Spørgsmål om kurssikringsaftale var indgået.
| Sagsnummer: | 131/2000 |
| Dato: | 06-12-2000 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jette Kammer Jensen, Leif Nielsen, Allan Pedersen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om kurssikringsaftale var indgået. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører, om klagerne i forbindelse med køb af en ejendom indgik købersikringsaftale vedrørende et realkreditlån, og i givet fald i hvilket omfang klagerne ved ophævelse af ejendomshandelen skal kompensere indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.
Den 6. maj 1998 underskrev klagerne en købsaftale vedrørende køb af en fast ejendom med overtagelse den 12. juli 1998. Købesummen skulle bl.a. finansieres ved hjemtagelse af et kontantlån på 851.000 kr. fra Danske Kredit.
Det fremgår, at klagerne var berettiget til at kræve ejerskiftelånet udbetalt som et obligationslån. Af købsaftalen fremgår endvidere:
"Lånetilbud
Ejerskiftelånets størrelse er anslået og fastlægges først i lånetilbud, hvor der tillige kan være anført betingelser for lånet.
Opnås den forudsatte belåningsgrad ikke, eller indeholder lånetilbuddet andet end sædvanlige betingelser, er sælger berettiget til at søge nyt ejerskiftelån af samme type i andet realkreditinstitut, forudsat, at ansøgning til nyt realkreditinstitut fremsendes senest 3 hverdage efter, at lånetilbud fra det aftalte realkreditinstitut er kommet frem til sælgers ejendomsmægler."
Ejerskiftelånet skulle søges af den ved handelen medvirkende ejendomsmægler, optages i sælgers navn og hjemtages af indklagede, der er sælgers pengeinstitut.
Danske Kredit ønskede ikke at medvirke til finansiering af handelen, hvorefter der via indklagede blev taget kontakt til Unikredit, der er koncernforbundet med indklagede.
Indklagede har anført, at en medarbejder i afdelingen i slutningen af maj 1998 telefonisk kontaktede H og drøftede spørgsmålet om kurssikring. I denne forbindelse orienterede medarbejderen om muligheden for at indgå en aftale om købersikring og konsekvenserne heraf. H meddelte, at hun ønskede at drøfte spørgsmålet med M for derefter at vende tilbage. Den 27. maj 1998 vendte M tilbage og oplyste, at klagerne ønskede at indgå aftale om købersikring.
Under sagen er fremlagt "Aftale om Købersikring", hvoraf fremgår, at klagerne ønskede at optage et 30-årigt obligationslån i Unikredit på 887.000 kr. med en kuponrente på 6%. Det er samtidig anført, at kursen på obligationerne ved aftalen blev fastlåst til kurs 95,975 svarende til spotkurs 96,45 fratrukket et terminsfradrag på 0,475. Lånet skulle udbetales den 19. august 1998. Af aftalen, der er udateret og uunderskrevet, men som ifølge indklagede er indgået den 27. maj 1998, fremgår:
"Opgørelse og betaling af kursforskel
Hvis De ønsker at udtræde af aftalen, skal der ske en opgørelse af forskellen mellem kursen på obligationerne på tidspunktet, hvor De ønsker at udtræde, og den udbetalingskurs, der er aftalt i denne aftale.
Hvis kursen på obligationerne på opgørelsestidspunktet er højere end aftalt i denne aftale, skal De betale forskellen mellem kursværdien af obligationerne på opgørelsestidspunktet og kursværdien af obligationerne til den kurs, der er fastsat i denne aftale. Hvis kursen på obligationerne på opgørelsestidspunktet er lavere end aftalt i denne aftale, har hverken De eller banken noget krav på hinanden."
Indklagede har anført, at låneansøgning til Unikredit, hvoraf fremgår, at købersikring var etableret, samtidig fremsendes til Unikredit.
Klagerne har anført, at de ikke er bekendt med, at de har indgået aftale om købersikring, eller hvornår en sådan skulle være indgået.
Den 29. maj 1998 fremsendte Unikredit lånetilbud til ejendomsmægleren med kopi til indklagede. Unikredit anmodede samtidig indklagede om at modtage underskrevet låneansøgning.
Den 8. juni 1998 modtog indklagede skriftlig meddelelse fra ejendomsmægleren om, at ejendomshandelen var annulleret.
Den 10. juni 1998 afregnede indklagede klagernes salg af nominelt 887.000 kr. 6% Unikredit 2029 til kurs 96,45 med valør den 11. s.m.; samtidig afregnede indklagede med samme valør klagernes køb af den tilsvarende obligationsmængde til kurs 97,25. Differencen mellem de to afregninger var på 9.673,18 kr. i indklagedes favør.
Ved skrivelse af 12. juni 1998 orienterede indklagede klagerne om opgørelsen af købersikringsaftalen. Af skrivelsen fremgår:
"Annullering af købersikring
......
Når en sådan handel annulleres, er man nødt til at købe de samme obligationer tilbage som er solgt ved købersikringen. I dette tilfælde var kursen steget fra 96,45 til 97,25 i løbet af den tid der gik fra handlen blev indgået, og til vi fik besked om annulleringen.
Det betyder, at der opstår et minusbeløb på 9.673,18 kroner, som I skal betale for annulleringen.
Jeg skal derfor bede Jer om, at indbetale dette beløb, så sagen kan endeligt afsluttes, når beløbet indbetales skal jeg bede Jer om at mit navn skrives som reference på checken. I har også mulighed for at overføre beløbet direkte til banken fra Jeres egen bank, det kontonummer der skal bruges er ................., med registrering. nr. ......"
Ved skrivelse af 22. juni 1998 rykkede indklagede klagerne for betaling.
Klagerne rettede henvendelse til advokat A, som ved skrivelse af 1. juli 1998 til ejendomsmægleren meddelte, at eftersom ejendomshandelens ophævelse skyldtes, at sælgerne ikke ville være i stand til at overholde den aftalte overtagelsesdato vedrørende ejendommen, måtte udgiften vedrørende købersikringens annullering betales af sælgerne eller ejendomsmægleren.
Der udspandt sig herefter en korrespondance mellem ejendomsmæglerfirmaet og advokat A, som dog ikke førte til nogen aftale omkring betalingen af det af indklagede fremsatte krav.
Ved skrivelse af 22. april 1999 rykkede indklagede klagerne for betaling af 10.629,96 kr. Beløbet svarede til saldoen på den afregningskonto, på hvilken afregningerne vedrørende annulleringen af købersikringsaftalen var bogført. I beløbet indgik et rentebeløb på 956,78 kr. tilskrevet den 31. december 1998.
Ved skrivelse af 6. maj 1999 meddelte indklagede klagerne, at afregningskontoen var i overtræk med 10.679,96 kr.; i beløbet indgik 50 kr. debiteret for rykkerbrev.
Ved skrivelse af 23. juni 1999 fremsendte indklagede til klagerne skrivelse vedrørende "Opsigelse af Deres engagement med banken, stort kr. 10.679,96 + renter".
Indklagede overgav herefter beløbet til inkasso ved advokat, som ved skrivelse af 27. juli 1999 meddelte, at indklagedes krav kunne opgøres til 10.679,96 kr. med tillæg af rente p.t. 13,75% fra den 30. december 1998.
Ved skrivelse af 14. september 1999 til klagerne tog indklagedes advokat sagen til inkasso.
Ved stævning af 28. december 1999 anlagde indklagede sag mod klagerne med påstand om betaling af 10.679,96 kr. med tillæg af rente 13,75% fra den 31. december 1998, subsidiært med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg.
I retsmøde den 3. marts 2000 blev sagen på klagernes anmodning udsat på forelæggelse for Ankenævnet.
Parternes påstande.
Klagerne har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde sit krav.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at de ikke er bekendt med at have indgået aftale om købersikring eller i givet fald, hvornår en sådan aftale skulle være indgået.
De ønskede oprindelig handelen finansieret via et Danske Kredit-lån, men fik afslag herpå. Unikredit tilbød herefter via ejendomsmægleren en finansiering af købet, hvorefter lånetilbud fremkom.
De er ikke blevet oplyst om betydningen af en købersikringsaftale, herunder hvilke konsekvenser det kunne have, hvis handelen blev hævet. Det bemærkes i denne forbindelse, at den bestemmelse i købersikringsaftalen, som indklagede påberåber sig, er asymmetrisk, idet alene indklagede har krav på at få godtgjort eventuelt kurstab, mens kunden i tilfælde af en kursgevinst ikke opnår krav på denne.
Indklagede har anført, at der er indgået mundtlig aftale om købersikring med klagerne, ligesom klagerne er blevet orienteret om konsekvenserne heraf.
Det beror på en tilfældighed, at købersikringsaftalen ikke er underskrevet.
Klagerne har på intet tidspunkt over for indklagede - uanset den førte korrespondance - anfægtet, at der var indgået aftale om købersikring. Heller ikke klagernes advokat har anfægtet dette.
Klagernes tidligere advokat A anførte alene, at det beløb, som klagerne blev afkrævet, skulle betales af sælgerne på baggrund af parternes aftale om ophævelse af handelen. A angav endvidere at ville tage beløbet til inkasso over for ejendomsmægleren og sælgerne, hvilket bekræfter, at klagerne anerkendte forpligtelsen over for indklagede.
I låneansøgningen til Unikredit er det anført, at der oprettes købersikring, hvilket bestyrker, at aftale herom var indgået.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Selv om det måtte lægges til grund, at klageren M den 27. maj 1998 over for indklagede skulle have givet udtryk for, at klagerne ønskede at foretage kurssikring, finder Ankenævnet det betænkeligt at anse klagerne for forpligtet af den af indklagede fremlagte aftale om købersikring under hensyn til, at indklagede - hvilket ikke kan anses for godtgjort - ikke forinden nøje havde oplyst og forklaret klagerne om konsekvensen af købersikringsaftalen, herunder konsekvenserne af at udtræde af aftalen.
Det bemærkes i denne forbindelse, at klagerne heller ikke har underskrevet låneansøgning vedrørende det ved købersikringsaftalen forudsatte realkreditlån.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at indklagede ikke kan gøre krav gældende over for klagerne i anledning af den af indklagede etablerede købersikringsaftale. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.