Ydelsesregulering.
| Sagsnummer: | 172/1994 |
| Dato: | 31-08-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Ydelsesregulering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbrev af 12. november 1987 optog klageren og dennes ægtefælle et lån på 205.117 kr. Lånet skulle ifølge gældsbrevet forrentes med indklagedes til enhver tid fastsatte rente, p.t. 12% p.a., og skulle afvikles med en ydelse på 7.450 kr. pr. kvartal, første gang den 31. marts 1988. Lånets løbetid fremgår ikke af gældsbrevet. Indklagede har under sagens forberedelse oplyst, at lånet med uændret rente og ydelse ville været afviklet i løbet af ca. 16 år. Ifølge lånebetingelserne forbeholdt indklagede sig ret til ved nedsættelse eller forhøjelse af renten, at ændre ydelsen tilsvarende.
Det fremgår af sagen, at ydelsen i overensstemmelse hermed af indklagede blev forhøjet i april termin 1988 til 7.850 kr.
Indklagede har oplyst, at klageren i sommeren 1989 forlangte ydelsen nedsat til de i gældsbrevet nævnte 7.450 kr. Dette blev bevilget med tilbagevirkende kraft således, at 800 kr. blev tilbageført.
Efter at der i januar og april termin 1990 igen var foretaget en automatisk regulering af ydelsen, rettede klageren ifølge indklagede fornyet henvendelse til indklagede med krav om, at forhøjelserne blev tilbageført. Dette skete i april og maj måned 1990. En tilsvarende tilbageførsel blev foretaget i september termin 1991.
Indklagede har oplyst, at lånets restgæld pr. 11. november 1993 var 197.083,44 kr., på hvilken dato lånet blev indfriet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre de renter, der er tilskrevet lånet i de første 6 år af løbetiden.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at lånets løbetid aftaltes til 15 år. Hun tog gentagne gange kontakt til indklagede, da lånets restgæld kun faldt ubetydeligt. Indklagedes medarbejder forsikrede hende hver gang om, at forholdet var i orden. Man burde have gjort hende opmærksom på, at forhøjelse af ydelsen var nødvendig for lånets afvikling. Tilbageførsel af ydelser på i alt 4.993,39 kr. i perioden 1988 - 1991 blev foretaget på grundlag af hendes forespørgsler i forbindelse med indklagedes regulering af ydelsen. Indklagede burde have oplyst, at reguleringen fandt sted som følge af rentestigninger. Hendes økonomi var i hele perioden god, hvilket indklagede var bekendt med. Hun havde bl.a. 10 - 15.000 kr. på en indlånskonto og blev i 1993 tilbudt lån på 100.000 kr. til køb af bil. Periodevis overtræk på budgetkontoen var en naturlig del af denne kontoform.
Indklagede har anført, at den skete tilbageførsel af ydelser fandt sted efter krav fra klageren. Forlængelsen af løbetiden skyldes således klagerens forhold. Indklagedes afdeling afstod ud fra en vurdering af klagerens økonomi, herunder et antal overtræk på budgetkontoen, fra at forlange større ydelser. Klageren har ikke lidt et tab, idet hun gennem de stedfundne ydelser har betalt for den likviditet, hun har haft til rådighed.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet lægger til grund, at indklagede i overensstemmelse med gældsbrevets bestemmelser gentagne gange bestemte, at ydelserne på grund af renteforhøjelse skulle forhøjes, for at den oprindeligt forudsatte løbetid kunne fastholdes. Det lægges endvidere til grund, at klageren hver gang anmodede indklagede om at annullere forhøjelsen at ydelserne, og at indklagede imødekom dette ønske således, at forhøjelsen af ydelserne blev tilbageført. Det må have stået klart for klageren, at disse tilbageførsler ville bevirke en forlængelse af lånets samlede løbetid.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.