Spørgsmål om opsigelse af lån som misligholdt var berettiget.
| Sagsnummer: | 120/2002 |
| Dato: | 02-10-2002 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Udlån - opsigelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om opsigelse af lån som misligholdt var berettiget. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører om indklagedes opsigelse af et lån som misligholdt var berettiget.
Sagens omstændigheder.
I februar 2001 ydede indklagede klageren en kredit på 30.000 kr. med et tilknyttet MasterCard. Af en skrivelse af 12. februar 2001 til klageren fremgår, at forbrug på kortet automatisk ville blive trukket på kreditten via BetalingsService.
Den 3. september 2001 blev der via BetalingsService hævet 16.227 kr. på kreditten, hvis saldo herefter var 45.758,96 kr. (negativ).
Ved skrivelse af 4. september 2001 meddelte indklagede klageren, at klagerens MasterCard var spærret som følge af overtrækket på kreditten. Indklagede anmodede om indbetaling af overtrækket på 15.758,96 kr. med tillæg af et ekspeditionsgebyr på 100 kr. inden den 13. samme måned.
Ved skrivelse af 17. september 2001 rykkede indklagede for inddækning af overtrækket og hævede samtidig 100 kr. i ekspeditionsgebyr.
Den 25. september 2001 var der telefonisk kontakt mellem klageren og indklagede. Indklagede har anført, at man meddelte klageren, at han skulle indbetale 8.000 kr. den 1. oktober 2001 og det resterende overtræk den 1. november 2001. Klageren har anført, at der ikke blev opnået enighed ved telefonsamtalen.
Ved skrivelse af 4. oktober 2001 opsagde indklagede kreditten til indfrielse. Indklagede opgjorde kredittens saldo til 51.386,21 kr.
Ved skrivelse af 6. oktober 2001 meddelte klageren indklagede med henvisning til telefonsamtalen den 25. september 2001, at det var aftalt, at kreditten skulle bringes under kreditmaksimum på 30.000 kr. senest den 1. november 2001. Han stillede sig derfor uforstående over for opsigelsen. Indklagede fastholdt opsigelsen.
Ved skrivelse af 17. oktober 2001 fremsendte indklagede "i henhold til aftale pr. telefon d.d." gældsbrev, hvorefter klagerens kredit blev omlagt til et lån med en månedlig afvikling på 1.200 kr., første gang 31. oktober 2001.
Den 20. oktober 2001 underskrev klageren gældsbrevet vedrørende et lån på 49.987,48 kr. Lånets rente er anført med p.t. 13,75% p.a. Under særlige bestemmelser fremgår, at lånet er bevilget til indfrielse af klagerens kredit.
Indklagede har anført, at der den 4. december 2002 via BetalingsService blev trukket 586,10 kr. vedrørende klagerens nu indfriede kredit. Beløbet vedrørte en betaling med MasterCard foretaget den 28. august 2001 i Padborg. Som følge af, at kreditten på opkrævningstidspunktet var ophævet, hævede man beløbet på klagerens lån.
Ved skrivelse af 6. december 2001 orienterede indklagede klageren om hævningen af beløbet på 586,10 kr. Indklagede anmodede om, at beløbet blev indbetalt senest den 14. samme måned.
Ved skrivelse af 17. december 2001 rykkede indklagede for betaling af de 586,10 kr., som indklagede krævede indbetalt inden den 31. samme måned. Indklagede hævede samtidig 100 kr. i ekspeditionsgebyr.
Ved skrivelse af 3. januar 2002 meddelte indklagede, at restancen på klagerens lån udgjorde 1.786,10 kr., som skulle være indbetalt inden den 14. samme måned. Indklagede hævede samtidig 100 kr. i ekspeditionsgebyr.
Ved skrivelse af 3. januar 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede og anførte, at forrentningen af hans lån ikke sås nedbragt til "et mere rimeligt niveau". Han anmodede om, at forrentningen blev ændret til 9%.
Ved skrivelse af 9. januar 2002 meddelte indklagede, at man ikke kunne imødekomme ønsket om en rentenedsættelse. Renten svarede til den tidligere kredit og kunne ikke forhandles. For så vidt angik hævningen af 586,10 kr. den 4. december 2001 anførte indklagede, at der ikke var tale om en fejl fra indklagedes side, men at beløbsmodtageren først havde fremsendt nota til PBS i november måned 2001.
Den 8. januar 2001 indbetalte klageren 1.200 kr. på lånet.
Ved skrivelse af 16. januar 2002 meddelte indklagede, at klagerens lån var i restance med 686,10 kr., som skulle være indbetalt inden den 25. samme måned, idet indklagede i modsat fald så sig nødsaget til at opsige lånet.
Ved skrivelse af 24. januar 2002 anførte klageren, at han havde indbetalt det aftalte beløb på lånet, hvorfor indklagede ikke var berettiget til at opsige dette som følge af, at opgørelsen af den tidligere kredit ikke var korrekt. Han krævede derfor, at indklagede godskrev uberettigede gebyrer og renter. Til fuld og endelig afgørelse af afregning vedrørende den tidligere kredit vedlagde klageren i check 586,10 kr. fratrukket et ekspeditionsgebyr på 200 kr.
Ved skrivelse af 29. januar 2002 meddelte indklagede, at restancen vedrørende PBS-betalingen nu udgjorde 300 kr. (586,10 kr. + rykkergebyr 100 kr. - 386,10 kr.) samt restance på lånet 100 kr. (rykkergebyr af 3. januar 2002). Indklagede anførte, at begge restancer skulle være indbetalt inden 10 dage.
Den 6. februar 2002 indbetalte klageren 1.200 kr. på lånet.
Ved skrivelse af 12. februar 2002 rykkede indklagede for restance på 400 kr. vedrørende lånet.
Ved skrivelse af 21. februar 2002 meddelte klageren, at indbetalingen af 386,10 kr., der var indsat på lånet, var en fejlpostering, da beløbet ikke var relevant for lånet. Han anmodede samtidig om en specificeret opgørelse af alle rentetilskrivninger på seneste kontoudskrift, således at han kunne kontrollere, om opgørelsen af renter m.v. var korrekt.
Ved skrivelse af 22. februar 2002 opsagde indklagede lånet under henvisning til, at klageren ikke havde "indbetalt restancen 300,00 kr." Ved opgørelsen af lånet var tillagt 100 kr. i rykkergebyr.
Ved skrivelse af 27. februar 2002 fremsendte indklagede med henvisning til klagerens skrivelse af 21. samme måned kontoudskrift for lånet og anførte, at klageren selv kunne foretage kontrol af tilskrevne renter. Indklagedes valørregler fremgik af de almindelige forretningsbetingelser, hvoraf kopi var vedlagt.
Parternes påstande.
Klageren har den 12. marts 2002 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at indklagede skal anerkende, at opsigelsen af lånet er sket med urette, tilbageføre opkrævede rykkergebyrer samt yde rentegodtgørelse og sagsomkostninger.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede uden aftale hævede PBS-betalingen på 586,10 kr. på lånet og herved forhøjede dette. Dette har medført forhøjet rente af overtrækket samt gebyr for fremsendte rykkerskrivelser.
Lånet er ikke misligholdt, og opsigelsen af lånet er derfor uberettiget.
I forbindelse med omlægningen af kreditten til lånet dikterede indklagede vilkårene herfor. Han gjorde forsøg på at opnå en mere rimelig rente og ydelse. Indklagede fremsendte i øvrigt skriftligt tilbud om en lempeligere ydelse, som han accepterede, hvorefter indklagede blot oplyste, at der havde været tale om fejl, og at lånet var overgivet til intern inkassoafdeling.
Han har i lighed med indklagede beregnet sig et mindre ekspeditionsgebyr. Dette sker, hvor han bliver nødsaget til at bruge tid og ressourcer på at verificere et påstået tilgodehavende. Indklagede begik en fejl ved at fremsende en ekstra regning på den udgåede kredit, hvilket medførte ekstra arbejde og ulejlighed for ham i forbindelse med gennemgang og kontrol af regnskaber.
Han finder, at indklagedes adfærd i sagen er udtryk for magtmisbrug.
Indklagede har anført, at efter, at den tidligere kredit var omlagt til et fast lån med afvikling, blev der via BetalingsService opkrævet beløbet på 586,10 kr. vedrørende kreditten. Opkrævningen fremkom først i november 2001.
Da kreditten på dette tidspunkt var opgjort, hævede man beløbet på det nyetablerede lån, der var etableret til afvikling af kreditten.
Man rykkede klageren for inddækning af lånets restance og opkrævede i denne forbindelse rykkergebyr. Da klageren ikke betalte restancen fuldt ud, idet klageren beregnede sig et gebyr på 200 kr., opsagde indklagede lånet.
Ved en fejl fremsendte man efter lånets opsigelse et indbetalingskort med en anført ydelse. Der var tale om en oplysning, og der var således ikke tale om en viljeserklæring. Når Ankenævnet frem til, at der var tale om en viljeserklæring, må denne anses for ugyldig, jf. aftalelovens § 32, da klageren vidste eller burde vide, at der var tale om fejl.
Klageren har ikke indbetalt ydelser på lånet efter dets opsigelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Den 20. oktober 2001 accepterede klageren indklagedes tilbud om omlægning af den misligholdte kredit til et fast lån med en afvikling på 1.200 kr. månedlig og med en rente på p.t. 13,75% p.a. Af gældsbrevet fremgår endvidere, at lånet var bevilget til indfrielse af klagerens kredit.
Klageren hæftede, hvilket heller ikke ses bestridt, for betaling af beløbet på 586,10 kr. vedrørende benyttelsen af MasterCardet den 28. august 2001. Som følge af, at kreditten på det tidspunkt, hvor notaen fremkom til betaling, var indfriet, kunne beløbet ikke trækkes på kreditten. Indklagede valgte herefter at hæve de 586,10 kr. på klagerens lån, der herefter må anses for forhøjet med dette beløb. Selvom indklagede alene må have tilsigtet en midlertidig forhøjelse af lånet (som alternativ til anden kontering) og det efter omstændighederne henset til beløbets størrelse og til, at lånet var bevilget til indfrielse af kreditten, ikke kan anses for uberettiget, finder Ankenævnet, at indklagede herefter ikke var berettiget til at anmode klageren om at betale en - ekstraordinær - ydelse på 586,10 kr. på lånet, jf. herved indklagedes skrivelse af 6. december 2001. Som følge heraf var indklagedes rykker af 17. december 2001 heller ikke berettiget, hvorfor det opkrævede gebyr på 100 kr. ikke kan anses opkrævet med føje.
Klageren betalte ikke lånets ydelse rettidigt pr. 31. december 2001, hvorfor indklagede den 3. januar 2002 berettiget rykkede for restancen. Opkrævning af gebyr på 100 kr. i denne forbindelse er således sket med rette.
Som følge af det anførte var indklagedes opsigelse af lånet den 22. februar 2002 som misligholdt ikke berettiget. Opkrævning af et rykkergebyr på 100 kr. i samme forbindelse var heller ikke berettiget.
Det bemærkes, at klageren ved lånets etablering accepterede renten på 13,75%, hvorfor indklagede var berettiget til at afslå klagerens ønske om ændring af rente til 9%.
Under hensyn til, at indklagede ved skrivelsen af 22. februar 2002 opsagde lånet, finder Ankenævnet ikke, at det bør tillægges betydning, at klageren i tiden herefter ikke indbetalte lånets månedlige ydelse på 1.200 kr.
Der kan ikke tilkendes sagsomkostninger, jf. Ankenævnets vedtægter § 16, stk. 1.
Som følge af det anførte
Indklagede skal anerkende, at opsigelsen af lånet den 22. februar 2002 var uberettiget.
Indklagede skal inden fire uger tilbageføre rykkergebyrerne hævet den 17. december 2001 samt 22. februar 2002.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.