Afgørelse

Rådgivning ved etablering af ratepension for person, der modtager mellemste førtidspension.

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning af klageren vedrørende etablering af en ratepension.

Sagens omstændigheder.

Klageren er født den 22. november 1944 og er kunde i indklagedes Tårnby afdeling. Klageren modtager mellemste førtidspension med ca. 100.000 kr. årligt

På et møde den 15. august 2002 hos indklagede blev klagerens pensionsforhold drøftet. Indklagede har anført, at klageren ville få en kapitalpension udbetalt med netto ca. 750.000 kr. i august 2002. Kontoen var overtaget i forbindelse med bodeling med klagerens tidligere ægtefælle. Klageren oplyste, at hun ikke skulle bruge beløbet nu, men ønskede det anvendt til at forsøde pensionisttilværelsen. Klageren oplyste endvidere, at hun var ved at blive skilt fra sin nuværende mand og i denne forbindelse ville modtage ca. 500.000 kr. ved deling af fællesboet.

På mødet udarbejdede indklagede et tilbud om etablering af en ratepension med et indskud på 500.000 kr., og således at udbetalingen skulle ske over 10 år med start 1. oktober 2007. Den årlige udbetaling ville udgøre ca. 68.000 kr. I tilknytning til tilbuddet udarbejdede indklagede endvidere en beregning for størrelsen af klagerens rådighedsbeløb for årene 2000-2021, hvori indgik klagerens indtægter i form af førtidspension, folkepension, ATP mv.

Den 27. august 2002 blev klagerens kapitalpensionskonto opgjort med et provenu på ca. 751.000 kr. Den 2. september 2002 indskød klageren 500.000 kr. på en ratepensionsordning hos indklagede.

Parternes påstande.

Klageren har den 20. februar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at ophæve ratepensionsordningen samt betale en godtgørelse således, at hun stilles, som om ordningen aldrig var indgået. Endvidere bør indklagede betale 4% i rente af 500.000 kr. fra tidspunktet fra ratepensionsordningens etablering.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun rettede henvendelse til indklagede med ønske om placering af 500.000 kr. bedst muligt. Hun har et meget dårligt hjerte og modtager mellemste førtidspension.

Indklagedes rådgivning var ansvarspådragende, idet hun ikke kan anvende skattefradraget. Udbetalingerne fra ordningen er skattepligtige, og hun kommer derfor til at betale skat af penge, hun allerede har betalt skat af en gang.

Som følge af sit dårlige hjerte har hun ikke udsigt til at opnå nogen glæde af at få pengene udbetalt over 10 år fra år 2007, hvorved bemærkes, at hun vil være 74 år, når hun modtager sidste udbetaling. Indklagede var bekendt med hendes helbredsforhold.

Indklagede har udelukkende plejet egne interesser, idet man har opnået at modtage ½ mio. kr., som man kan flytte rundt med i mere end 10 år. Det naturlige ville være at tilbyde hende enten en opsparingskonto, hvor pengene forrentes med høj rente, eller en anden måde, hvor gevinst kunne påregnes.

Indklagede har ikke fremlagt korrespondance eller anden dokumentation for, hvad man aftalte med hende efter grundig information og vejledning. At hun har underskrevet dokumenterne, fratager ikke indklagede dets ansvar som rådgiver. Indklagede har således ikke dokumenteret, at hun blev rådgivet om flere muligheder end blot en ratepension.

Indklagede har anført, at klageren ikke ved mødet den 15. august 2002 nævnte, at hun har et meget dårligt hjerte. Hun oplyste tværtimod, at hun regnede med at leve mange år endnu.

Klageren har en søn, som hun ønskede at tilgodese mest muligt. Hun stillede på mødet mange spørgsmål vedrørende arveafgift (boafgift). Indklagede oplyste i denne forbindelse, at det var en fordel at have pengene stående på en ratepension, da denne ikke indgår i dødsboet og dermed heller ikke i boafgiftsberegningen, da ratepensionen udbetales direkte til sønnen som eneste livsarving.

Af kapitalpensionens provenu på ca. 748.000 kr. indskød klageren de 500.000 kr. på ratepensionen og havde således det resterende beløb til fri disposition, hvortil også kom beløbet på 500.000 kr. vedrørende salg af en ejendom.

Det er ikke korrekt, at klageren ikke kan udnytte skattefradraget, idet klageren kan fradrage 1/10 eller 50.000 kr. i 10 år og herved opnå en skattelettelse på 37 % eller 18.500 kr. i hvert af de 10 år. Udbetalingerne vil også blive beskattet med ca. 37 %.

Hvis pengene havde været til fri rådighed, ville renteafkastet blive beskattet med ca. 37 %, mens afkast i ratepensionsordningen i første omgang beskattes med 15 % efter pensionsafkastbeskatningsloven. Hertil kommer, at førtidspensionen påvirkes af egenindtægter. Klageren ville have ca. 1,2 mio. kr. i frie midler, og der var således en reel mulighed for at opnå en renteindtægt på over 50.000 kr., der ville blive medregnet til egenindtægt.

Sammenfattende gøres det gældende, at indklagede ikke har handlet ansvarspådragende, og at klageren selv har truffet beslutningen om etablering af ratepensionsaftalen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes medarbejder ved sin rådgivning af klageren forud for dennes beslutning om at etablere en ratepension med et indskud på 500.000 kr. har gjort sig skyldig i ansvarspådragende fejl eller forsømmelser. Særlig bemærkes, at det af klageren anførte om, at hun ikke kan udnytte skattefradragsretten for indbetalingen, ikke er korrekt.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.