 kr. (12*600 kr.) |
991,61 kr. afdraget på renter og 6.208,39 kr. afdraget på hovedstol. |
|
2016 |
7.200 kr. (12*600 kr.) |
442,81 kr. afdraget på renter og 6.757,19 kr. afdraget på hovedstol. |
|
2017 |
1.623,10 kr. (2*600 kr. og 1*423,10 kr.) |
19,24 kr. afdraget på renter og 1.603,86 kr. afdraget på hovedstol. |
|
I alt indbetalt til banken |
69.423,1 kr. |
|
|
I alt indbetalt til advokaten |
35.100 kr. |
|
|
Samlede indbetalinger |
104.523,10 kr. |
Hvoraf 104.026,36 kr. er afdraget på kundens udestående vedrørende konto nr. -451 |
Banken har ligeledes fremlagt posteringsoversigter over klagerens udestående med banken for perioden 16. oktober 1995 til 13. marts 2017 og årsoversigter og årsbreve for perioden 2002 til 2017, hvoraf det blandt andet fremgik, hvad klageren havde betalt i renteudgifter, og at renteudgifterne var blevet indberettet til SKAT.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal tilbagebetale det af ham indbetalte beløb helt eller delvist.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at det er korrekt, at han har lånt i alt ca. 42.000 kr. i banken i perioden 1996 til 1998. Han har blandt andet betalt 1.000 kr. og 800 kr. om måneden og har mødt op, hver gang han er blevet indkaldt til et møde hos banken. Han har underskrevet nye aftaler og frivillige forlig, selvom han ikke vidste, hvad de betød. I 2000 begyndte han at afdrage fra 500 kr. til 600 kr. pr. måned til advokat A, men banken har opkrævet 157.492,50 kr. udover, hvad de hævede fra hans konto i 2,5 år. Det er ikke fair, at man har et lån på ca. 42.000 kr., som man bliver opkrævet 200.000 kr. for.
Med udgangspunkt i bankens renteopgørelser kan det ses, at renterne skiftevis var høje det ene år og lave det andet. I 2005 og 2006 betalte han 17.850 kr. i renter, hvilket svarer til 42 % af 42.000 kr. Af bankens indbetalingsoversigt af 7. juli 2022 fremgik, at han havde betalt i alt 104.026,36 kr., men i henhold til deres fremlagte posteringsoversigter fremgik, at han havde betalt 46 gange 1.000 kr. og to gange 800 kr., hvilket var 47.600 kr. Dette beløb lagt sammen med 104.296,74 kr. udgør i alt 151.896,74 kr.
Han har kontaktet sin egen advokat, advokat B, men uden at det førte til en ændring af situationen.
SKAT har oplyst, at banken ikke har indberettet hans renteudgifter, hvorfor han var nødsaget til at møde fysisk op hos SKAT med sine dokumenter fra banken. Dette medførte dog ingen ændring, da SKAT fastholdt, at der ikke var indberettet renteudgifter.
Banken var ikke interesseret i at undersøge, hvor meget han havde betalt, men ønskede bare, at han misligholdt betalingerne og at få ham registreret i RKI.
Danske Bank har anført, at klageren indgik en gyldig aftale om optagelse af et forbrugslån i 1995 med en oprindelige hovedstol på 12.200 kr. og en variabel rente på i alt 13,75 % p.a. med konto nr. -451.
Klageren forhøjede det oprindelige lån seks gange til en samlet hovedstol på 44.097,89 kr. og en variabel rente på 13,00 % p.a. ved underskrevet gældsbrev af 30. juni 2000.
Lånet blev opsagt pr. 21. august 2001, da klageren ikke overholdt den indgåede afviklingsaftale, hvorefter lånet blev overdraget til bankens gældsinddrivelsesafdeling. Klagerens sag blev herefter overdraget til advokat A, hvorefter klageren underskrev et frivilligt forlig og påbegyndte afviklingen af gælden.
Banken har systematisk gennemgået klagerens gældssag den 2. juli 2021 i forbindelse med bankens gennemgang af alle inkassosager, og der er ikke konstateret overbetaling i sagen. Klagerens sag har herudover været manuelt gennemgået efter indbringelsen af ankenævnsklagen. Der er heller ikke i den forbindelse konstateret overbetaling i sagen.
Klageren har i forbindelse med ankenævnssagen ikke fremlagt yderligere oplysninger, der dokumenterer, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggør de påstande, som klageren har gjort gældende over for banken.
Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at klageren har et krav mod banken.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren optog i 1995 et forbrugslån på 12.200 kr. (konto nr. -451), som havde en variabel rente på 13,75 % p.a. Banken har oplyst, at lånet i årene efter blev forhøjet seks gange. Klageren underskrev den 30. juni 2000 et gældsbrev med en hovedstol på 44.097,89 kr. Da klageren ikke overholdt den indgåede afviklingsaftale på lånet, opsagde banken lånet pr. 21. august 2001. Gælden blev på opsigelsestidspunktet opgjort til i alt 50.765,48 kr.
Restancen blev herefter sendt til inddrivelse hos advokat A, hvorefter parterne den 27. september 2001 indgik en aftale om frivilligt forlig. Af det frivillige forlig fremgik, at restgælden pr. 1. juli 2001 udgjorde 43.917,89 kr. eksklusive renter. Der er i sagen fremlagt en opgørelse af 13. juli 2006, der er udarbejdet af advokat A, hvoraf fremgik, at klageren fra 1. juli 2001 til 13. juli 2006 havde betalt i alt 35.100 kr., og at restgælden på dette tidspunkt var 38.295,55 kr.
Den 13. marts 2017 modtog klageren en bekræftelse på, at hans gæld på konto nr. -451 var indfriet, og at banken indberettede den renteudgift, han havde betalt i 2017 til SKAT.
Banken har fremlagt en beskrivelse og en oversigt over, hvordan indbetalingerne fordelte sig fra august 2001 til indfrielsen af lånet i 2017. Banken har i den forbindelse fremlagt posteringsoversigter over klagerens udestående med banken for perioden 16. oktober 1995 til 13. marts 2017 og årsoversigter og årsbreve for perioden 2002 til 2017, hvoraf det blandt andet fremgik, hvad klageren havde betalt i renteudgifter, og at renteudgifterne var blevet indberettet til SKAT.
Ankenævnet lægger som anført af banken til grund, at klagerens gæld til banken er blevet gennemgået som led i den igangværende undersøgelse i banken vedrørende kunders inkassogæld til banken, og at gennemgangen har vist, at klageren ikke har betalt for meget.
Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at banken har opkrævet for meget hos klageren, eller at klageren har indbetalt for meget til banken. Ankenævnet finder det herudover ikke godtgjort, at banken har forsømt at indberette klagerens renteudgifter til SKAT.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af bankens opgørelser.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.