Afgørelse

Indsigelse om fejlagtig rådgivning ved køb af aktier i selskabet Eurotrust.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod bankens rådgivning i forbindelse med hans investering i aktier i selskabet Eurotrust.

Sagens omstændigheder.

Klageren er kunde Skjern Bank, hvor han sammen med sin ægtefælle Æ den 8. november 2006 oprettede en investeringskredit på 1.000.000 kr.

Sammen med gældsbrevet for investeringskreditten sendte banken en række investeringsforslag til klageren. Banken anbefalede klageren at investere 50.000 kr. i selskabet Eurotrust. Selskabet beskæftigede sig med ejendomsudvikling og vindmølleparker i Europa.

Med valør den 13. november 2006 købte klageren 650 stk. aktier i Eurotrust til kurs 12,85 for 48.834 kr.

Den 20. december 2006 meddelte Eurotrust, at selskabet privat havde placeret 3.600.000 nyudstedte ordinære aktier til et beløb af 52,2 mio. USD hos to britiske institutionelle investorer, der derved ejede henholdsvis 15,2 % og 1,6 % af aktiekapitalen i selskabet. Af meddelelsen fremgik endvidere, at den nye aktieplacering gav selskabet en stærk platform til fortsat udvikling af selskabets portefølje inden for vindmølleparker.

Det fremgår af begge afregninger, at "ordren er givet til banken i kommission. Handlen er gennemført via udenlandsk mægler.".

Den 28. december 2006 købte klageren yderligere 390 stk. aktier i Eurotrust til kurs 15,50 for 34.281 kr.

Af klagerens depotoversigt fremgår, at kursen på aktier i Eurotrust i 2007 faldt lidt, mens den i december 2008 var faldet til kurs 0,08.

Ultimo 2008 gik selskabet i betalingsstandsning, inden det primo 2009 blev erklæret konkurs.

Parternes påstande.

Klageren har den 8. november 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Skjern Bank skal erstatte hans tab på investeringen i selskabet Eurotrust.

Skjern Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har blandt andet anført, at han ikke tidligere havde investeret i aktier, da han fik oprettet en investeringskredit i banken.

Han havde ikke noget kendskab til Eurotrust, men bankens medarbejder oplyste, at man i banken igennem længere tid havde gennemgået firmaets regnskab og strategi, og at det så meget lovende ud. Faktisk var det sandsynligt, at aktierne ville stige 3-400 % inden for de næste to til tre år.

På den baggrund besluttede han sig for at sige ja til en investering i 650 stk. aktier i selskabet.

Han fulgte meget med i aktiekurserne og var også løbende i kontakt med banken, der kun talte positivt om Eurotrust.

På et aktionærmøde talte en medarbejder fra banken samt direktøren for Eurotrust i store vendinger om de lyse udsigter for fremtiden.

På den baggrund investerede han i yderligere 390 stk. aktier i selskabet, da der var blevet plads til dette inden for kreditrammen.

Allerede i 2007 begyndte det at gå den gale vej, men banken var stadig lige positiv, når han henvendte sig med sine bekymringer. Banken gav bare udtryk for, at kurserne nok skulle vende.

Ham bekendt er der ikke andre velfungerende selskaber inden for samme branche, der er gået fallit på grund af krisen, og slet ikke i den fart.

Skjern Bank har anført, at der ifølge aftale med klageren blev udarbejdet et investeringsforslag med vægt på stor risikospredning.

Investeringen i Eurotrust udgjorde på investeringstidspunktet i november 2006 5,26 % af klagerens portefølje og efter yderligere investering i selskabet i december 2006 8,8 %.

Anbefalingen af Eurotrust skete på baggrund af en positiv vurdering af selskabets potentiale.

Klageren har i perioden været i kontinuerlig dialog med banken, hvor den negative kursudvikling blev drøftet flere gange. Banken frarådede et salg af aktien, idet det var en klar forventning, at den fremtidige kursudvikling ville være gunstig.

I slutningen af november 2008 gik Eurotrust i betalingsstandsning, da en eller flere banker ønskede indfrielse af gæld. Selskabet blev presset af ugunstige markedsforhold med stigende renter samt faldende boligpriser. Selskabet er efterfølgende erklæret konkurs.

Klageren har igennem hele forløbet været en aktiv aktieinvestor, og alle beslutninger om investeringer er truffet af klageren selv.

Klageren har været vidende om de risici et aktiekøb indebærer, og at lånefinansieret køb af aktier indebærer en yderligere risiko.

Banken har ikke modtaget provision eller nogen form for godtgørelse fra Eurotrust i forbindelse med salg af dennes aktier. Anbefalingen på aktien er sket ud fra en objektiv vurdering af aktiens potentiale.

Hverken banken eller nogen andre har kunnet forudse de konsekvenser kreditkrisen fik for nogle virksomheder, herunder Eurotrust.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Karin Duerlund og Mette Gade – udtaler:

Aktierne i Eurotrust er købt i henholdsvis november og december 2006. Aktierne udgjorde henholdsvis ca. 5 % og 9 % af klagerens portefølje.

Vi finder det ikke godtgjort, at Skjern Bank har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med bankens råd til klageren om køb af aktier i Eurotrust. Herved bemærkes, at klageren måtte indse, at bankens råd om købet beroede på forventninger til den fremtidige kursudvikling, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at klageren selv måtte træffe beslutningen om køb af aktierne og bære risikoen herfor.

Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Anna Marie Schou Ringive - udtaler:

Efter reglerne om god skik skal en bank give kunden et godt grundlag for at træffe sin beslutning om eksempelvis et aktiekøb, og derfor var banken (efter dagældende § 9 i bekendtgørelsen om god skik) forpligtet til oplyse klager om arten og omfanget af en eventuel særlig interesse i salget af Eurotrust aktier.

Vi bemærker, at Ankenævnet tidligere har behandlet to klager over Skjern Banks anprisning og salg af aktier i selskabet Eurotrust i 2006. Samtidig fremgår det af børsmeddelelse af 17. maj 2006 fra selskabet, at Skjern Bank i foråret 2006 forestod en udvidelse at aktiekapitalen i Eurotrust A/S.

Vi finder at en afgørelse af om Skjern Bank i 2006 havde en særlig interesse i salget af Eurotrust aktier, og om banken begik en ansvarspådragende fejl ved ikke at oplyse denne til klager, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. Da sådan bevisførelse ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må ske for domstolene, stemmer vi for, at sagen afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.