Forhøjelse af lån.
| Sagsnummer: | 120/1992 |
| Dato: | 18-12-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Gert Bo Gram, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Forhøjelse af lån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved gældsbrev af 21. november 1986 ydede indklagede klageren et lån på 207.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.100 kr., første gang 31. december 1986. Lånets rente var angivet til 14% p.a., og indklagede har oplyst, at lånet ved uændret ydelse og rente ville være afviklet på 10 år og 8 mdr.
Ved gældsbrev af 22. januar 1987 forhøjedes lånet med 10.550 kr. til 220.449,21 kr., idet ydelsen samtidig forhøjedes til 3.400 kr. med virkning fra den 31. januar 1987. Renten var fortsat 14% p.a. Indklagede har oplyst, at det af indklagedes bogføringsmateriale fremgår, at udløbstidspunktet for lånet i denne forbindelse blev ændret fra 9. måned 1997 til 5. måned 1999.
Den 17. marts 1987 nedbragtes lånet ekstraordinært med 25.000 kr. fra provenuet af en underpantsat bil. Ved skrivelse af samme dag oplyste indklagede, at den månedlige ydelse herefter ville være 3.075 kr.
Ved ydelsesændringsmeddelelse af 31. marts 1987 til klageren oplystes:
"For at overholde den aftalte afvikling af lånet har vi, med virkning fra den 30.04.87, ændret ydelsen på Deres lån fra kr. 3.075,00 til kr. 2.870,00."
I meddelelsen var i en fortrykt rubrik vedrørende kontoform anført "MÅNEDSLÅN FAST LØBETID".
Ved gældsbrev af 27. maj 1987 blev lånet forhøjet med 21.312,12 kr. til 212.000 kr. Ydelsen blev ændret til 2.970 kr. månedligt, første gang 30. juni 1987. Renten var nu 15% p.a. Indklagede har oplyst, at lånets løbetid herefter på uændrede vilkår ville være 14 år og 6 mdr. svarende til, at lånet ville være tilbagebetalt i februar måned 2001.
Under sagen er fremlagt 4 efterfølgende ydelsesændringsmeddelelser svarende til meddelelsen af 31. marts 1987. Meddelelserne er med undtagelse af beløbsændringerne enslydende. Den 30. juni 1988 er ydelsen ændret til 3.120 kr., den 30. april 1989 til 3.020 kr., den 30. januar 1990 til 3.380 kr. og den 30. oktober 1990 til 3.250 kr.
I august 1991 rettede klageren henvendelse til kontoførende afdeling med henblik på at sætte lånets ydelse op. Hun fik da oplyst, at der resterede 10 år af lånets løbetid. Efter at have korresponderet med indklagede herom, har klageren ved klageskema af 24. februar 1992 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet ved betaling af den aktuelle ydelse - eventuelt reguleret som følge af renteændringer - skal anses for tilbagebetalt, når der er gået 10 år regnet fra lånets oprindelige etablering.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Af årsopgørelser for lånet fremgår, at restgælden har været således:
31. december 1987 211.186,52 kr.
31. december 1988 205.542,74 kr.
31. december 1989 200.002,45 kr.
31. december 1990 192.642,80 kr.
31. december 1991 184.827,77 kr.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at der ved lånets etablering aftaltes en løbetid på 10 år, som var den maksimale løbetid, indklagede kunne tilbyde. Klageren har haft tillid til, at der ved ændringerne af lånet er blevet taget højde for, at løbetiden blev fastholdt. Af ydelsesændringsmeddelelserne fremgår da også, at lånet betegnes som et lån med fast løbetid, ligesom meddelelserne angiver, at ændringerne foretages for at overholde den aftalte afvikling. Klageren finder, at forlængelsen af løbetiden vil påføre hende et tab.
Indklagede har anført, at der ikke er aftalt en bestemt løbetid med klageren, hvilket heller ikke fremgår af lånedokumenterne. Indklagede finder, at det må have stået klageren klart, at de foretagne forhøjelser af lånet, som kun medførte en mindre forhøjelse af ydelsen, ville betyde en løbetidsforlængelse. Det er afdelingens opfattelse, at det afgørende for klageren var, at ydelsen på lånet var ca. 3.000 kr. månedligt. Indklagede finder endelig ikke, at klageren har lidt et økonomisk tab som følge af den skete løbetidsforlængelse.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Peter Blok, Gert Bo Gram og Kirsten Nielsen - udtaler:
Det må lægges til grund, at klageren i forbindelse med etableringen af det oprindelige lån i november 1986 fik oplyst, at løbetiden ville være ca. 10 år. Det må endvidere lægges til grund, at der ikke efterfølgende har været drøftelser om forlængelse af løbetiden, og vi finder, at klageren har haft ret til at gå ud fra, at den oprindelige løbetid blev fastholdt i forbindelse med låneforhøjelserne. Vi finder ikke, at det kan bebrejdes klageren, at hun først ved henvendelsen i august 1991 blev klar over, at dette ikke var tilfældet. Klagerens påstand kan ikke tages til følge, men vi finder, at klageren bør stilles, som om der indtil den 1. september 1991 var foretaget korrekt indbetaling på lånet beregnet ud fra det udløbstidspunkt, som ifølge indklagede oprindelig blev lagt til grund, september 1997.
1 medlem - Erik Sevaldsen - udtaler:
Jeg finder, at klageren i forbindelse med forhøjelsen af lånet i maj 1987 burde have indset, at den oprindeligt forudsatte løbetid ville blive forlænget. Det bemærkes herved, at der ved denne låneforhøjelse kun skete en meget beskeden forhøjelse af ydelsen, og at den således regulerede ydelse, 2.970 kr., var mindre en den ydelse, der var fastsat i det oprindelige gældsbrev af november 1986, skønt hovedstolen var større, og renten var steget fra 14 til 15% p.a. Hertil kommer, at klageren ved modtagelsen af de årlige kontoudtog kunne konstatere, at der - uanset at ydelsen blev reguleret i takt med renteændringer - kun skete en meget langsom nedbringelse af gælden. Jeg finder under disse omstændigheder ikke tilstrækkeligt grundlag for at tage klagen til følge, ej heller delvist.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger nedsætte restgælden på klagerens lån pr. 1. september 1991 til det beløb, som den ville have udgjort, såfremt der indtil dette tidspunkt var sket indbetaling af ydelser beregnet ud fra, at lånet skulle være afviklet i september 1997. Klagegebyret tilbagebetales klageren.