Afgørelse

Rådgivning om omlægning af lån i fast ejendom og kredit til valutakredit. Efterfølgende omlægning af valutakredit fra CHF til DKK og opsigelse af engagement

Medhold klager

Indledning

Sagen vedrørerrådgivning om omlægning af lån i fast ejendom og kredit til valutakredit. Efterfølgende omlægning af valutakreditten fra CHF til DKK og opsigelse af engagement.

Sagens omstændigheder

Klageren blev kunde i Spar Nord Bank i december 2007. Forud herfor drøftede banken og klageren en omlægning af klagerens eksisterende realkreditlån på 1.076.000 DKK og klagerens kredit på 475.000 DKK til et samlet CHF-lån. Den 26. oktober 2007 sendte klageren sin årsopgørelse og lønsedler til banken. Klageren oplyste samtidig, at han havde en ejerlejlighed, en ubehæftet andelslejlighed, der var vurderet til 635.000 DKK, og en ubehæftet nyere bil.

Ved e-mail af 12. november 2007 sendte banken en beregning til klageren, hvorefter den årlige rentebesparelse ved omlægning af realkreditlånet og kreditten til en kredit i CHF svarende til 1.551.000 DKK ville udgøre ca. 28.600 DKK. Beregningen indeholdt endvidere blandt andet følgende:

"Ved finansiering i CHF er det vigtigt at være opmærksom på udsving i valutakursen, da dette påvirker gældens størrelse. Vi forudsætter i beregningen, at kursen og renten på CHF er stabil set over årene. …"

I e-mail af 15. november 2007 til banken oplyste klageren, at et andet pengeinstitut, som han overvejede at skifte til, havde oplyst følgende:

"… Renteforskellen er 1 % mellem CHF og CZK, men forventningerne til CHF er at kursen vil stige (det betyder at din restgæld stiger), hvor man forventer at CZK vil være let faldende – men selvfølgelig har du ret i at der er kursrisiko på begge, men forventningerne går hver sin vej. …

Hvorfor mene[r] de noget andet end dig og hvad skal jeg så?"

I e-mail af samme dag svarede banken:

" … CZK er 1,2 % dyrere end CHF. Det er meget fint hvis CHF stiger nu. Kursen skal jo være så høj som overhovedet muligt. … Om hvilken valuta du vælger bestemmer du selv. Normalt har du 5 valutaer og vælge imellem. Hvilken valuta du ønsker og hvilken der er mest optimal afhænger af tidspunktet du går ind i forretningen og hvad risiko du har. Jeg håber selvfølgelig stadig vi har en aftale?"

Den 10. december 2007 ydede Spar Nord Bank klageren en kredit på 1,7 mio. DKK, der kunne benyttes i forskellige valutaer, blandt andet CHF til en rente COF (CostofFunds) med tillæg af 1,6 % (herefter valutakreditten). Kreditten henstod uden nedskrivning indtil videre. Af kreditkontrakten fremgik, at banken kunne opsige valutakreditten med tre måneders varsel med en saglig begrundelse. Banken fik sikkerhed i klagerens ejerlejlighed i form af et ejerpantebrev på 1.350.000 DKK.

I forlængelse af indfrielse af klagerens realkreditlån og kredit blev valutakreditten den 5. februar 2008 omlagt til 366.719,16 CHF, svarende til ca. kurs 4,6.

Banken har oplyst, at man på baggrund af den stigende CHF-kurs efterfølgende telefonisk drøftede en omlægning afvalutakredittenmed klageren, men at en omlægning ikke blev besluttet. Banken har endvidere oplyst, at man i august 2011 telefonisk meddelte klageren, at banken havde fastlagt en maksimal kurs på 7,1, og at overskridelse af denne kurs kunne betyde en omlægning. Klageren har oplyst, at han alene blev kontaktet telefonisk af banken den 9. august 2011, hvor banken meddelte, atvalutakredittenville blive omlagt til DKK.

Den 9. august 2011 blevvalutakredittenomlagt til DKK til kurs 7,1 svarende til 2.629.114,47 DKK, der blev debiteret klagerens kassekreditkonto. Kassekreditkontoen, der inden denne debitering havde en positiv saldo på 132.900,41 DKK, fik herefter en negativ saldo på 2.496.214,06 DKK.

Den 1. november 2011 overførte klageren 183.780 DKK fra kassekreditkontoen til en konto i et andet pengeinstitut. Kassekreditkontoen fik herefter en negativ saldo på 2.649.999,45 DKK. Banken har oplyst, at kassekreditkontoen havde indkodet en trækningsret for at sikre klageren mod, at en rentetilskrivning ville medføre opkrævning af overtræksrente. Banken opsagde efter det oplyste klagerens engagement som misligholdt til fuld indfrielse den 21. november 2011, da banken den 1. november 2011 opdagede overførslen på 183.780 DKK.

Den 20. november 2011 rejste klageren indsigelse mod bankens rådgivning ved oprettelsen af valutakreditten, mod omlægningen afvalutakredittenog mod opsigelsen af hans engagement. Ved brev af 22. november 2011 afviste banken klagerens indsigelser. Banken anførte, at man var enig i, at man ikke efter aftalen kunne omlæggevalutakreditten, at banken som følge heraf tidligere havde tilbudt klageren en kompensation på 358.684 DKK samt handelsomkostninger, men at banken efterfølgende havde opsagt klagerens engagement som misligholdt, da man opdagede overførslen på 183.780 DKK.

Parternes påstande

Den 15. februar 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal stille ham som før optagelsen af valutakreditten, således at gælden i henhold til valutakreditten erstattes af et boliglån på 1.700.000 DKK.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et væsentligt mindre beløb end påstået af klageren.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken anbefalede ham at omlægge lånene til et samlet CHF-lån. Han modtog ingen rådgivning fra banken om de mulige konsekvenser ved oprettelsen af valutakreditten. Han spurgte, om ikke en valutakredit var risikofyldt, men banken lovede at ville holde øje med CHF-kreditten.

Valutakreditten blev oprettet efter drøftelse pr. telefon og e-mail. Banken burde have udarbejdet en investeringsprofil for ham i henhold til reglerne om investorbeskyttelse, der trådte i kraft den 1. november 2007, og dermed inden oprettelsen af valutakreditten.

Da valutakreditten blev oprettet, havde han titel af investeringsrådgiver i en salgsvirksomhed, der solgte investeringsprojekter. Han er nu ved at uddanne sig til ingeniør.

Han hørte intet fra banken efter april 2009. Han kontaktede selv telefonisk banken et par gange og fik da at vide, at der ikke var grund til bekymring, da der var tale om en langsigtet investering.

Banken meddelte telefonisk den 9. august 2011, at valutakreditten ville blive omlagt til kurs 7,1. Omlægningen var i strid med aftalen, der ikke indeholdt en stop loss klausul. Han har ikke tidligere drøftet en stop loss klausul med banken. Han modtog ikke varsel om ændring af valutakreditten. Efter at han havde antaget en advokat, tilbød banken ham at betale ca. 360.000 DKK. Han fandt ikke dette tilbud rimeligt. Omlægningen betød, at hans gæld steg med ca. 960.000 DKK.

Banken var ikke berettiget til at opsige engagementet. Han har ikke misligholdt kassekreditaftalen. Han havde en aftale med banken om, at han på egen hånd kunne flytte det disponible beløb fra kassekreditkontoen. Han foretog løbende overførsler fra kontoen i overensstemmelse hermed. Han havde ikke aftalt med banken, hvad det disponible beløb skulle bruges til, eller at indestående på kontoen primært skulle bruges til rentebetalinger på valutakreditten. Han har overholdt de indgåede aftaler.

Han havde kunnet trække beløbet på 183.780 DKK, hvis banken ikke uden hans samtykke havde sammenlagt hans konti og trukket indfrielsesbeløbet fra kassekreditkontoen. Hvis saldoen før omlægningen i august var 132.900,14 DKK, og han hver måned overførte 15.000 DKK, ville der have stået 177.900,41 DKK på kontoen den 1. november 2011. Han hæftede sig ikke ved differencen på 5.879,60 DKK, da han overførte det disponible beløb fra kontoen den 1. november 2011. Hvis banken mente, at et overtræk på 5.879,60 DKK var et problem, kunne banken have kontaktet ham. Han kunne have overført beløbet fra sin lønkonto, der på det tidspunkt havde et indestående på ca. 25.000 DKK.

I relation til bankens subsidiære påstand bemærkes, at banken ikke har oplyst rentebesparelsen ved lån i CHF.

Spar Nord Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at banken ikke handlede ansvarspådragende ved rådgivning af klageren forud for oprettelsen af valutakreditten. Klageren blev orienteret om rente og kursrisiko. Det var klart bankens opfattelse, at klageren kunne forstå risikoen ved produktet. Klageren var investeringsrådgiver og måtte derfor antages at have indsigt i produktet. Af e-mail af 15. november 2007 fremgik endvidere, at klageren havde søgt oplysninger om valutalån i et andet pengeinstitut, hvorfor det kan lægges til grund, at klageren var fuldt ud bekendt med risikoen ved valutakreditten.

Rådgivning om valutalån er ikke omfattet af reglerne om investorbeskyttelse. Der var derfor ikke krav om egnethedstest. Banken havde imidlertid i forbindelse med etableringen af valutakreditten fået oplysninger om klagerens økonomi. Banken vurderede, at klageren økonomisk kunne bære kursrisikoen, at klageren havde forstået risikoen ved valutakreditten, og at klageren var indforstået med risikoen. Banken havde således det kendskab til klageren, som fastlægges ved en egnethedstest efter reglerne om investorbeskyttelse.

På baggrund af den voldsomme kursudvikling i CHF i sommeren 2011 kunne banken indføre en ændring af valutakredittens betingelser om stop loss i aftalen med klageren. Et vilkår om stop loss var lige så meget en sikring af klagerens økonomi. Ud fra en force majeure betragtning kunne et sådant vilkår varsles for klageren med forkortet varsel.

Banken var berettiget til at opsige klagerens engagement i november 2011. Efter omlægningen i august 2011 havde banken været i en længere dialog med klagerens advokat om hæftelsen for indfrielsesbeløbet fra valutakreditten. Klageren foretog den 1. november 2011 en ikke-aftalt overførsel på 183.780 DKK til et andet pengeinstitut på trods af, at han ikke ville vedkende sig trækket på valutakreditten. Banken kunne herefter ikke have tillid til klageren.

Det er korrekt, at kassekreditkontoen havde været anvendt af klageren til ind- og udbetalinger. Klageren og banken havde indgået aftale om, at indeståendet på kassekreditkontoen primært skulle anvendes til rentebetalinger på valutakreditten.

Klageren var vidende om, at indfrielsesbeløbet var afregnet og modregnet på kassekreditkontoen. Klageren var bekendt med, at der ikke var et disponibelt beløb på 183.780 DKK på kassekreditkontoen, og at der ikke var noget indestående, som klageren kunne disponere over til andet formål end rentebetalinger, så længe der ikke var truffet aftale om betaling af indfrielsesbeløbet.

Spar Nord Bank har til støtte for den subsidiære påstand anført, at klageren ikke har lidt et tab svarende til det fulde kurstab på kreditrammen i forhold til indgangskursen ved valutakredittens oprettelse. Klageren har haft en betydelig rentebesparelse i forhold til renteudgiften ved lån i DKK. Rentebesparelsen skal fratrækkes et eventuelt tab.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Spar Nord Bank ved rådgivning af klageren i forbindelse med oprettelsen af valutakreditten begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Ankenævnet finder, at det måtte stå klageren klart, at der ved udnyttelse af en kredit i en anden valuta end danske kroner er en risiko for, at kursen på den anden valuta udvikler sig ugunstigt, således at restgælden i danske kroner stiger.Det findes endvidere ikke godtgjort, at banken påtog sig en forpligtelse til at orientere klageren om valutakursudviklingen med henblik på, at klageren kunne overveje en omlægning. Klageren får derfor ikke medhold i, atSpar Nord Bank skal stille ham som før optagelsen af valutakreditten og yde ham et boliglån på 1.700.000 DKK til afvikling af gælden.

Den 9. august 2011 omlagde banken uden varsel valutakreditten fra CHF til DKK og debiterede indfrielsesbeløbet på klagerens kassekreditkonto, der herved fik en betydelig negativ saldo. På dette tidspunkt var kursen på CHF og dermed også bankens risiko på engagementet steget betydeligt. Ankenævnet finder ikke, at disse omstændigheder berettigede banken til at omlægge kreditten som sket. Det bemærkes herved, at banken ikke havde taget forbehold for udsving i CHF-kursen i aftalegrundlaget med klageren. Ankenævnet finder ikke, at der forelå anteciperet misligholdelse eller force majeure.

Ankenævnet finder på baggrund heraf, at bankens omlægning af valutakreditten i august 2011 var uberettiget, og at Spar Nord Bank – hvis klageren anmoder om det inden 30 dage fra denne afgørelse – skal reetablerevalutakredittenpå uændrede vilkår og stille klageren som om omlægningen ikke havde fundet sted.

Klagerens overførsel af 183.780 DKK, der skete efter bankens uberettigede omlægning af valutakreditten til DKK, kan under de foreliggende omstændigheder ikke føre til et andet resultat. Ankenævnet finder således, at banken ikke under de foreliggende omstændigheder var berettiget til at opsige klagerens engagement som følge af klagerens overførsel af beløbet på 183.780 DKK.

Ankenævnets afgørelse

Hvis klageren inden otte uger anmoder om det, skal Spar Nord Bank reetablerevalutakredittenpå uændrede vilkår og stille klageren som om omlægningen ikke havde fundet sted.

Klageren får klagegebyret tilbage.