Erstatningskrav begrundet i påstand om at indlagte pantebreve ikke tilhørte depotejer.
| Sagsnummer: | 239/1998 |
| Dato: | 12-04-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Depot - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Erstatningskrav begrundet i påstand om at indlagte pantebreve ikke tilhørte depotejer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren som følge af, at klagerens tidligere ægtefælle under ægteskabet ifølge klageren lod hendes pantebreve indlægge i depot hos indklagede og oppebar indtægterne fra pantebrevene.
Sagens omstændigheder.
Klageren blev i 1973 gift med M. I ægteskabet var almindeligt formuefællesskab.
Af under sagen fremlagte tingbogsattester fremgår, at klageren i 1965 sammen med sin bror erhvervede et sommerhus og i 1977 i henhold til gaveskøde sammen med sine søskende fik overdraget et antal ejerlejligheder. I forbindelse med efterfølgende salg af sommerhus og ejerlejligheder blev der udstedt en række pantebreve til klageren.
Klageren har anført, at M indlagde pantebrevene i sit depot hos indklagede; ydelser og indfrielsesbeløb fra pantebrevene indgik på M's konto hos indklagede. I forbindelse med skilsmissen og bodelingen med M benægtede M i 1995, at der forefandtes pantebreve.
I januar 1997 rettede klageren skriftlig henvendelse til indklagedes depotafdeling, idet klageren ønskede kopi af fuldmagt fra hende til M vedrørende pantebrevene. Ved skrivelse af 21. januar 1997 anførte indklagede, at man ikke kunne efterkomme klagerens ønske om kopi af de pågældende fuldmagter, da fuldmagterne var hæftet (indsat) i de pågældende pantebreve, som ved indfrielse sendes til debitorerne.
Parternes påstande.
Klageren har den 31. juli 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning for hendes tab af pantebrevene.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at pantebrevene oprindelig lå i depot hos indklagede i hendes navn. Efter afslutningen af bodelingen fandt hun forskellige dokumenter, hvoraf fremgik, at pantebrevene efterhånden var blevet overført til M's depot uden hendes viden. Hun erindrer ikke nogensinde at have givet fuldmagt til M i forbindelse med f.eks. aflysning af pantebreve. Hun finder, at indklagede ved indlæggelse af pantebrevene i M's depot havde pligt til at påse, at pantebrevene tilhørte M, men indklagede undlod at rette henvendelse til hende.
Indklagede har anført, at det ikke af indklagedes arkiver fremgår, at klageren på noget tidspunkt skulle have haft pantebreve i depot. Indklagede er ikke ansvarlig for, i hvilket depot nogle givne værdipapirer indlægges, idet indklagede alene lægger depotejerens oplysninger til grund. Måtte værdipapirerne uretmæssigt være indlagt i M's depot, kan indklagede ikke gøres ansvarlig herfor. Indklagede foretager ikke nogen egentlig prøvelse af depotejerens ejendomsret til værdipapirerne og kan ikke anses for forpligtet hertil. Ved indfrielse af et pantebrev afregnes provenuet til depotets afkastkonto. Fuldmagt til brug for aflysning af pantebrevet opbevares ikke af indklagede, idet fuldmagten medsendes til forevisning på tinglysningskontoret. Hertil kommer, at klageren har udvist passivitet, idet hun ikke siden 1978, hvor pantebrevene blev indlagt i depot hos indklagede, har gjort indsigelse. Klagerens eventuelle krav bør rettes mod M. En afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt klageren måtte have et krav mod indklagede, kan ikke afgøres, uden at det afgøres, om M var berettiget til at indlægge pantebrevene i sit depot, og om klageren måtte have lidt et tab herved.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke, at det påhvilede indklagede ved indlæggelse af pantebreve i M's depot at påse, at M fremstod som kreditor i henhold til pantebrevene. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.