Afgørelse

Krav om tilbagekøb af værdipapirer erhvervet i strid med investeringsprofil.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om, at Sydbank tilbagekøber klagerens værdipapirer på grund af mangelfuld rådgivning.

Sagens omstændigheder.

Klageren var kunde i Sydbank.

I marts 2007 blev der holdt et møde mellem klageren og Sydbank om investering af midler i tre pensionsdepoter (-023), (-031) og (-049) og et frit depot fra klagerens virksomhed (-520).

Banken har anført, at klagerens investeringsprofil blev drøftet på mødet. Der blev ikke udarbejdet nogen skriftlig dokumentation heraf. Klageren har bestridt, at hun blev gjort bekendt med den investeringsprofil, som banken havde udarbejdet.

Det blev aftalt, at fordelingen mellem aktier og obligationer skulle være 50/50 for pensionsdepoterne og 20/80 for virksomhedsdepotet.

Banken gennemførte herefter en række køb af værdipapirer for klageren. Ifølge Sydbank er hver handel blevet godkendt af klageren. Dette bestrides af klageren.

På et møde i januar 2008 mellem klageren og bankens medarbejder C blev den ønskede fordeling af aktier og obligationer for pensionsdepoterne ændret til 20/80. På mødet blev det aftalt, at klageren skulle have en lav risikoprofil. Klageren gik ud fra, at hendes midler i forvejen var placeret med lav risiko.

På dette tidspunkt havde pensionsdepoterne følgende sammensætning:

Pensionsdepot (-023):

Pensionsdepot (-031):

Pensionsdepot (-049):

Desuden var der 102.969,87 kr. i kontanter fordelt på tre konti.

Fordelingen mellem aktivklasser var således:

Klageren og banken aftalte, at pensionsdepoterne skulle tilpasses den nye investeringsprofil.

Den 10. januar 2008 blev beholdningen af investeringsbeviser i Valueinvest Global solgt, og provenuet blev sammen med kontantbeholdningen anvendt til køb af 1.400 investeringsbeviser Sydinvest Højrentelande for 165.000 kr. Klageren har anført, at handlen ikke skete efter hendes instruks, hvilket banken har bestridt.

Klageren har anført, at hun den 16. januar, den 11. juni og i august 2008 har protesteret over sammensætningen af sine depoter. Ifølge banken har den ikke modtaget nogen klage.

Den 16. marts 2009 sendte banken en e-mail til klageren, hvor følgende fremgår:

"Jeg overtog opgaven som din investeringsrådgiver i forbindelse med kundemøde afholdt i Sydbank Holstebro tilbage i januar 2008. Her blev bl.a. fastlagt hvorledes den overordnede fordeling af aktier henholdsvis obligationer skulle være fremadrettet. For at opfylde denne fordeling blev der foretaget en række handler, som der fremsendtes fondsnotaer for at dokumentere. Vi har også efterfølgende drøftet og fulgt udviklingen i depotet både telefonisk og via e-mail. Herudover har Sydbank fremsendt månedlige investeringsoversigter hvor udviklingen i værdipapirerne har kunnet følges.

Således undrer det mig, at det først er nu – mere end 1 år efter – du stiller spørgsmålstegn ved Højrenteobligationerne – jeg er ganske uenig i, at investeringen således skulle være foretaget uden din accept….."

Den 12. maj 2009 skrev klageren til banken og klagede over sammensætningen af værdipapirer i hendes depoter. Klagen blev besvaret ved brev af 3. juni 2009. Under sagen har der været afholdt forligsmøde mellem klageren og banken, uden at parterne nåede til enighed.

Parternes påstande.

Klageren har den 27. juni 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal tilbagekøbe klagerens værdipapirer til købskursen. Subsidiært, at Sydbank skal tilbagekøbe de værdipapirer, som klageren købte den 10. januar 2008 til købskursen.

Sydbank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at banken har købt værdipapirer på hendes vegne siden 2007, og at købene ikke har været i overensstemmelse med hendes ønske om lav risiko.

Hun regnede med, at hendes investeringsrådgiver handlede i hendes interesse, og derfor har hun ikke løbende kontrolleret handelsnotaer for at sikre, at de foretagne investeringer har været passende.

Det er banken, som på eget initiativ har handlet værdipapirer på vegne af hende.

Sydbank har anført, at bankens anbefalinger har fulgt klagerens investeringsprofil og den aftalte fordeling mellem aktier og obligationer. Der er divergerende opfattelser af indgåede aftaler, hvorfor sagen skal bevisafvises.

Banken har ikke handlet værdipapirer uden accept fra klageren.

Klageren har en forpligtelse til at kontrollere handelsnotaernes indhold og straks rette henvendelse til banken, hvis der ikke er handlet i overensstemmelse med klagerens ønske.

Klageren har desuden fra primo februar 2008 kunnet følge med i depoternes udvikling via de månedlige opgørelser, som fra dette tidspunkt blev sendt til klageren.

Klageren har ikke klaget til banken den 16. januar 2008 som hævdet, og hun har accepteret de foretagne investeringer ved at undlade at sælge dem.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – Kari Sørensen, Erik Sevaldsen og Astrid Thomas – udtaler:

Vi finder ikke, at det uden bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer kan fastlægges, hvorvidt det i marts 2007 blev aftalt, at Sydbanks rådgivning af klageren skulle tage udgangspunkt i en investeringsprofil med lav risiko. Da denne bevisførelse ikke kan finde sted ved Ankenævnet, men i givet fald må ske ved domstolene, finder vi, at denne del af klagen skal afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Rut Jørgensen – udtaler:

Vedrørende placeringen af klagerens pensionsmidler, har klageren anført, at hun ønskede lav risiko, mens banken har anført, at klageren ønskede middel risiko svarende til en fordeling af midlerne med 50 procent i aktier og 50 procent i obligationer. Vi finder det herefter ubestridt, at banken som minimum skulle placere 50 procent af klagerens midler i obligationer.

Da intet andet er aftalt, må investeringsfordelingen forstås således, at der med aktier forstås værdipapirer med almindelig aktierisiko og med obligationer forstås værdipapirer med almindelig obligationsrisiko. Imidlertid blev alle klagerens pensionsmidler placeret i værdipapirer med risiko svarende til almindelig aktierisiko eller højere risiko, bortset fra kontantbeholdningen (ca. 16 %). Vi finder derfor, at banken handlede i strid med investeringsaftalen. Det forhold, at SI Højrentelande, SI Virksomhedsobligationer og BI Højrentelande af banken var rubriceret som ’obligationsinvestering’ kan ikke føre til et andet resultat.

Vi finder derfor, at banken begik en ansvarspådragende fejl i forbindelse med investeringen af klagerens pensionsmidler og er erstatningsansvarlig.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Samtlige medlemmer udtaler herefter:

Det må lægges til grund, at det senest på mødet i januar 2008 blev klart for Sydbank, at klageren ønskede at placere sine pensionsmidler med lav risiko. Dette ønske kunne ikke blot forstås som et ønske om, at fordelingen på depoterne mellem aktier og obligationer var i forholdet 20/80, men må også forstås som et ønske om, at den samlede risiko på tværs af aktivkategorier var lav.

Ifølge faktaarket for investeringsforeningen Sydinvest Højrentelande er der tale om en investering med høj risiko. Ankenævnet lægger til grund, at investeringen skete efter anbefaling fra banken. Ankenævnet finder herefter, at banken begik en ansvarspådragende fejl ved at anbefale klageren at investere i Sydinvest Højrentelande, henset til, at obligationsdelen af hendes pensionsdepoter på investeringstidspunktet alene indeholdt virksomheds- og højrentelandeobligationer, og at investeringen delvist blev foretaget for kontante midler. Klagerens risiko ved pensionsdepoterne blev således, uanset den ændrede risikoprofil, reelt forøget og ikke reduceret i forbindelse med omlægningen.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Ankenævnet kan ikke behandle klagen over de investeringer, der er foretaget i forlængelse af mødet mellem klageren og Sydbank i marts 2007.

Såfremt klageren inden 8 uger fra denne afgørelse fremsætter anmodning herom, skal Sydbank inden 4 uger af klageren genkøbe 1.400 investeringsbeviser i Sydinvest Højrentelande. Genkøbet skal ske til den kurs, til hvilken klageren den 10. januar 2008 erhvervede investeringsbeviserne.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.