Spørgsmål om ændring af bonussats for indlånskonto.
| Sagsnummer: | 377 /2000 |
| Dato: | 13-03-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Leif Nielsen, Jørn Ravn, Ole Reinholdt, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rente - indlån
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ændring af bonussats for indlånskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører en bonuskonto (indlånskonto), hvor indklagede nedsatte størrelsen af kontoens bonussats.
Sagens omstændigheder.
Den 3. februar 1999 oprettede klageren, der er født i september 1983, en bonuskonto hos indklagede. Af vilkårene for kontoen fremgår:
"Forrentning
Indestående på kontoen forrentes med en variabel rente p.t. 0,250% p.a. Renten fastsættes af [indklagede] og tilskrives helårligt pr. 31.03.
Binding
Indestående på kontoen er bundet i 2 år efter den første indbetaling. Derimod kan tilskrevne renter udbetales i bindingsperioden.
Bonus
Ved årligt indskud på minimum 2.400 kr. i 2 år ydes en skattepligtig bonus p.t. 4,000% p.a. af opsparingen (incl. tilskrevne ej hævede renter). Bonus fastsættes af [indklagede].
………
Udbetaling
Tilskrevne renter og bonus kan altid hæves. Efter de første 2 år kan der i øvrigt hæves på kontoen - dog minimum 1.000 kr. ad gangen.
………
I øvrigt henvises til Almindelige forretningsbetingelser for [indklagede], som kontohaver har modtaget sammen med denne aftale."
Af indklagedes "Almindelige forretningsbetingelser" gældende i 1999 fremgår:
"5. Rentevilkår
Renten for de enkelte indlåns- og udlånskonti er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.
At forrentningen er variabel betyder, at [indklagede] til enhver tid uden varsel kan ændre rentesatsen.
[Indklagede] oplyser rentesatser for de enkelte typer af ind- og udlån ved skiltning i [indklagedes] ekspeditionslokaler eller på forespørgsel fra kunden.
Kunden får oplysning om ændring af renten på udlån med brev eller annoncering i dagspressen, samt når [indklagede] udsender det første kontoudtog (eller kontooversigt) efter annoncering.
Ændring af renten på indlån oplyses ved annoncering i dagspressen.
Hvis renten på en enkelt kontotype ændres væsentligt til ugunst for kunden, og renteændringen ikke har forbindelse med udviklingen i [indklagedes] almindelige renteniveau, vil kunden med brev eller ved annoncering i dagspressen få et varsel på mindst én måned. Varslets længde vil i øvrigt afhænge af kontotype og af renteændringens størrelse.
Hvis varslet af renteændringen for indlån på opsigelse er kortere end det varsel, der gælder for kunden, kan kunden i en periode på 14 dage efter meddelelsen om renteændringen hæve indskuddet uden fradrag i de påløbne renter."
Ved kontoens etablering indskød klageren 15.557,70 kr.
Ved annoncering i dagspressen den 15. februar 1999 meddelte indklagede med henvisning til en af Nationalbanken foretaget nedsættelse af diskontoen med 0,25%, at indklagedes indlånsrentesatser generelt blev nedsat med 0,25%. Det blev samtidig varslet, at bonussatsen på bonuskonti blev nedsat med 0,5% til 3,5% med virkning fra den 30. marts 1999. Indklagede har anført, at bonuskontoens rentesats på 0,25% på intet tidspunkt er ændret.
Ved annoncering i dagspressen varslede indklagede den 27. april 1999, at det var besluttet at ændre en række indlåns- og udlånsrentesatser. Indlånsrentesatser, herunder bonussatsen på bonuskonti, blev generelt nedsat med 0,5%. Ændringen skete straks.
Ved udgangen af 1999 var kontoens saldo 25.896,04 kr.
Den 3. juli 2000 blev kontoen opgjort, i hvilken forbindelse der blev tilskrevet en præmierente (bonus) på 1.060,53 kr. Opgørelsesbeløbet på 27.036,09 kr. blev overført til en ungdomskonto (anfordringsvilkår) med en forrentning på 4,25% p.a. Indklagede har anført, at man frafaldt bonuskontoens bindingsperiode.
Ved skrivelse af 12. juli 2000 gjorde klagerens far (værge) indsigelse mod nedsættelse af bonustillægget fra 4 til 3%. Ved skrivelse af 5. september 2000 anførte indklagede:
"Jeg kan godt forstå du synes det umiddelbart virker mærkeligt at vi ændrer bonussen i nedadgående retning selvom renten i denne periode er steget. Men da denne bonus ikke er at betragte som vores traditionelle rentesatser, har vi udfra et forretningsmæssigt synspunkt valgt at nedsætte denne bonus løbende fra 4,00% til 3,00%.
Dette er en beslutning som er taget på [indklagede] niveau specielt for dette produkt, og det kan derfor ikke ændres/forhandles individuelt med den enkelte kunde."
Indklagede har anført, at frem til opgørelsen af klagerens bonuskonto skete der generelle renteforhøjelser den 12. november 1999, 29. marts og 23. juni 2000. Renteforhøjelserne var fra 0,25% - 0,5%, idet transaktionskonti som løn- og budgetkonti mv. var undtaget. Der skete ingen forhøjelse af bonussatsen i forbindelse med de anførte renteændringer. Umiddelbart efter renteforhøjelsen den 23. juni 2000 udsendte man opsigelse til alle kunder med bonuskonti. Bonuskontoen blev lukket for nye indskud pr. 31. december 2000; alle bonuskunder fik mulighed for at flytte deres indskud uanset opsigelse til en ny indlånskonto benævnt [indklagede]opsparing eller en aktionærkonto. Rentesatsen på [indklagede]opsparingen var den 1. juli 2000 3,25% svarende til den samlede forrentning af bonuskontoen.
Parternes påstande.
Klageren ved dennes værge har den 29. september 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en rentekompensation på 200 kr. Herudover bør indklagede anerkende, at indklagede "har handlet forkert ved at undlade at sætte renten op igen i slutningen af 1999".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerens værge har anført, at i juli 2000 blev klageren tilbudt en ændring af kontoformen, og han blev derved opmærksom på, at bonussen på 4% var nedsat til 3%.
Kontoens forrentning er i aftalen angivet som en "variabel rente på p.t. 0,25% p.a.", mens det om bonus er anført, at denne er "på p.t. 4,00% p.a.". Han finder, at det burde være nævnt, at bonustilskrivningen er variabel.
Hvis det accepteres, at bonustilskrivningen er variabel og uden videre kan nedsættes af indklagede, ville det eneste anstændige være, at klageren blev tilbudt at kunne ophæve aftalen. I modsat fald kan indklagede tiltrække en række indlån for straks efter at fjerne bonussen.
Indklagede har begrundet nedsættelsen af bonussen med ændringer i det generelle renteniveau samt i et forretningsmæssigt synspunkt. Bonussen blev imidlertid ikke sat op i forbindelse med en efterfølgende stigning i renteniveauet, hvorfor nedsættelsen må anses for alene at være begrundet i et forretningsmæssigt synspunkt.
Indklagede har anført, at det af aftalen om kontoen fremgår, at bonussen var aftalt til p.t. 4% p.a., og at bonussen blev fastsat af indklagede.
Ændringerne af bonussen den 5. februar og 27. april 1999 skete både som følge af ændringer i det generelle renteniveau, men også ud fra et forretningsmæssigt synspunkt. Ændringerne blev varslet i dagspressen i overensstemmelse med indklagedes forretningsbetingelser.
I den periode, hvor renten steg, ønskede man af administrative årsager at flytte kunderne over i andre opsparingsformer. Alle kunder med bonuskonti fik mulighed for at flytte deres indestående over på bedre forrentede konti, herunder klageren. Indklagede havde ingen anden indlånstype, der var direkte sammenlignelig med bonuskontoen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Den i aftalen vedrørende klagerens bonuskonto omhandlede bonus har karakter af et rentetillæg til grundrenten på 0,25% p.a., og Ankenævnet finder, at det af aftalen tilstrækkelig tydeligt fremgår, at indklagede var berettiget til at ændre bonussatsen efter de regler, der gælder om renteændringer. Den omstændighed, at indeståendet på kontoen var bundet i 2 år efter den første indbetaling, må imidlertid efter Ankenævnets opfattelse indebære, at indklagede var forpligtet til at sikre, at den samlede rente på bonuskontoen ikke i bindingsperioden blev forringet i forhold til renten på indklagedes andre indlånskonti med opsparingskarakter. Ankenævnet finder derfor, at det var uberettiget, at indklagede ved renteændringerne den 15. februar 1999 nedsatte bonussatsen med 0,5%, selv om indlånsrentesatserne i øvrigt kun blev nedsat med 0,25%, og at indklagede ved de generelle forhøjelser af indlånsrentesatserne i 2. halvår af 1999 og 1. halvår af 2000 undlod at forhøje bonussatsen tilsvarende. Klageren har derfor krav på en rentekompensation, og da indklagede ikke særskilt har gjort indsigelse mod størrelsen af det af klageren krævede beløb på 200 kr., tages klagerens påstand til følge.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger betale 200 kr. til klageren.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.