Afgørelse

Fastkursaftale. Ekspeditionstid.

Klagerne indgik i foråret 1998 aftale om køb af et to-familiehus, som var opdelt i ejerlejligheder. Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i april 1998 lånetilbud til ejendomsmægleren på to 6 pct. obligationslån. Ifølge lånetilbudene kunne der tegnes fastkursaftale hos instituttet, og der henvistes til instituttets information herom, hvoraf det blandt andet fremgik, at fastkursaftaler kan tegnes gennem professionelle låneformidlere, der telefonisk aftaler kurs og afviklingsdato med instituttet. Klagernes advokat anmodede den 24. april 1998, kl. 12.25, pr. telefax sælgerens advokat om straks at foretage kurssikring af ejerskiftelånene. Sælgerens advokat, der som følge af problemer med instituttets telefonanlæg ikke havde kunnet nå instituttet telefonisk, fremsendte den 24. april 1998, kl. 14.31, en telefax til instituttet, hvori han bad instituttet foretage kurssikring og sende ham en bekræftelse herpå. Efterfølgende viste det sig, at der ikke var blevet kurssikret den 24. april 1998 som ønsket, idet instituttet ikke havde været i stand til at få fat i advokaten om eftermiddagen den 24. april 1998 for at få fastkursaftalekursen bekræftet. Fastkursaftalerne blev først indgået den 28. april 1998, efter at instituttet havde fået kontakt til klagernes advokat. Klagernes advokat forsøgte efterfølgende forgæves at få instituttet til at friholde klagerne for tab som følge af forsinkelsen med etableringen af fastkursaftalerne.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle erstatte deres tab ved forsinkede kurssikring, samt dække deres omkostninger ved sagen. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt efter sagens omstændigheder, at klagerne måtte kunne gøre et eventuelt krav gældende mod instituttet, uanset at henvendelsen til instituttet kom fra sælgerens advokat. Nævnet fandt, at det følger af hele idegrundlaget bag kurssikringsinstituttet, at fastkursaftaler kan indgås med meget kort varsel. Som sagen var oplyst, fandt Nævnet, at instituttet på baggrund af telefaxen fra sælgerens advokat havde været forpligtet til at søge at kontakte advokaten tidligere end sket. Nævnet tillagde det herved betydning, at instituttet efter det oplyste havde problemer med telefonnettet, hvorfor instituttets medarbejdere havde en særlig anledning til at være opmærksomme på, at der kunne komme anmodninger pr. telefax, der skulle tages stilling til med kort varsel. Der var ikke reklameret for sent, og kurssikringen den 28. april 1998 kunne ikke tages som udtryk for, at man havde frafaldet et krav på erstatning for manglende kurssikring den 24. april 1998. Nævnet fandt, at instituttet var erstatningsansvarlig for klagernes tab, som fastsattes til 9.489,48 kr. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge instituttet at dække klagernes sagsomkostninger.