Spørgsmål om beløb i DKK burde være omvekslet til fremmed valuta forinden overførsel.
| Sagsnummer: | 48 /2000 |
| Dato: | 05-09-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Betalingsoverførsel til udlandet - omveksling
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om beløb i DKK burde være omvekslet til fremmed valuta forinden overførsel. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med overførsel af et beløb fra klagerens konto hos indklagede til klagerens konto i et tysk pengeinstitut.
Sagens omstændigheder.
Klageren under denne sag er tysk statsborger og var indtil sommeren 2000 bosiddende i Sønderborg.
I oktober 1999 indsatte klageren 1,1 mio. kr. på en aftalekonto hos indklagedes Sønderborg afdeling. Kontoen var bundet indtil 26. november 1999. Indeståendet stammede fra klagerens salg af en fast ejendom i Danmark.
Nogle uger før aftalekontoens udløb henvendte klageren sig til afdelingen, idet klageren udbad sig oplysning om gebyr i forbindelse med overførsel af beløb til en konto i et tysk pengeinstitut. Indklagedes medarbejder orienterede klageren om forskellige former for overførselsmuligheder samt omkostningerne herved.
Ved udløbet af aftalekontoen rettede klageren personlig henvendelse i afdelingen og anmodede om overførsel af kontoens indestående inkl. renter 1.102.631,51 kr. til sin konto i Sparda-Bank Hamburg. Klageren valgte at foretage overførselen som en almindelig overførsel, for hvilken indklagede beregner sig et gebyr på 100 kr.
Indklagede foretog overførslen til klagerens tyske pengeinstitut gennem indklagedes korrespondentbank. Beløbet, der var 1.102.531,51 kr., overførtes i danske kroner til korrespondentbanken. Korrespondentbanken beregnede sig et gebyr på 102,26 EUR svarende til 723,85 DKK og omvekslede overførselsbeløbet til 147.723,85 EUR svarende til 288.922,74 DEM. Beløbet på 288.922,74 DEM overførtes herefter til Sparda-Bank.
Klageren henvendte sig efterfølgende til indklagede og anførte, at han havde lidt tab som følge af, at indklagede havde undladt at omveksle overførselsbeløbet til DEM, forinden overførsel fandt sted.
Parternes påstande.
Klageren har den 1. februar 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 2.505,85 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han ved sin første henvendelse fik oplysninger om de forskellige overførselsmuligheder. Indklagedes medarbejder oplyste i denne forbindelse, at hun ikke var bekendt med, hvilke omkostninger hans tyske bank eventuelt ville kræve.
Da han senere anmodede om overførslen, oplyste han, at han ønskede at overføre beløbet til sin tyske DEM konto. Der blev ikke udfyldt formularer i anledning af overførslen. Han anførte sine kontooplysninger på en kopi af indklagedes bekræftelse af aftaleindskuddet. Han modtog heller ikke indklagedes generelle betingelser.
Han finder, at indklagede begik en fejl ved at foretage overførslen i danske kroner, da beløbet skulle overføres til hans DEM konto. Det var derfor mest nærliggende at omveksle beløbet, inden overførsel fandt sted.
På grund af indklagedes fejl led han et tab på 1.782,40 DKK ved omvekslingen, idet indklagedes korrespondentbanks omvekslingskurs mellem DKK og DEM (via EUR) var 3,813367 mod indklagedes omvekslingskurs 3,8072. Såfremt indklagede havde foretaget omvekslingen, ville overførselsbeløbet udgøre 289.591,16 DEM; korrespondentbankens omvekslingskurs på 3,81337 ville give et overførselsbeløb på 289.122,50 DEM svarende til en forskel på 468,66 DEM. De 468,66 DEM svarer efter indklagedes omvekslingskurs til 1.782,40 DKK.
Han har efterfølgende forgæves søgt at indhente oplysning hos korrespondentbanken om dennes prisbetingelser, herunder gebyret på 723,85 DKK. Banken har ikke ønsket at svare, da han ikke er bankens kontraktspartner.
Indklagede bør erstatte de 723,85 DKK, idet korrespondentbanken ikke tilhører samme bankforbund som hans eget pengeinstitut Sparda-Bank. Omkostningerne må antages at have været mindre, såfremt indklagede havde valgt en korrespondentbank tilhørende samme bankforbund som Sparda-Bank. Indklagede har endvidere ikke kunnet give ham oplysning om, at gebyret var korrekt beregnet og nødvendigt.
Indklagede har anført, at man blot har udført klagerens ordre om at overføre indeståendet på aftalekontoen, som var i DKK. Klageren spurgte ikke om veksling eller priser herfor.
Ved overførsel til udlandet skal der ikke nødvendigvis ske en omveksling. Klageren kunne således have en konto i danske kroner i Tyskland. Af denne grund fandt indklagedes medarbejder det ikke aktuelt at rådgive om veksling.
Klageren blev udtrykkeligt rådgivet om, at indklagede ikke kunne oplyse om den tyske banks gebyrer. Korrespondentbanken har oplyst, at man ved overførsel altid tager et gebyr på 1 o/oo dog maksimalt 102,26 EUR.
Indklagede havde ikke pligt til at rådgive om eventuelle afvigelser i vekslingskurser hos de forskellige pengeinstitutter. I hvert fald kan indklagede ikke generelt være pligtig til at rådgive herom, når kunden ikke efterspørger dette, eller det klart fremgår af situationen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at indklagede ved klagerens anmodning om overførsel af aftalekontoens indestående til klagerens egen konto i et tysk pengeinstitut burde have forespurgt klageren, om beløbet skulle omveksles til DEM, forinden overførsel fandt sted. I denne forbindelse bemærkes, at det måtte anses for mest nærliggende at den konto, hvortil overførsel skulle ske, blev ført i DEM og ikke DKK.
Ankenævnet finder det endvidere godtgjort, at indklagedes undladelse medførte, at det beløb, der blev indsat på klagerens konto hos Sparda-Bank, er mindre, end hvis omvekslingen til DEM var sket hos indklagede forinden overførslen. Indklagede bør derfor godtgøre klageren det herved opståede tab på 1.782,40 kr., idet Ankenævnet finder det mest nærliggende, at indklagede bør bære risikoen for følgen af indklagedes fejl. Det bemærkes herved, at indklagede ikke har gjort indsigelse mod beregningen af tabet.
For så vidt angår det af indklagedes korrespondentbank beregnede beløb på 783,85 DKK, finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren dette beløb, idet klageren var blevet gjort opmærksom på, at korrespondentbanken eller hans eget pengeinstitut muligvis ville beregne sig et gebyr for overførselen.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger betale 1.782,40 DKK med rente efter renteloven fra den 1. februar 2000. Klagen tages i øvrigt ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.