Spørgsmål om inkassosalær opkrævet med rette m.v.
| Sagsnummer: | 409/2008 |
| Dato: | 04-03-2009 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om inkassosalær opkrævet med rette m.v. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens gæld til Danske Bank, herunder berettigelsen af at overgive kravet til inkasso.
Sagens omstændigheder.
Den 23. marts 2001 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvorefter han erkendte at skylde 2.485,80 kr. til BGbank, nu Danske Bank. Beløbet skulle forrentes med den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg på 5 % fra den 14. februar 2001 og afvikles med 200 kr. månedligt, første gang 1. juni 2001. Indbetalinger skulle afskrives først på omkostninger og påløbne renter.
Af kontoudskrift for gældens afvikling fremgår, at klageren betalte den månedlige ydelse i juni, juli, september og oktober 2001, således at gælden pr. 31. december 2001 var 1.835,30 kr. I 2002 betalte klageren ydelser på i alt 600 kr., hvorefter gælden var 1.235,30 kr. pr. 25. april 2002.
Ved brev af 15. maj 2002 rykkede banken klageren for afvikling af gælden. Da klageren ikke reagerede, blev sagen af omkostningsmæssige grunde midlertidigt henlagt.
Efter tilskrivning af rente på 74,10 kr. den 3. september 2002 var gælden på 1.309,40 kr.
Danske Bank overgav i 2008 sagen til advokat, som ved brev af 3. september 2008 rettede henvendelse til klageren og anmodede om betaling inden ti dage af 1.309,40 kr. med tillæg af gebyr 100 kr. og renter 590,14 kr., i alt 1.999,54 kr. Manglende betaling ville medføre, at sagen blev taget til inkasso med yderligere omkostninger for klageren.
Ved e-mail af 10. september 2008 rettede klageren henvendelse til advokatfirmaet og meddelte, at han ikke kunne genkende kravet og ikke havde noget mellemværende med banken ud over almindelige bankforretninger.
Ved mail af 17. september 2008 meddelte advokatkontoret klageren, at man fra Danske Bank havde rekvireret udskrifter, som - når de forelå - ville blive fremsendt til klageren.
Efter at klageren havde modtaget kopi af det frivillige forlig af marts 2001, meddelte han ved e-mail af 30. september 2008 advokatkontoret, at han var sikker på, at restgælden var afviklet over én betaling, men at han ikke længere havde gemt kvitteringen herfor. Som svar fremsendte advokatkontoret ved brev af 1. oktober 2008 kopi af bankens årsoversigt pr. 31. december 2004, hvoraf gælden fremgår.
Ved brev af 6. oktober 2008 meddelte advokatkontoret klageren, at kravet på 1.309,40 kr. var overdraget til inkasso. Klageren blev anmodet om inden ti dage at indbetale 2.639,72 kr. (1.309,40 kr. + inkassosalær 625 kr. + tidligere opkrævet gebyr 100 kr. + renter 605,32 kr.)
Ved e-mail af 7. oktober 2008 meddelte klageren, at han ville foreslå et frivilligt forlig under visse forudsætninger. Han gjorde samtidig indsigelse mod, at bankens krav nu var tillagt inkassosalær. Klageren foreslog et frivilligt forlig på hovedstolen med tillæg af 100 kr., som han ville overveje at betale med 200 kr. månedligt.
Ved e-mail af 13. oktober 2008 rykkede klageren advokatkontoret for svar.
Danske Bank har under sagen fremlagt kopi af bankens årsoversigter til klageren, hvoraf det omstridte krav fremgår. Der er fremlagt årsoversigter for 2001, 2004, 2005, 2006 og 2007.
Parternes påstande.
Klageren har den 17. oktober 2008 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker principalt, at Danske Bank skal anerkende, at banken ikke kan gøre kravet på 1.309,40 kr. gældende, subsidiært at banken alene kan gøre et mindre krav gældende.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse. Under sagens forberedelse har banken frafaldet rentebeløbet på 74,10 kr. tilskrevet den 3. september 2002. Bankens krav er herefter 1.235,30 kr. med tillæg af rente, rykkergebyr og inkassosalær.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ikke mindes at have modtaget rykkere vedrørende kravet, før han i 2008 hørte fra Danske Bank.
Han har ikke gemt kvitteringer for gældens afvikling og anser sig kun for forpligtet til at gemme sådanne i tre år.
Han har efterfølgende modtaget årsoversigter, hvoraf gælden fremgår. Det er imidlertid nemt at overse mindre beløb i den omhandlede størrelsesorden. I forbindelse med årsskiftet kommer der et hav af opgørelser.
Der synes at være en uoverensstemmelse mellem hans pligt til alene at opbevare kvitteringer i tre år og forældelsesfristen på 20 år.
Han anser bankens inkassosalær for opkrævet med urette, idet der er foregået en kontinuerlig korrespondance mellem ham og advokatkontoret.
Danske Bank har anført, at klageren i maj 2002 blev rykket for betalingen af de ydelser, som var i restance. Klageren havde forinden afviklet i alt 1.400 kr.
Det bestrides, at klageren har indfriet gælden. Det påhviler klageren at dokumentere sin påstand om, at gælden er indfriet, hvilket ikke er sket.
Af omkostningsmæssige grunde valgte banken i 2002 at henlægge sagen midlertidigt.
I perioden mellem 2002 og 2008 har klageren modtaget årlige opgørelser, hvoraf gælden og eventuelt betalte renter er fremgået.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På baggrund af de fremlagte kontoudskrifter og årsoversigter samt Danske Banks brev af 15. maj 2002 finder Ankenævnet det godtgjort, at Danske Bank fortsat har et krav mod klageren.
Danske Banks advokat anmodede ved brev af 3. september 2008 klageren om at betale gælden opgjort til 1.309,40 kr. med tillæg af renter samt et gebyr på 100 kr. Dette gebyr må anses for berettiget, jf. bl.a. rentelovens § 9 b, stk. 1, hvorefter en fordringshaver kan kræve et gebyr for at anmode en anden om at inddrive sin fordring på fordringshaverens vegne, såfremt dette er sket med en rimelig grund. Ved brevet fik klageren en frist på 10 dage til at betale gælden, og det blev tilkendegivet, at manglende betaling inden fristens udløb kunne medføre yderligere omkostninger, jf. herved § 3 i bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling.
Efter at klageren ved e-mails af 10. og 30. september 2008 havde gjort indsigelse mod kravet, fremsendte bankens advokat kopi af det frivillige forlig samt årsoversigt pr. 31. december 2004. Ankenævnet finder, at det uanset klagerens indsigelser var berettiget, at bankens advokat ved brevet af 6. oktober 2008 tog kravet til inkasso og tillagde inkassosalæret på 625 kr., hvis størrelse er i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli 2002.
Banken har under sagen frafaldet rentebeløbet på 74,10 kr. tilskrevet den 2. september 2002.
Herefter finder Ankenævnet ikke grundlag for at nedsætte bankens krav på nu 1.235,30 kr., hvortil kommer rente, inkassogebyr 100 kr. og inkassosalær 625 kr.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.