Sagsnummer: | 448/1992 |
Dato: | 05-03-1993 |
Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
Klageemne: | Afvisning - klage tidligere behandlet |
Ledetekst: | Klage omfattet af tidligere kendelse. |
Indklagede: | |
Øvrige oplysninger: | |
Senere dom: | |
Pengeinstitutter |
I 1990 indbragte klageren en klage over indklagede. Klagen vedrørte nogle udenlandske aktier, som klageren havde i depot hos indklagede, og hvor indklagede i oktober 1988 fra sin udenlandske korrespondent havde modtaget meddelse om et vedrørende de omhandlede aktier fremsat købstilbud. Indklagede havde derpå ved en skrivelse afsendt fredag den 14. oktober 1988 til klageren orienteret om købstilbuddet med angivelse af, at såfremt klageren ønskede at deltage i tilbuddet måtte svar foreligge senest den 17. oktober 1988 inden kl. 14.00 på et meddelt telefonnummer. Først tirsdag den 18. oktober 1988 kort efter åbningstid kontaktede klageren indklagede. Om indholdet af samtalen er der ikke enighed parterne imellem. Ved telex af 18. oktober 1988 kl. 10.53 til indklagedes udenlandske korrespondent afslog indklagede det fremsatte indløsningtilbud på aktierne.
Under klagesagen fremsatte klageren krav om, at indklagede tilpligtedes at betale klageren erstatning.
Ved Ankenævnets kendelse af 25. oktober 1990 afvistes sagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 7 stk. 1 under henvisning til at en stillingtagen ville forudsætte en bevisførsel i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet men i givet fald må finde sted for domstolene.
Ved klageskema af 13. august 1992 har klageren påny indgivet klage. Af klageskemaet fremgår at klageren ønsker at opnå:
"En skriftlig erklæring fra (indklagede), hvori (navngiven medarbejder hos indklagede) bekræfter indholdet af en vigtig telefonsamtale. I denne erklæring skal der stå, at (anden medarbejder hos indklagede), mod bedre vidende har afgivet en bevidst falsk forklaring, med det formål at friholde banken for et erstatningsansvar."
Ved skrivelse af 23. oktober 1992 har klageren yderligere nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at en navngiven medarbejder hos indklagede under en telefonsamtale den 26. maj 1992 oplyste, at en anden medarbejders første brev til klageren var et falsum. Med hensyn til klagerens erstatningskrav mod indklagede vil det være nødvendigt, at indklagede bekræfter denne oplysning skriftligt. Som en konsekvens af første led i klagerens påstand bør indklagede udrede erstatning til klageren.
Indklagede har anført, at den foreliggende klage bør afvises, da den ikke direkte vedrører en formueretlig tvist, og da den har sit udspring i en uoverensstemmelse, som er behandlet ved Ankenævnets kendelse af 25. oktober 1990.
Ankenævnets bemærkninger:
Den foreliggende klage omhandler forhold, som må anses for behandlet ved Ankenævnets kendelse af 25. oktober 1990. Som følge heraf, og da der ikke findes grundlag for at genoptage den tidligere sag, kan Ankenævnet ikke behandle sagen.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.