Salg, indløsningstilbud.
| Sagsnummer: | 144/1993 |
| Dato: | 30-11-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Salg, indløsningstilbud. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medio januar 1989 kontaktede klageren telefonisk indklagedes udlandsfondsafdeling og anmodede om, at indklagede undersøgte, om et indløsningstilbud fremsat i oktober 1988 af hovedaktionæren i det norske aktieselskab Bik Bok stadig var gældende. Klageren ejede 7.000 A-aktier og 7.000 B-aktier i selskabet; aktierne lå i depot hos indklagede.
Indklagede forespurgte mandag den 16. januar 1989 den bank i München, gennem hvilken det oprindelige indløsningstilbud var modtaget, om tilbuddet fortsat stod ved magt. Banken besvarede den 19. januar forespørgslen med oplysning om, at tilbuddet ikke længere gjaldt. Klageren orienteredes samme dag herom.
Mandag den 23. januar 1989 ophørte børsnoteringen af Bik Bok aktierne. Efter det oplyste var den senest noterede børskurs 10 NOK pr. aktie. Det i oktober 1988 fremsatte købstilbud var 13,50 NOK pr. aktie.
Omkring den 1. februar 1989 anmodede klageren indklagede om at fremskaffe et købstilbud på klagerens Bik Bok aktier.
Klageren har oplyst, at han ca. den 6. april 1989 blev ringet op af en navngiven medarbejder hos indklagede, som oplyste, at man nu havde en køber til aktierne, men at kursen var 5. Klageren bad derfor medarbejderen om at fremskaffe et bedre tilbud. Dette indvilgede medarbejderen i.
Ved telex af 13. april 1989 fra banken i München opfordredes indklagede til at fremkomme med en pris på Bik Bok aktierne, til hvilken disse ønskedes solgt, idet den tyske bank herefter ville forelægge tilbuddet for hovedaktionærerne i Bik Bok. Ved skrivelse af 14. april 1989 bekræftede indklagede overfor klageren, at man ville forsøge at sælge klagerens aktier til kurs 13,10 NOK pr. stk.
Ved telex af 24. april 1989 fra den tyske bank meddeltes indklagede, at hovedaktionæren kunne tilbyde at købe aktierne til kurs 6 NOK pr. stk. Dette afslog klageren.
Efter at klageren den 26. april 1989 havde haft en længere telefonsamtale med en medarbejder hos indklagede - telefonsamtalen er under sagen dokumenteret i afskrift - indgav klageren den 30. april 1989 klage til indklagede omfattende behandlingen af klagerens Bik Bok aktier. Indklagede afviste klagen.
I 1990 indgav klageren klage til Ankenævnet og påstod indklagede tilpligtet at betale 130.622 kr., som udgjorde klagerens tab svarende til kursfaldet i perioden 18. oktober 1988 til 25. april 1989. Ved Ankenævnets kendelse af 25. oktober 1990 bestemtes, at Ankenævnet ikke kunne behandle klagen, idet en stillingtagen til indholdet af en telefonsamtale den 18. oktober 1988 ville forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke ville kunne ske for Ankenævnet, men måtte finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviste derfor sagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Af sagen fremgår, at klageren gennem 1991 og 1992 fortsat har korresponderet med indklagede om berettigelsen af klagerens erstatningskrav.
Ved klageskema af 10. marts 1993 indgav klageren klage vedrørende indklagedes behandling af klagerens anmodning om indhentning af købstilbud i foråret 1989. Klageren har under denne sag nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren en erstatning på 70.000 kr. med tillæg af renter fra foråret 1989. Beløbet svarer til forskellen mellem aktiernes værdi ved henholdsvis kurs 10 og kurs 5.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har under sagens forberedelse oplyst, at de omhandlede aktier i sommeren 1993 af klageren er solgt til kurs 10 til Bik Bok's hovedaktionær, som klageren selv har kontaktet.
Klageren har anført, at indklagedes for lange ekspeditionstid på to måneder vedrørende indhentning af købstilbud påførte klageren et kurstab, idet kursen i hele perioden var faldende. Såfremt indklagede havde problemer med at indhente købstilbud, burde man på et langt tidligere tidspunkt have meddelt klageren dette. Baggrunden for klagerens anmodning var, at børsnoteringen af aktierne var ophørt, og netop dette forhold må anses for en skærpende omstændighed i forhold til sagsbehandlingstiden på to måneder. Indklagede burde kunne forudse, at aktierne i løbet af to måneder ville falde til et lavere kursniveau.
Indklagede har anført, at den manglende børsnotering af aktierne betød, at der ikke var et organiseret marked for salg af aktierne. Indhentelse af et købstilbud under disse omstændigheder ville tage et stykke tid, ligesom en lavere kurs måtte forventes, end hvis aktien havde været børsnoteret. Den medarbejder, som i foråret 1989 behandlede klagerens anmodning om indhentelse af købstilbud, fratrådte i efteråret 1989, hvorfor indklagede ikke har haft mulighed for at foreholde medarbejderen kritikken, men indklagede finder ikke, at der er grundlag for klagerens kritik, ligesom det ikke er sandsynliggjort, at ekspeditionstiden har påført klageren et tab. Under de telefonsamtaler, der førtes med en medarbejder hos indklagede, og hvoraf der foreligger afskrift, fremsatte klageren ikke bemærkninger til handlingsforløbet i foråret 1989, ligesom der heller ikke i klagerens skrivelse af 30. april 1989 var anført noget herom.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagerens udenlandske aktier var ikke længere børsnoterede, da klageren omkring den 1. februar 1989 anmodede indklagede om at fremskaffe et købstilbud. Selv om det i overensstemmelse med klagerens forklaring lægges til grund, at der gik ca. to måneder, før indklagede havde fremskaffet det købstilbud, som klageren derefter afslog, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at indklagede kunne og burde have fremskaffet et bedre tilbud på et tidligere tidspunkt.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.