Krav om forholdsmæssig reduktion af udfærdigelsesgebyr ved ophør af kassekredit.
| Sagsnummer: | 690/1994 |
| Dato: | 29-06-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Ole Just, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Kassekredit - omkostninger
|
| Ledetekst: | Krav om forholdsmæssig reduktion af udfærdigelsesgebyr ved ophør af kassekredit. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 14. april 1994 bevilgede indklagede klageren en kassekredit på 40.000 kr. I denne forbindelse beregnede indklagede sig et udfærdigelsesgebyr på 1.000 kr. Af kassekreditkontrakten fremgik, at:
"Debitor skal foranledige sin løn indsat på nærværende kredit.
Sker dette ikke, forfalder kreditten til indfrielse straks."
Ved overførselsanmodning af 24. juni 1994 fra et andet pengeinstitut blev indklagede anmodet om at overføre to konti fra indklagede til det andet pengeinstitut. Med hensyn til kassekreditten anførtes det, at "kontoen bedes ikke opgjort, idet den anvendes til indbetalinger fra 3. mand, men debetsaldo bedes trukket på os i mellemregning."
Indklagede har oplyst, at overførsel af kassekreditten blev drøftet ved klagerens efterfølgende personlige henvendelse. Klageren oplyste, at hans løn ikke i fremtiden ville indgå på kontoen, hvorfor afdelingen meddelte, at man fandt det rigtigst, at hele engagementet blev flyttet, hvilket klageren erklærede sig enig i, men således at der skete refusion af udfærdigelsesgebyret; dette afslog afdelingen, hvorefter engagementet blev overført, idet klageren fastholdt anmodningen. Klageren bestrider, at han skulle have oplyst, at der ikke længere ville indgå løn på kreditten. Han opsagde alle konti med undtagelse af kassekreditten, men det ville medarbejderen ikke acceptere, hvorfor kontoen blev opgjort.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere udfærdigelsesgebyret helt eller delvis.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ikke ønskede kassekreditten opgjort, idet den var bevilget med 5 års løbetid. Da indklagede har opgjort kontoen i strid med hans tilkendegivelse, bør indklagede refundere gebyret helt eller delvis.
Indklagede har anført, at kassekreditten ophørte alene på klagerens foranledning, hvorfor klagen ikke bør tages til følge.
Ankenævnets bemærkninger:
Af overførselsanmodning af 24. juni 1994 fremgik, at debetsaldoen på den omhandlede kassekreditkonto kunne trækkes i mellemregning på klagerens nye pengeinstitut, men at kontoen i øvrigt ikke skulle opgøres. Det findes ikke godtgjort, at klageren ved en senere henvendelse til indklagede skulle have anmodet om, at kontoen blev opgjort. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at tilbagebetale udfærdigelsesgebyret helt eller delvis. Derimod finder Ankenævnet, at indklagede uden beregning bør retablere kassekreditten, såfremt klageren anmoder herom inden den 1. september 1995.
Som følge heraf
Indklagede bør retablere klagerens kassekredit, såfremt klageren anmoder herom inden 1. september 1995. Klagegebyret tilbagebetales klageren.