Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Oplysning afgivet til brug for udarbejdelse af gældssaneringsforslag.

Sagsnummer: 428/1990
Dato: 25-01-1991
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen, Ole Simonsen
Klageemne: Gældssanering - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Oplysning afgivet til brug for udarbejdelse af gældssaneringsforslag.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 18. januar 1990 afholdtes der møde i skifteretten i Varde til behandling af klagerens forslag til gældssanering.

To af indklagedes medarbejdere oplyste på mødet, at skyldneren hos indklagede havde to forsikringer, en kapitalpension på ca. 105.000 kr. og en rateopsparing på ca. 24.000 kr. med en samlet nettoværdi efter skat på i alt 50.000 kr. - 60.000 kr.

Behandlingen af forslaget til gældssanering udsattes, og på møde i skifteretten den 2. marts 1990 til fortsat behandling af forslaget til gældssanering oplyste klageren ifølge udskrift af skiftebogen, at han "...... med sikkerhed kunne få 70.000 kr. hjem ved tilbagekøb af sine forsikringer." Indklagede var ikke repræsenteret på dette møde.

Skifteretten afsagde på dette grundlag kendelse om gældssanering med en dividende på 9,92%.

Indklagede oplyste efterfølgende over for skifterettens medhjælper under gældssaneringssagen, at kapitalpensionen og rateopsparingen pr. 1. juni 1990 kunne ophæves med ialt 133.673,59 kr. hvorfra fragik 70% skat, således at der netto fremkom 40.102,59 kr. Hertil kom efter det oplyste provenuet af forsikringerne, der udgjorde i alt 21.531 kr.

Skifterettens medhjælper anmodede herefter skifteretten om at afsige ny kendelse, hvori dividenden var nedsat i overensstemmelse med det nu oplyste provenu af forsikringer og pensionskonti. Skifteretten afslog dette med bemærkning om, at der ikke i konkursloven er hjemmel til at ændre dividendens størrelse i en allerede afsagt gældssaneringskendelse.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende sin erstatningspligt i forbindelse med fejlagtige oplysninger afgivet i skifteretten den

18. januar 1990.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede under mødet i skifteretten den 2. marts 1990 har afgivet fejlagtige oplysninger om nettoværdien af pensionsordningerne hos indklagede. Da gældssaneringskendelsen forudsætter indbetaling af det i skifteretten af indklagede oplyste beløb, og da denne kendelse ikke kan ændres, må indklagede være erstatningspligtig for det tab, som klageren lider i denne forbindelse.

Indklagede har anført, at de to medarbejdere fra indklagedes afdeling under mødet i skifteretten oplyste, at provenuet fra to forsikringspolicer med forsikringsselskabet Utrecht, og hvoraf den ene var tilknyttet en kapitalpensionskonto hos indklagede, tillige med indestående på kapitalpensionen og rateopsparingen efter skat ville andrage ca. 50.000 kr. - 60.000 kr. Det må bero på en misforståelse fra såvel skifterettens medhjælpers som klagerens side med hensyn til antal af forsikringer, når skyldneren under mødet den 2. marts 1990 oplyste, at han med sikkerhed kunne få 70.000 kr. hjem ved tilbagekøb af sine forsikringer.

Ankenævnets bemærkninger:

Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i skifteretten har givet fejlagtige oplysninger om det forventelige provenu ved ophævelsen af forsikringspolicer og pensionsordninger, jf. herved oplysninger om det faktisk opnåede provenu. Da indklagede således er uden ansvar for klagerens oplysning om et provenu på 70.000 kr., som ligger til grund for kendelsen om gældssanering,

Den indgivne klage tages ikke til følge.