Rådgivning i forbindelse med valg af en kuponrente på 6% på et kontantlån optaget medio 1994.
| Sagsnummer: | 355 /1998 |
| Dato: | 10-03-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - rådgivning |
| Ledetekst: | Rådgivning i forbindelse med valg af en kuponrente på 6% på et kontantlån optaget medio 1994. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede kan gøres ansvarlig i forbindelse med rådgivning af klageren om valg af kuponrente på de underliggende obligationer for et kontantlån i forbindelse med lånets hjemtagelse medio 1994. Kontantlånet, der var på 467.000 kr., blev hjemtaget på grundlag af 6% obligationer.
Sagens omstændigheder.
Ved købsaftale af 5. april 1994 købte klageren en fast ejendom til overtagelse pr. 15. juni 1994. Af købesummen skulle 467.000 kr. finansieres ved hjemtagelse af et kontantlån baseret på 6% obligationer. Købsaftalen indeholdt en reguleringsklausul, således at sælger bar kursrisikoen for udviklingen i obligationsrenten.
Klageren var repræsenteret ved advokat i forbindelse med handelen. Ejerskiftelånet skulle hjemtages af sælgers advokat eller pengeinstitut.
Klageren har anført, at hendes advokat som følge af kursudviklingen anbefalede, at kontantlånet blev hjemtaget på basis af 9% obligationer frem for de i købsaftalen foreslåede 6%. Hun henvendte sig til indklagede for rådgivning herom. Indklagede oplyste, at hun ikke kunne regne med en fast terminsydelse, såfremt hun fulgte advokatens råd, hvorfor hun fulgte indklagedes råd.
Af en skrivelse af 22. juni 1994 fra sælgers advokat til klagerens advokat fremgår, at spørgsmålet om hjemtagelsen af kontantlånet på basis af 9% obligationer i stedet for 6% obligationer havde været drøftet mellem parterne, og at sælgeren kunne acceptere hjemtagelse på grundlag af 9% obligationer under visse forudsætninger vedrørende beregningen i henhold til slutsedlens ydelsesreguleringsklausul.
Af en skrivelse af 24. s.m. fra klagerens advokat til klageren fremgår, at klageren efter at have drøftet sagen med indklagede ikke ønskede ejerskiftelånet hjemtaget i 9% obligationer, men i 6% obligationer som oprindelig forudsat.
Klageren rettede i september 1998 gennem sin advokat henvendelse til indklagede vedrørende indklagedes rådgivning om valg af kuponrente for kontantlånet. Indklagede besvarede henvendelsen med henvisning til, at det fremgik af sagen, at klageren havde overvejet såvel 6% som 9% obligationslån.
Parternes påstande.
Klageren har den 22. oktober 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun valgte at støtte sig til indklagedes rådgivning med hensyn til valg af kuponrente. Hun var desværre da ikke opmærksom på at få rådgivningen skriftligt. Hun finder, at indklagede ikke har levet op til Forbrugerombudsmandens retningslinier om etik i pengeinstitutternes rådgivning.
Indklagede har anført, at der ikke er udvist fejl eller forsømmelse i forbindelse med behandlingen af klagerens henvendelse om valg af kuponrente. Det må lægges til grund, at klagerens advokat efter det kursfald, der var indtrådt mellem aftalens indgåelse og hjemtagelsen af lånet, rådgav klageren om fordele og ulemper ved at optage lånet på basis af 6% eller 9% obligationer. Indklagedes anbefaling om at vælge en kuponrente på 6% er ikke ansvarspådragende, men et relevant alternativ for 9% obligationer. At klageren besluttede sig for indklagedes anbefaling frem for advokatens kan ikke medføre ansvar for indklagede.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Valg af kuponrente på de obligationer, på hvilke et kontantlån skal baseres, beror på en afvejning af fordele og ulemper ved henholdsvis en lav kuponrente og en høj kuponrente og i forbindelse hermed på forventningerne til den fremtidige renteudvikling. Ved at optage et kontantlån på grundlag af lavt forrentede obligationer opnås den laveste ydelse. Ved at optage et kontantlån på grundlag af højt forrentede obligationer opnås - mod betaling af en "præmie" i form af en højere ydelse - mulighed for en efterfølgende fordelagtig konvertering, men denne mulighed vil alene kunne realiseres, såfremt der sker et rentefald.
I det foreliggende tilfælde har klageren med en medarbejder hos indklagede drøftet spørgsmålet om at hjemtage ejerskiftelånet på grundlag af 9% obligationer i stedet for 6% obligationer som forudsat i slutsedlen, og klageren har herefter valgt at fastholde hjemtagelsen på grundlag af 6% obligationer. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at den rådgivning, indklagedes medarbejder i denne forbindelse har ydet, har været fejlagtig eller mangelfuld. I denne forbindelse bemærkes, at klageren tillige har drøftet spørgsmålet med sin advokat, og at en ændring i forhold til det i slutsedlen angivne ikke frit kunne foretages af klageren, men forudsatte samtykke fra sælgeren, som stillede særlige vilkår herfor.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.