Skiftelovens § 53.
| Sagsnummer: | 605/1991 |
| Dato: | 03-04-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kaution - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Skiftelovens § 53. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 14. august 1986 underskrev klagerens mor som kautionist på en kautionserklæring sammen med 2 andre kautionister, hvorefter disse indestod som solidariske selvskyldnerkautionister for enhver forpligtelse, som klagerens søster og dennes ægtefælle havde eller senere måtte få overfor indklagede, dog tilsammen alene for et beløb på indtil 75.000 kr. På erklæringens bagside forinden underskrift var fortrykt forskellige bestemmelser, bl.a.: "Såvel debitors som en kautionists arvinger hæfter i gældsvedgåelsesboer solidarisk for afdødes forpligtelser". Debitorerne fik i august måned 1986 af indklagede bevilget et lån på 245.000 kr., som forhøjedes i oktober 1986 med 20.000 kr. og herefter skulle afvikles med 8.260 kr. kvartalsvis, første gang 31. december 1986.
Den 9. oktober 1987 døde klagerens mor, og boet blev overtaget til privat skifte af klageren og søsteren. Der udstedtes ikke proklama i boet, og kautionen blev ikke anmeldt. Af boopgørelse med skæringsdag 20. maj 1988 fremgår, at klageren og søsteren hver arvede 110.637 kr.
I foråret 1990 misligholdt debitorerne deres engagement med indklagede, og engagementet blev overgivet til inkasso. I juni måned rettede indklagedes advokat henvendelse til de to øvrige kautionister. I oktober 1990 indbetalte den ene kautionist herefter 37.500 kr. til indklagede.
I skrivelse af 19. november 1991 rettede indklagedes advokat henvendelse til klageren om betaling af 37.500 kr, som klageren herefter betalte under protest i december måned.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen er uforbindende, subsidiært at klageren alene hæfter for den resterende kautionsforpligtelse i forhold til sin arveandel, dvs. med 18.750 kr.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at kautionserklæringen, der er en alskyldserklæring, bør tilsidesættes i sin helhed, idet den efter sit indhold er uoverskuelig for kautionisten. Hertil kommer, at kautionslånet i oktober 1986 blev forhøjet således, at debitorernes forpligtelser forøgedes. Til støtte for sin subsidiære påstand har klageren anført, at kautionsforpligtelsen ikke har været anmeldt i dødsboet. Herefter må skiftelovens § 53 føre til, at klageren alene hæfter pro rata. Den i kautionserklæringen indeholdte bestemmelse om solidarisk hæftelse for kautionistens arvinger er ikke fremhævet i en grad, som kan betyde, at klagerens mor derved har bundet sine arvinger solidarisk frem for pro rata.
Indklagede har anført, at alskyldserklæringen er udtrykkeligt begrænset til 75.000 kr., hvorfor det forhold, at lånet senere forhøjedes med 20.000 kr., ikke kan føre til bortfald af kautionshæftelsen. For så vidt angår skiftelovens § 53 følger det af denne, at afdøde havde adgang til at indgå særlig overenskomst, hvorefter der pålægges solidarisk hæftelse for afdødes arvinger. I det foreliggende tilfælde fremgår det af kautionserklæringens ordlyd, at afdøde har forpligtet sine arvinger solidarisk, og klageren hæfter derfor for 37.500 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Det forhold, at der var tale om en alskyldserklæring, findes ikke at medføre, at kautionsforpligtelsen, der var begrænset til 75.000 kr., helt eller delvis kan tilsidesættes som ugyldig. Der kan herefter heller ikke lægges vægt på, at det lån, i forbindelse med hvilket kautionsforpligtelsen blev påtaget, senere blev forhøjet med 20.000 kr.
Ankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at den i kautionsdokumentet indeholdte bestemmelse om, at en kautionists arvinger i gældsvedgåelsesboer hæfter solidarisk for afdødes forpligtelser, ikke kan anses for tiltrådt af klagerens mor. I medfør af skiftelovens § 81, jfr. § 53, påhviler der herefter klageren en solidarisk hæftelse for afdødes kautionsforpligtelse over for indklagede.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.