Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fortolkning af særlig indfrielsesbestemmelse.

Sagsnummer: 219/1995
Dato: 22-01-1996
Ankenævn: Niels Waage, Niels Bolt Jørgensen, Mette Reissmann, Jens Ole Stahl
Klageemne: Pantebreve - særlige indfrielsesvilkår
Ledetekst: Fortolkning af særlig indfrielsesbestemmelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I november 1992 udstedte klagerne et pantebrev på 115.000 kr. med pant i deres faste ejendom med en rente på 13% p.a. I pantebrevets "særlige bestemmelser" er anført:

"Erlæggelse af ekstraordinære afdrag eller indfrielse af pantebrevet kan kun finde sted til en kurs beregnet på basis af samme effektive rente som renten på obligationer i Kreditforeningen Danmark 10% 22. serie 2012. Erlæggelse af ekstraordinære afdrag eller indfrielse af pantebrevet skal finde sted til ovennævnte beregnede kurs, uanset at denne eventuelt skulle overstige pari (kurs 100)."

I januar 1995 erhvervede indklagede pantebrevet.

På klagernes forespørgsel oplyste indklagede ved skrivelse af 21. marts 1995, at pantebrevet kunne indfries til kurs 119,54, idet det oplystes, at kursen var "udregnet efter en effektiv rente på 10,39 % ifølge kurslisten den 21.03.1995."

I skrivelse af 30. marts 1995 til indklagede protesterede klagerne mod den beregnede kurs og anførte:

"... de p.t. 10,39 % må være basis for beregningen. Da de nuværende kursforhold bevirker, at denne basisrente ikke overstiger pantebrevets rente på 13 %, kan der således under de nuværende omstændigheder ikke blive tale om en indfrielseskurs, der ligger over kurs pari.

Indfrielseskursen beregnet på grundlag af de p.t. 10,39 % må derfor alt andet lige kunne udregnes til en afrundet kurs på omkring 80."

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at lægge deres forståelse af indfrielsesklausulen til grund ved beregning af pantebrevets indfrielseskurs.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at indfrielseskursen bør fortolkes således, som de har angivet i skrivelse af 30. marts 1995.

Indklagede har anført, at pantebrevets restgæld var 111.591,57 kr. i marts 1995. For at sikre kreditor en forrentning af dette beløb med 13 % med placering i den omhandlede obligationsserie vil det være nødvendigt at investere for et større beløb for at kunne opnå en rente på 13%. Dette beløb kan beregnes til 133.327,66 kr. svarende til en indfrielseskurs på 119,48 kr.

Indklagede har uddybet dette således:

"I henhold til den konkrete klausul er alternativet til investering i pantebrevet køb af 10%-obligationer i Kreditforeningen Danmark 22. serie 2012. Denne obligation gav på tidspunktet for bankens indfrielsestilbud en effektiv rente på 10,39% Det vil sige, at kreditor vil få indfriet et 13%-pantebrev, og dette beløb kan så genplaceres i obligationer med en effektiv rente på 10,39%, en rente der er lavere, end den kreditor i dag får af sin investering.

Ved at investere i en obligation der giver en lavere rente end pantebrevet, er det nødvendigt at placere et større beløb i obligationer or at opnå samme afkast i kroner, og det er derfor at pantebrevet indfrielseskurs overstiger kurs 100.

Sammenhængen mellem kurs og rente forholder sig således, at når renten falder stiger kursen og omvendt, og når den effektive rente som her er lavere end den pålydende rente, vil kursen altid overstige kurs 100."

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder, at pantebrevets særlige indfrielsesklausul må fortolkes således, at indfrielseskursen skal beregnes således, at kreditor ved en reinvestering i obligationer i den nævnte obligationsserie skal sikres samme løbende afkast, som var pantebrevet fortsat til udløb. Ankenævnet finder derfor ikke, at klagernes forståelse af klausulen kan lægges til grund.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.