Forudsætninger. Spørgsmål om forlig er bindende.
| Sagsnummer: | 316 /1997 |
| Dato: | 23-12-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Jørn Ravn, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Forlig - krav om tilsidesættelse
|
| Ledetekst: | Forudsætninger. Spørgsmål om forlig er bindende. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren under denne sag er en ejerforening, (jf. lov om ejerlejligheder § 2, stk. 2).
I april 1991 ydede indklagede klageren en kredit på 75.000 kr. i tilknytning til klagerens konto hos indklagede. Kreditten skulle nedbringes med 15.000 kr. i kvartalet, første gang den 30. september 1991. Saldoen på kontoen var på tidspunktet for kredittens etablering negativ med ca. 71.000 kr.
Den 17. marts 1992, hvor kontoens saldo var 138.716,34 kr. (negativ), blev det konstateret, at ejendommens administrator havde foretaget uberettigede hævninger på kontoen.
Ved dom af 4. april 1993 blev administratoren dømt for underslæb af i alt 124.030,98 kr.
Den 16. juni 1994 underskrev klageren et frivilligt forlig med indklagede om betaling af 75.000 kr. med tillæg af rente 11% p.a. fra 25. april 1991 og med tillæg af inkassoomkostninger og stempel, i alt 3.262,50 kr. vedrørende gælden på kontoen. Ved gældsbrev underskrevet af klageren af samme dato ydede indklagede klageren et lån på 100.844,12 kr. til opfyldelse af forliget.
I oktober 1995 anlagde klageren retssag mod et af foreningens medlemmer, som havde afvist at betale den forhøjelse af foreningens fællesudgifter, som forliget havde medført. Under retssagen blev klageren bekendt med Ankenævnets kendelse af 8. maj 1996 i sag 239/1995. Denne sag drejede sig om, hvorvidt et medlem af en ejerforening hæftede over for et pengeinstitut for et overtræk på en ejerforenings konto med et pengeinstitut hidrørende fra administrators træk på ejerforeningens konto. Under klagesagen erklærede det pågældende pengeinstitut sig indforstået med at nedsætte sit krav med et beløb svarende til administrators hævninger til private formål. Ankenævnet statuerede ved kendelsen, at ejerforeningens konto var i overtræk, også bortset administrators uberettigede hævninger.
På baggrund af kendelsen anmodede klageren om genforhandling af forliget af 16. juni 1994, hvilket indklagede afslog.
Ved klage af 27. august 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale forligsbeløbet inklusive renter og omkostninger.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at administrator under straffesagen tilstod, at han til egen vinding havde fået udbetalt et beløb på ikke under 124.030,98 kr. fra klagerens konto. Der blev under retssagen ikke foretaget en nærmere opgørelse af beløbet, hvorfor det ikke med sikkerhed vides, i hvilket omfang underslæbet relaterer sig til perioden henholdsvis før og efter 30. april 1991. Klageren har forgæves forsøgt at inddrive fordringen hos administrator via fogedretten. Forliget af 16. juni 1994 blev indgået under forkerte forudsætninger, idet man ikke på daværende tidspunkt var bekendt med Ankenævnets praksis. Indklagede bør anerkende, at klageren ikke hæfter for administrators uberettigede hævninger og tilbagebetale det beløb, som er betalt i henhold til forliget.
Indklagede har anført, at forliget er bindende for parterne, og at det ikke nu efter mere end tre år kan tilsidesættes som uforbindende. Forliget vedrører klagerens hæftelse inden for den aftalte trækningsret på 75.000 kr. Ankenævnets kendelse i sag nr. 239/1995 vedrører administrators dispositioner ud over det aftalte, hvorfor de to sager ikke er sammenlignelige.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren indgik den 16. juni 1994 forlig med indklagede om betaling af 75.000 kr. med tillæg af renter og omkostninger til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet vedrørende gælden på klagerens konto hos indklagede. Forliget begrænser klagerens hæftelse til det maksimum, der fremgik af kreditkontrakten af april 1991. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at antage, at klageren ikke skulle være bundet af det indgåede forlig. Det bemærkes herved, at Ankenævnets kendelse i sag 239/1995 vedrørte et tilfælde, hvor klageren påstod sig frifundet for at hæfte for et overtræk. I den pågældende sag havde det indklagede pengeinstitut i øvrigt under klagesagen erklæret sig indforstået med at nedsætte sit krav mod den pågældende klager med et beløb svarende til den del af kravet, der vedrørte administratorens hævninger til private formål. Der forelå således i den pågældende sag ikke nogen tvist om, hvorvidt klageren hæftede for et beløb, som svarede til administratorens uberettigede hævninger. Allerede af den grund ses kendelsen ikke at kunne påberåbes til støtte for den påstand, der er nedlagt af klageren i denne sag.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.