Omfang af akkordering af gæld. Fortolkning af aftale.
| Sagsnummer: | 136/1998 |
| Dato: | 14-09-1998 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Akkord - fortolkning af aftale
|
| Ledetekst: | Omfang af akkordering af gæld. Fortolkning af aftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om en ældre gæld til et pengeinstitut, der er fusioneret med indklagede, er omfattet af en akkordaftale, klageren efterfølgende indgik med indklagede.
Sagens omstændigheder.
Ved Kolding rets dom af 22. juni 1976 blev klageren tilpligtet at betale det daværende pengeinstitut A et beløb på 157.742,84 kr. med tillæg af rente 14,75% p.a. fra den 12. maj 1976 samt sagens omkostninger med 4.000 kr. Domsbeløbet blev søgt inddrevet via fogedretten i Kolding, hvor sagen blev behandlet den 20. august 1976.
Den 31. august 1981 indgik klageren og dennes ægtefælle et frivilligt forlig med det daværende pengeinstitut S vedrørende en forfalden hovedstol på 221.243,08 kr., som ifølge forliget skulle afvikles med 2.000 kr. månedligt. Under forudsætning af, at forliget blev overholdt frafaldt S 111.906,08 kr., således at klageren og ægtefællen alene skulle forrente og afdrag 110.000 kr. I tilknytning til forliget blev der udarbejdet et gældsbrev på 110.000 kr. Indklagede har oplyst, at forliget blev misligholdt, og at S i 1983 afskrev fordringen som uerholdelig.
I 1990 fusionerede A og S med indklagede.
Ved skrivelse af 7. juni 1991 rettede indklagede henvendelse til klageren og ægtefællen vedrørende engagementet med S. Klageren og ægtefællen tilbød at betale 50.000 kr. i løbet af 2 år til fuld og endelig afgørelse, hvilket tilbud ikke blev accepteret af indklagede.
Ifølge indklagede blev et nyt tilbud fra klageren på nu 25.000 kr. afslået i november 1992.
Ved skrivelse af 2. februar 1994 fremsendte klageren "i henhold til aftale" et budget til indklagede. På baggrund heraf tilbød klageren at betale 50.000 kr. mod saldokvittering. Af skrivelsen fremgår bl.a:
"Idet jeg ønsker at få afklaret engagementet med [indklagede] håber jeg på en positiv behandling af nærværende tilbud, der er gældende til 1. marts 1994"
Ved skrivelse af 7. marts 1994 til klagerens pengeinstitut anførte indklagede bl.a:
"På baggrund af [klagerens] brev af 2/2-94 og Deres efterfølgende telefonopringning, kan vi meddele, at vi kan afgive saldokvittering til ovennævnte for gælden os på betingelse af:
* Der indbetales til os kr. 100.000. Beløbet fremkommer ved at tillægge skattefordelen af indbetalingen, som vil udgøre ca. kr. 50.000 til det tilbudte beløb fra kunden. Vi bekræfter i den forbindelse, at overfor Skattevæsenet, vil indbetalingen fremstå som betalte renter.
...
* Saldokvitteringen omfatter gælden stiftet af [ægtefællen og klageren] til det tidligere [S], Kolding afdeling, omfattet af frivilligt forlig i 1981. Såfremt der efterfølgende er opstået mellemværende med andre afdelinger af [indklagede/S] eller koncernbeslægtede selskaber hertil, er sådanne mellemværender ikke omfattet af gældseftergivelsen. Vi er ikke bekendt med, at der skulle være opstået sådanne mellemværender, men ønsker alene som nævnt at præcisere at sådanne ikke er omfattet af gældseftergivelsen."
Det i skrivelsen anførte blev accepteret ved klagerens påtegning den 14. marts 1994.
Efter modtagelsen af akkordbeløbet fremsendte indklagede kontooversigter, der udviste et engagement med klageren på 0 kr.
Ved skrivelse af 29. maj 1995 rettede indklagede henvendelse til klageren om gælden til A. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Vedr.: Deres gæld til banken.
I 1976 måtte vi konstatere, at De ikke var i stand til at betale Deres gæld til banken - tidligere [A].
Sagen har stået i bero siden, hvorfor sagen nu skal tages til fornyet drøftelse."
Gælden var angivet til 159.627,15 kr.
Parternes påstande.
Den 22. april 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke skylder indklagede noget beløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ved indgåelsen af akkordaftalen med indklagede i 1994 lagde afgørende vægt på, at saldokvitteringen omfattede ethvert mellemværende. Han betalte beløbet på 100.000 kr. i tillid til, at betalingen var til fuld og endelig afgørelse, jf. skrivelsen af 7. marts 1994, hvori det bekræftes, at saldokvittering omfatter "gælden til os". Efterfølgende modtog han en kontooversigt, der viste et engagement på 0 kr. Indklagede måtte på aftaletidspunktet være i stand til præcist at oplyse det totale engagement. Indklagedes forbehold vedrører alene eventuelle mellemværender opstået efter indgåelsen af det frivillige forlig i 1981.
Indklagede har anført, at der på tidspunktet for afgivelsen af saldokvitteringen ikke var en samlet registrering af fordringer i de fusionerede pengeinstitutter, hvilket er baggrunden for forbeholdet i skrivelsen af 7. marts 1994. Det fremgår tydeligt, at saldokvitteringen alene omfatter gælden til det tidligere S, og at andre fordringer ikke var omfattet. Ordet "efterfølgende" må læses dels i sammenhæng med det foregående punktum, om "det tidligere S", dels det efterfølgende punktum om "vi er ikke bekendt med, at der skulle være opstået". "Opstået" må forstås således, at indklagede på daværende tidspunkt ikke havde kendskab til andre mellemværender. Gælden til det daværende A er således ikke omfattet af gældseftergivelsen. Selv om gælden til A ikke fremgik af kontooversigten for 1994, kan det ikke tages som udtryk for, at indklagede har opgivet sit krav. Klageren er fortsat forpligtet i henhold til dommen fra 1976. Kravet er ikke forældet, jf. Danske Lov 5-14-4, idet klageren blev erindret herom ved skrivelsen af 29. maj 1995.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
I indklagedes skrivelse af 7. marts 1994 anføres, at akkordaftalen omfatter gælden til det tidligere S i henhold til forliget fra 1981. Ankenævnet finder, at dette efter det forudgående forhandlingsforløb og efter sammenhængen i øvrigt - herunder de følgende sætninger - må forstås således, at akkordaftalen alene omfatter gælden til S i henhold til forliget, og at der således ikke kan lægges afgørende vægt på, at der i de følgende sætninger kun tales om eventuelle mellemværender opstået efterfølgende.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.