Afgørelse

Tilbagesøgning af for meget udbetalt låneprovenu.

Klageren havde i sin ejendom et lån til det indklagede realkreditinstitut. Instituttet fremsendte den 20. september 2001 et tilbud til klageren på et tillægslån på 139.000 kr. med et anslået nettoprovenu på 125.631 kr. Instituttet meddelte den 27. september 2001 såvel klagerens pengeinstitut som klageren, at realkreditinstituttet samme dag havde overført 124.584 kr. til klagerens konto i pengeinstituttet, og fremsendte samtidig en opgørelse til klageren over sagens samlede indtægter og udgifter. Den 1. oktober 2001 fremsendte realkreditinstituttet på ny lånebeløbet på 124.584 kr. til indsættelse på klagerens konto, denne gang pr. check. Af kontoudskrift af 31. december 2001 fra klagerens daværende pengeinstitut fremgik det, at der den 1. oktober 2001 var bogført to gange 124.584 kr. I maj 2002 henvendte realkreditinstituttet sig til klageren om tilbagebetaling af 124.584 kr., idet instituttet havde konstateret, at provenuet fejlagtigt var afregnet to gange. Realkreditinstituttet udtog i juli 2002 stævning mod klageren med påstand om dennes betaling af 124.584 kr. med tillæg af procesrenter. Klageren erklærede sig under sagen villig til at tilbagebetale det krævede beløb, men mente, at det skulle ske ved, at instituttet ydede et tillægslån eller indgik en afdragsordning. Retten oversendte i oktober 2002 efter begæring fra klageren sagen til Realkreditankenævnet.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne stille særlige krav til tilbagebetalingsmåden for beløbet, at instituttet var uberettiget til at kræve rente af beløbet, og at instituttet havde været uberettiget til at stævne ham for beløbet. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet lagde til grund, at provenuet af det nye lån ved en fejl var blevet udbetalt to gange til klagerens konto. Nævnet fandt, at klageren, der burde have bemærket denne åbenbare fejl, var forpligtet til at tilbagebetale det for meget udbetalte beløb på 124.584 kr. til instituttet. Instituttet havde efter Nævnets opfattelse været berettiget til straks at afkræve klageren det fulde beløb, da instituttet blev opmærksom på fejlen, og at instituttet således ikke var forpligtet til at yde klageren et tillægslån eller acceptere en afdragsvis afvikling af tilbagebetalingen. Nævnet fandt ikke at kunne kritisere, at instituttet havde anlagt sag og krævet det for meget udbetalte beløb med tillæg af procesrente tilbagebetalt. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.