Indsigelse mod hæftelse.
| Sagsnummer: | 323/2000 |
| Dato: | 29-12-2000 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jette Frøland, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kaution - hæftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmål om klagerens hæftelse som kautionist for en kassekredit.
Sagens omstændigheder.
Ved sikkerhedsstillelsesdokument af 18. februar 1993 påtog klageren sig selvskyldnerkaution til sikkerhed for enhver forpligtelse, som hans datter og svigersøn havde eller måtte få over for indklagede. Kautionen omfattede "rangsidste kr. 100.000,00". En medkautionist påtog sig en tilsvarende kaution. Klageren er født i 1933.
Datterens og svigersønnens engagement med indklagede bestod af en kassekredit, som blev anvendt til driften af en forpagtet kro.
Ved dokument af 15. september 1997 blev kassekreditten forhøjet til 650.000 kr. indtil den 1. marts 1998. Debitor i henhold til kreditten var ændret til et anpartsselskab v/ svigersønnen, idet kroen nu blev drevet via et anpartsselskab. Kautionen blev for klagerens og medkautionistens vedkommende ændret til maksimum 200.000 kr. Klageren underskrev dokumentet som kautionist.
Ved dokument af 26. marts 1998 blev kreditten forlænget til den 1. september 1998. Klageren og medkautionisten underskrev også dette dokument som kautionist for maksimum 200.000 kr.
Den 1. december 1998 underskrev klageren som kautionist for maksimum 200.000 kr. en ny kontrakt vedrørende kreditten på uændret 650.000 kr. og løbende indtil den 1. september 2003.
Saldoen på kreditten var den 1. december 1998 767.769,55 kr. (negativ). Den følgende dag blev saldoen nedbragt til 617.457,95 kr.
Ved skrivelse af 2. december 1999 meddelte indklagede klageren, at debitor havde problemer med at overholde forpligtelserne.
Efterfølgende blev kautionen gjort gældende over for klageren og medkautionisten.
Klageren og medkautionisten rettede henvendelse til en advokat, som ved skrivelse af 29. maj 2000 til indklagedes advokat bl.a. anførte følgende:
"[Klageren] oplyste, at såvel han som [medkautionisten] efter omstændighederne accepterer at være bundet af de afgivne kautionserklæringer.
Henset til mine klienters alder og økonomiske situation, som efter det for mig oplyste ubemidlede pensionister, skal jeg tillade mig at foreslå en forligsmæssig løsning, således at parterne tilsammen indbetaler kr. 200.000,00 til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet."
Parternes påstande.
Den 22. august 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes helt eller delvist at frigøre ham for kautionsforpligtelsen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med kautionen den 18. februar 1993 forklarede om fordele og risici ved kassekreditten og kautionsforpligtelser. Han og medkautionisten gjorde indklagede opmærksom på, at de begge var håndværkere og ikke særlig regnskabsdygtige. De fik det indtryk, at indklagede ville orientere dem, hvis der opstod ændringer i økonomien, som kunne have betydning for kautionerne.
Forhøjelser og forlængelser af kassekreditten er foregået ved, at han af svigersønnen er blevet forelagt papirerne til underskrift på bopælen. Han var bekendt med, at der jævnligt blev holdt møder med deltagelse af revisorer og indklagede, og han forudsatte, at alt var i orden, idet han ikke havde fået meddelelse om andet fra indklagede.
I forbindelse med udløbet af kreditten den 1. september 1998 udløb også forpagtningsperioden vedrørende kroen. Indklagede anbefalede en videreførelse af forpagtningsaftalen i en ny 5-årig periode, og svigersønnen oplyste, at indklagede ville nedsætte renten på kassekreditten. Da dette lød godt og rimeligt, og da indklagede ikke orienterede om engagementet, fandt han det ikke nødvendigt at kontrollere oplysningerne.
Indklagede har bevidst undladt at oplyse om de faktiske forhold i forbindelse med kautionen, idet det efterfølgende viste sig, at egenkapitalen ifølge driftsregnskabet flere gange har manglet, og at kassekreditten var overtrukket, da han den 1. december 1998 påtog sig at kautionere herfor.
Kautionen den 1. december 1998 var en ny kaution og ikke en forlængelse af den hidtidige kaution, idet denne var udløbet den 1. september 1998.
Det må bero på en misforståelse, såfremt indklagede er af den opfattelse, at han har accepteret at være bundet af kautionen. Det accepteres, at han har underskrevet, men ikke, at han er bundet af kautionserklæringen.
Indklagede har undladt at give de oplysninger, som han berettiget kunne forvente, og bør som følge heraf helt eller delvist frigøre ham for kautionen.
Indklagede har anført, at klageren løbende har bekræftet sin kaution for kassekreditten, og at han i forbindelse hermed selv havde en undersøgelsespligt.
Det bestrides, at man har tilbageholdt oplysninger over for klageren.
Forud for underskriften på den seneste kassekreditkontrakt var indklagede blevet kontaktet af klagerens svigersøn og dennes revisor i forbindelse med, at der blev forhandlet om en forlængelse af forpagtningskontrakten. Indklagede var ikke involveret i forhandlingerne, og har heller ikke anbefalet en forlængelse af forpagtningskontrakten. Debitor blev på grundlag af det af revisor udarbejdede budget bevilget en forlængelse af engagementet betinget af fortsat kaution fra klageren og medkautionisten.
Klagerens kaution og risiko blev ikke forhøjet ved oprettelsen af det seneste låne/kautionsdokument.
Klagerens advokat har ved skrivelse af 29. maj 2000 bekræftet, at klageren og medkautionisten accepterede at være bundet af kautionserklæringerne. Klageren må derfor være afskåret fra nu at fremkomme med indsigelser.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Allerede under henvisning til, at klageren og medkautionisten ved deres advokats skrivelse af 29. maj 2000 til indklagedes advokat har accepteret at være bundet af de afgivne kautionserklæringer,
Klagen tages ikke til følge.