Rådgivning.
| Sagsnummer: | 213/1991 |
| Dato: | 20-09-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med at klageren ønskede at sælge sin ejendom underskrev han i september 1987 to kurskontrakter i indklagedes København City afdeling vedr. 357.000 kr. 10% Nykredit 2.s. 2.010 og 238.000 kr. 10% Nykredit 12.s. 2.010. På kontrakterne var anført:
"Gennemføres denne terminsaftale ikke på grund af forhold, der ikke kan tilregnes banken, betragtes aftalen som misligholdt, og låntager er da forpligtet til at erstatte banken det tab, den eventuelt måtte have lidt."
Kurskontrakterne blev tegnet, uden at klageren havde indgået bindende aftale om salg af ejendommen. Da klageren ikke kunne sælge ejendommen, blev begge kurskontrakter forlænget i henholdsvis december 1987, marts, april og juli 1988.
Ved skrivelse af 14. juli 1988 til indklagedes områdedirektør meddelte klageren, at han havde besluttet sig til at udleje ejendommen, da det havde vist sig umuligt at sælge den. Indklagedes afdeling havde i den forbindelse meddelt, at omkostningerne i forbindelse med ophævelsen af de uopfyldte kurskontrakter ville andrage 50.000 kr. Klageren fandt, at han var blevet dårligt rådgivet, idet han ikke på et tidligere tidspunkt havde fået oplyst, at det var muligt at ophæve kurskontrakterne, således at han f.eks. i december 1987, da den første forlængelse af kontrakterne var aktuel, kunne have ophævet kontrakterne, idet kurserne på dette tidspunkt var gunstige for ham.
I forbindelse med ophævelsen af kurskontrakterne i december 1988 debiteredes klagerens konto hos indklagede med 80.820,39 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale ham en væsentlig del af beløbet på 80.820,39 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at han, da kontrakten udløb den 4. december 1987, fik oplyst, at kontrakten skulle forlænges, fordi huset ikke var blevet solgt. Først i marts 1988 blev han opmærksom på, at han havde mulighed for at annullere kontrakterne, men at der ville være forbundet omkostninger hermed. Kontrakterne var i mellemtiden blevet forlænget flere gange indtil december 1988, hvor klageren opgav at sælge ejendommen. Klageren finder, at indklagede ved indgåelsen af kontrakterne og ved den første forlængelse af kontrakterne burde have oplyst ham om muligheden for at udtræde. Klageren bestrider endvidere, at indklagede virkelig har haft et positivt tab i størrelsesorden 80.820 kr. i forbindelse med annulleringen af kurskontrakterne.
Indklagede har anført, at man sædvanligvis ikke tegner kurskontrakter, når der ikke er indgået en bindende aftale om salg af ejendommen, men klageren var af den overbevisning, at huset hurtigt kunne sælges. Indklagedes medarbejder gjorde klageren opmærksom på den risiko, der bestod, hvis huset ikke kunne sælges. Medarbejderen erindrer ikke, om han i den forbindelse orienterede om vilkårene ved en eventuel forlængelse, men en sådan orientering ville heller ikke være relevant ved indgåelse af kontrakterne, men først, såfremt en forlængelse blev aktuel. Det fremgår af kurskontrakterne, der er underskrevet af klageren, at klageren, såfremt aftalen ikke kan gennemføres, er forpligtet til at erstatte indklagede det tab, indklagede måtte lide, med mindre tabet kan tilregnes indklagede. I forbindelse med forlængelse af kurskontrakterne har den berørte medarbejder oplyst, at klageren allerede ved den første forlængelse i december 1987 blev gjort bekendt med, at han kunne ophæve kontrakterne, når han ønskede det. Da ejendommen på daværende tidspunkt endnu ikke var solgt, ønskede klageren imidlertid en forlængelse af kontrakterne. Der blev i den forbindelse foretaget en beregning af, hvad det ville koste klageren at ophæve kurskontrakterne, hvorfor klageren måtte være bekendt med, at indklagede beregnede sig en betaling for den kursrisiko, som indklagede løber ved forlængelse af kurskontrakterne, hvilken betaling sker ved nedsættelse af købskursen på obligationerne. Ved annullering af kurskontrakten købtes obligationerne til henholdsvis kurs 99,40 og 99,70, hvorved der opstod en difference på 78.361,50 kr. mellem den indgåede kurs og inddækningskursen. Hertil kommer to gange kurtage, i alt 1.658,89 kr. samt gebyr 800 kr. i alt 80.820,39 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at indklagedes rådgivning overfor klageren i forbindelse med indgåelse og forlængelse af de omhandlede kurskontrakter har haft en sådan karakter, at indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar overfor klageren.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.