Afgørelse

Spørgsmål om forlængelse af afdragsperioden i forbindelse med forhøjelse af lån.

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav om erstatning som følge af forlængelse af afdragsperioden i forbindelse med forhøjelse af lån.

Sagens omstændigheder.

Klagerne M og K optog den 16. oktober 2006 et boliglån i Danske Bank til køb af en fritidsbolig i Sverige.

Lånets hovedstol var på 228.000 kr.

Det fremgår af gældsbrevet, at det lånte beløb, renter og eventuelle gebyrer skulle tilbagebetales med 270 ydelser på 1.600 kr. om måneden. Sidste ydelse ville herefter være på 548,51 kr. og forfalde den 30. april 2029.

Rentesatsen var variabel og var ved indgåelse af låneaftalen på 6,50 % p.a.

Den 1. maj 2007 underskrev klagerne et tillæg til gældsbrevet, hvorved der skete en låneforhøjelse på 100.000 kr. Lånets hovedstol udgjorde herefter 323.258,92 kr.

Det fremgår af tillægget til gældsbrevet, at det lånte beløb, renter og eventuelle gebyrer skulle tilbagebetales med 222 ydelser på 2.600 kr. Sidste ydelse ville herefter være på 1.355,08 kr. og forfalde den 28. november 2025.

Rentesatsen var variabel og var på tidspunktet for forhøjelsen af lånet på 7,00 % p.a.

Det fremgår af kreditoplysningerne, at summen af restgælden inklusive renter til seneste termin, lånebeløb og kreditomkostninger udgjorde 578.555,08 kr.

Den 2. juli 2008 underskrev klagerne igen et tillæg til gældsbrevet, hvorved lånet blev forhøjet med yderligere 50.000 kr. Lånets hovedstol udgjorde herefter 362.668,63 kr.

Det fremgår af tillægget til gældsbrevet, at det lånte beløb, renter og eventuelle gebyrer skulle tilbagebetales med 310 ydelser på 3.500 kr. Den sidste ydelse ville herefter udgøre 2.695,17 kr. og forfalde den 31. maj 2034.

Rentesatsen var variabel og udgjorde i henhold til tillægget til gældsbrevet på daværende tidspunkt 10,75 % p.a.

Det fremgår af kreditoplysningerne, at summen af restgælden inklusive renter til seneste termin, lånebeløb og kreditomkostninger herefter udgjorde 1.087,695,17 kr.

Klagerne indgav den 9. november 2009 en klage over banken til Finanstilsynet.

Ved brev af 11. november 2009 afviste Finanstilsynet klagen og henviste i øvrigt klagerne til Pengeinstitutankenævnet.

Parternes påstande.

Klagerne har den 19. januar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal nedsætte renten og størrelsen på afdragene.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de havde forstået lånebetingelserne således, at hovedlånet med et tillægslån på 100.000 kr. udløb i år 2026, og at tillægslånet på 50.000 kr. var et særskilt lån på 10 år.

De var meget betænkelige ved det høje afdrag, da M ville overgå til folkepension i 2009. Men da afdragstiden var kort, accepterede de vilkårene.

De havde ikke nærlæst gældsbrevet, og det kom derfor som et chok for dem, at lånet først udløber i år 2034.

Banken har sammenlagt de to lån og dermed givet dem en uacceptabel høj gældsbyrde.

Danske Bank har anført, at banken rådgav klagerne på sædvanlig vis i forbindelse med indgåelsen af boliglånet og forhøjelsen heraf.

Alle oplysninger om rente, ydelse, løbetid samt betaling m.m. fremgår tydeligt af lånedokumentationen.

Klagerne underskrev gældsbrevet samt tillæggene hertil og accepterede således de deri anførte lånevilkår.

Banken har således ikke ydet mangelfuld rådgivning til klagerne og har derfor ikke pådraget sig et erstatningsansvar over for klagerne.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet bemærker, at lånevilkårene fremgår af gældsbrevet af 16. oktober 2006 samt af tillæggene til gældsbrevet af henholdsvis 1. maj 2007 og 2. juli 2008.

Det fremgår af tillæggene til gældsbrevet, at der i begge tilfælde er tale om forhøjelse af det eksisterende lån og ikke om et særskilt lån.

Ankenævnet finder det på den baggrund ikke godtgjort, at banken har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med indgåelse af låneaftalen eller senere i forbindelse med forhøjelse af lånet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.