Afgørelse

Spørgsmål om krav på erstatning for falske checks er bortfaldet som følge af passivitet

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører, om klagerens krav på erstatning for falske checks er bortfaldet som følge af passivitet.

Sagens omstændigheder

Klageren er én af fire arvinger efter nu afdøde A, der var kunde i Nordea Bank.

Den 20. februar 2007 indgav klageren på vegne A en klage til Ankenævnet over Nordea Bank med indsigelse om falsk for så vidt angik 58 checks på i alt 89.600 kr. Den 9. september 2009 blev sagen afvist af Ankenævnet, idet Ankenævnet fandt, at en afgørelse af sagen ville forudsætte en bevisførelse, som ikke kunne ske for Ankenævnet, men i givet fald måtte finde sted for domstolene. Der henvises til Ankenævnets afgørelse nummer 53/2007.

Ved dom af 18. december 2009 blev en tidligere logerende (L) hos A kendt skyldig i dokumentfalsk, idet retten fandt det bevist, at L havde tilegnet sig og underskrevet checks for 75.000 kr. i A’s navn. L blev samtidig dømt til at betale 75.000 kr. til A.

Klageren har anført, at hun/A i januar 2010 modtog en kopi af dommen, og at hun straks herefter henvendte sig til Nordea med anmodning om at kalde de falske checks tilbage.

Den 21. februar 2010 døde A.

Den 8. februar 2011 returnerede Nordea 51 checks på i alt 75.000 kr. Checkene fordelte sig med 29 styk til DiBa Bank, 20 styk til Danske Bank og 2 styk til Nordea Bank.

Ved brev af 11. april 2011 til Nordea afslog DiBa Bank at anerkende returneringen af de 29 checks, der beløb sig til i alt 50.200 kr.

Ved brev af 9. juli 2012 fra Nordea blev klageren informeret om, at Danske Bank, men ikke DiBa Bank havde accepteret Nordeas returnering af de falske checks.

Den 25. september 2012 indgav klageren en klage over DiBa Bank til Ankenævnet.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at DiBa Bank skal betale erstatning for de falske checks på i alt 50.200 kr., der er indløst i banken.

DiBa Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at DiBa Bank er forpligtet til at erstatte de falske checks, der er indløst i banken. DiBa Bank bør lige som Danske Bank og Nordea Bank opfylde sin pligt hertil.

Sagsbehandlingstiden beror ikke på A’s eller hendes forhold, men på det danske retssystem.

Straks efter modtagelsen af dommen henvendte hun sig til Nordea og anmodede om returnering af de falske checks. I de følgende måneder henvendte hun sig jævnligt til Nordea for at følge op på sagen. Kort før sommeren 2010 udvalgte hun checks for det beløb, som L var dømt for. I september 2010 blev hun af Nordea anmodet om at udarbejde en ny liste.

I februar 2011 blev de falske checks returneret til A’s konto. Den 20. september 2012 frigav Nordea beløbet bortset fra de 50.200 kr., som DiBa Bank afslog at anerkende.

DiBa Bank har anført, at returneringsretten er forspildt som følge af passivitet.

Henvendelsen skete fem år efter checkudstedelserne og fire år efter checkfalskneriet blev opdaget, hvilket er urimelig lang tid.

Checkene er blevet anvendt til betalinger hos en købmand, der var kunde i DiBa Bank. Checkene blev lagt i døgnboksen og krediteret købmandens kassekredit. Købmanden eksisterer ikke længere, og banken har derfor ikke nogen at udøve regres over for. Der er tale om et stort antal checks og store beløb.

For Danske Banks vedkommende var der tale om mindre beløb, ligesom banken opnåede regres hos beløbsmodtagerne.

Klageren og de øvrige arvinger må henvises til at søge pengene inddrevet hos L.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at klageren som følge af passivitet er afskåret fra at gøre sit krav om returnering af de omhandlede falske checks gældende over for DiBa Bank.

Ankenævnet lægger herved vægt på, at A og efterfølgende klageren og A’s øvrige arvinger til stadighed har forfulgt kravet via Nordea Bank, hvor A var kunde, og hvor de omhandlede checks blev trukket.

Klageren/A henvendte sig således til Nordea umiddelbart efter, at checkfalskneriet var konstateret, og sagen blev fulgt op via ankenævnssagen 53/2007. Efter det oplyste henvendte klageren sig efter domsafsigelsen på ny til Nordea med anmodning om returnering af de falske checks.

Ankenævnet finder efter det foreliggende, at det ikke kan bebrejdes A/klageren, at DiBa Bank ikke i forlængelse af klagerens/A’s indsigelser til Nordea blev adviseret om, at der var opstået risiko for returnering af checks udstedt til bankens kunde for et ikke ubetydeligt beløb.

Ankenævnet finder herefter, at klageren ikke er afskåret fra at gøre sit krav gældende mod DiBa Bank, hverken som følge af passivitet, synspunkter om tabsbegræns­nings­pligt eller på andet grundlag.

Klageren får derfor medhold i klagen.

Ankenævnet kan ikke tage stilling til, om DiBa Bank herefter ville kunne gøre et krav gældende mod Nordea Bank.

Ankenævnets afgørelse

DiBa Bank skal inden 30 dage betale 50.200 kr. til boet efter A.

Klageren får klagegebyret tilbage.