Afgørelse

Spørgsmål om eksistens, størrelse og forældelse af over-træk på budgetkonto opstået i 1980.

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmål om eksistens, størrelse og forældelse af overtræk på en budgetkonto, der angives at være opstået i 1980.

Sagens omstændigheder.

Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.

Ved skrivelser af 2. juni 1980 og 27. august 1980 rykkede indklagede H for inddækning af overtræk på H's budgetkonto. I den seneste skrivelse var overtrækket opgivet til 23.013,69 kr.

Af skrivelse af 19. december 1980 til H fremgår, at indklagede som følge af manglende dækning på H's budgetkonto havde tilbageført terminsbetalinger pr. 18. s.m.

Ved skrivelse af 6. januar 1981 overgav indklagede engagementet med klagerne til inkasso. Af skrivelsen fremgår, at gælden vedrørende H's budgetkonto var 27.224,84 kr. Et fælleslån oprindeligt etableret i 1978, hvor klagerne i februar 1980 havde underskrevet allonge om gældens afvikling, havde en restgæld på 47.324,37 kr. Endvidere bestod engagementet af et kautionslån med en restgæld på ca. 32.000 kr. Kautionslånet blev i januar 1981 indfriet af kautionisten. Indklagede havde sikkerhed i et ejerpantebrev med pant i H's sommerhus.

Ved fogedrekvisition af 18. august 1981 anmodede indklagedes advokat om foretagelse af fogedforretning hos klagerne vedrørende fælleslånet. Restgælden blev oplyst til 47.324,37 kr. pr. 31. december 1980. Under en fogedforretning den 16. september 1981, hvor M gav møde tillige for H, blev gælden opgjort til 49.466,41 kr.; heraf udgjorde mødesalær 570 kr. og fogedafgift 320 kr. Under fogedforretningen blev der foretaget udlæg i H's sommerhus. M kunne ikke tilbyde nogen afdragsordning.

Sommerhuset blev i september 1981 solgt på tvangsauktion uden dækning til indklagede.

Af kontoudtog for budgetkontoen fremgår, at dennes saldo pr. 30. september 1981 var 20.979,11 kr. (negativ). I oktober og december 1981 samt i januar og februar 1982 indgik på kontoen fire lønbeløb med i alt 3.563,88 kr., således at saldoen herefter var 17.415,23 kr. Den 23. december 1982 blev dette beløb overført til en inkassokonto. Det fremgår, at der i den nævnte periode ikke blev tilskrevet renter. Pr. 31. december 1981 var saldoen 19.614,61 kr.

Indklagede har anført, at der af omkostningsmæssige grunde ikke blev udtaget stævning mod H med henblik på erhvervelse af dom for det skyldige beløb på budgetkontoen.

Ved skrivelse af 27. juli 1982 anmodede M til brug for skatteopgørelse for indkomståret 1981 om oplysning om renteudgifter på budgetkontoen samt fælleslånet.

Ved skrivelse af 10. august 1982 til M opgjorde indklagede gælden pr. 31. december 1981 i henhold til budgetkontoen til 25.495,15 kr. inkl. renter. Rentebeløbet for 1981 var beregnet til i alt 5.880,54 kr., således at gælden uden dette rentebeløb udgjorde 19.614,61 kr. svarende til angivelsen i kontoudtoget pr. 31. december 1981. Ved skrivelse af s.d. opgjorde indklagede gælden i henhold til fælleslånet pr. 31. december 1981 til 56.705,51 kr. incl. renter. Indklagede anmodede i begge skrivelser om, at klagerne fremkom med forslag til afviklingsordning.

Under sagen er fremlagt kopi af skrivelser fremsendt af indklagede til H i januar 1995, i december 1995, december 1996, december 1997, december 1998, hvoraf fremgår, at H's gæld til indklagede var 65.325,29 kr. ekskl. renter. I skrivelserne blev H opfordret til at underskrive en vedlagt erklæring om anerkendelse af gælden.

Ved skrivelse af 20. december 1999 til klagerne anførte indklagede:

"Det meddeles herved, at banken fortsat har et uafklaret mellemværende med Dem jævnfør ovennævnte, som vi pr. dags dato kan opgøre, således:

Ultimo februar 2000 overgav indklagede sagen til inkasso ved advokat.

Ved skrivelse af 21. marts 2000 fremsatte klagerne indsigelse over for indklagedes advokat vedrørende kravet.

Ved stævning af 2. maj 2001 anlagde indklagede sag mod H med påstand om betaling af 17.415,23 kr. med tillæg af rente 13,25% p.a. fra 1. juli 1996, subsidiært betaling af et mindre beløb efter rettens skøn.

Den 12. september 2001 fremsendte klagerne 30.581,01 kr. til indklagede vedrørende retssagen. Ved fremsendelsen fastholdt klagerne indsigelser mod beløbet. Klagerne ønskede sagen stoppet, men forbeholdt sig "ret til at vende tilbage - hvis eller når lejlighed byder sig".

Ved skrivelse af 24. september 2001 meddelte indklagede, at man var indstillet på at betale halvdelen af advokatomkostningerne påløbet ved retssagen, men således at klagerne skulle betale stævningsgebyr på 730 kr. og inkassosalær på 1.916,63 kr.

Ved skrivelse af 25. september 2001 opgjorde indklagedes advokat sagen. Ved opgørelsen tillagde advokaten salær "forbundet med sagens førelse for retten" med 8.000 kr., hvorved det resterende krav mod klagerne var 9.193,44 kr. Sagen kunne sluttes mod, at klagerne betalte halvdelen af salæret svarende til 4.000 kr. med tillæg af det restende beløb 1.193,44 kr. eller i alt 5.193,44 kr.

Den 1. oktober 2001 blev sagen på H's anmodning udsat på forelæggelse for Ankenævnet.

Den 19. juni 2001 havde indklagedes advokat anmodet om foretagelse af fogedforretning hos klagerne vedrørende fælleslånet. Kravet blev opgjort således:

Den 6. september 2001 blev gælden i henhold til fælleslånet opgjort i fogedretten til 84.870,84 kr., som klagerne samme dag indbetalte til indklagedes advokat.

Parternes påstande.

Klagerne har for Ankenævnet nedlagt påstand om frifindelse for beløbet krævet under retssagen. Indklagede bør endvidere tilbagebetale de i 1981 og 1982 indgåede lønbeløb på 3.563,88 kr. For så vidt angår fælleslånet har klagerne nedlagt påstand om, at indklagede tilbagebetaler påløbne omkostninger. Yderligere bør indklagede betale dem kompensation for medgået tidsforbrug.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at M ved to fogedretsmøder for over 20 år siden protesterede mod den samlede opgørelse af engagementet. Indklagedes advokat prøvede at luske den påståede gæld fra budgetkontoen med ind under fogedsagen, uanset den ikke hørte hjemme der.

Det påståede overtræk på budgetkontoen skulle være foregået i begyndelsen af 1980 og må nu anses for forældet. Som følge heraf bør indklagede også fralægge sig de lønbeløb, der indgik på kontoen i 1981 og 1982.

Deres skrivelse af 27. juli 1982 er ikke en anerkendelse af indklagedes påståede krav, da de fortsat afventede en stævning. Der blev ikke givet skattefradrag ud fra den modtagne opgørelse, da der endnu ikke var afsagt dom for det påståede krav.

For så vidt angår indklagedes advokats krav om 8.000 kr. i salær i forbindelse med retssagen finder de, at beløbet er urimeligt stort, men hvis indklagede anerkender størrelsen, vil de ikke blande sig i det.

Deres indbetaling er ikke udtryk for anerkendelse af kravet, og der er taget forbehold i forbindelse med betalingen.

For så vidt angår fælleslånet bemærkes, at indklagede ikke har fremlagt dokumentation for opgørelsens rigtighed. Indklagede bør derfor betale påløbne og unødige omkostninger i forbindelse med sagens genoptagelse.

De finder, at indklagede bør betale en rimelig kompensation, da det ikke er dem, der har forsinket og forvirret sagsbehandlingen.

Indklagede har anført, at kravet mod H er retskraftigt, idet klagerne i hvert fald i august 1982 anerkendte kravets størrelse. I de følgende år modtog klagerne saldomeddelelser, som ikke blev bestridt. Klagernes delvise betaling af kravet er ligeledes udtryk for en anerkendelse af dette.

Klagerne har ikke krav på tilbagebetaling af lønbeløbene indgået i 1981 og 1982, da man på daværende tidspunkt måtte kunne gå ud fra, at beløbene kunne anvendes til nedbringelse af overtrækket. Klagerne gjorde ikke dengang indsigelse herimod; klagerne modtog løbende kontoudskrifter.

I december 1999 genoptog man inkassationen af kravet bl.a. med henblik på at opnå et fundament og i samme forbindelse foretage en afbrydelse af forældelsesfristen.

Klagernes indsigelse om fejl ved sagsbehandlingen i forbindelse med inkassosagens behandling i 1981 er ubegrundet og udokumenteret.

Kravet i henhold til budgetkontoen udgør 17.415,23 kr. i henhold til fremlagte kontoudskrifter, hvortil kommer rente 13,25% i 5 år. Indklagede har derfor krav på betaling af yderligere 5.193,44 kr. i overensstemmelse med det forligsmæssigt fremsatte tilbud om afslutning af sagen.

Kravet i henhold til overtræk på budgetkontoen er undergivet 20-årig forældelse, jf. DL 5-14-4.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagedes krav vedrørende budgetkontoen på 17.415,23 kr. eksklusive renter fremgår af kontoudtog, som klagerne modtog i 1981-82. Klagerne har anført, at M under en eller flere fogedforretninger i 1981 gjorde indsigelse mod kravet. Denne eller disse fogedforretninger angik imidlertid gælden ifølge gældsbrevet, ikke gælden vedrørende budgetkontoen. Efterfølgende anmodede klagerne ved skrivelse af 27. juli 1982 indklagede om at oplyse renteudgifterne i 1981 vedrørende bl.a. budgetkontoen. Indklagedes svarskrivelse af 10. august 1982 indeholder foruden en beregning af renterne for 1981 en opgørelse af gælden vedrørende budgetkontoen pr. 31. december 1981, som - bortset fra renterne - stemmer med kontoudtoget pr. 31. december 1981. Denne opgørelse gjorde klagerne ikke indsigelse mod ved modtagelsen. På den anførte baggrund finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage den af klagerne nu fremsatte - ikke nærmere specificerede - indsigelse mod indklagedes krav vedrørende budgetkontoen til følge. Det samme gælder klagernes krav om udbetaling af de lønbeløb på i alt 3.563,88 kr., som blev krediteret budgetkontoen i slutningen af 1981 og begyndelsen af 1982.

Gælden vedrørende budgetkontoen er for så vidt angår hovedstolen alene omfattet af den 20-årige forældelse efter DL 5-14-4. Indklagedes opgørelse af gælden i skrivelsen af 10. august 1982 må anses for en påmindelse, der afbrød forældelsen efter denne bestemmelse. Allerede af denne grund er hovedstolen ikke forældet. Renter er forældede i det omfang, de har været forfaldne i mere end 5 år, hvilket indklagede har taget højde for ved opgørelsen af sit samlede krav.

Klagernes påstand om frifindelse for indklagedes krav vedrørende budgetkontoen, herunder om tilbagebetaling af det under retssagen betalte beløb på 30.581,01 kr., kan herefter ikke tages til følge. Det bemærkes, at indklagede under sagens behandling for Ankenævnet har vedstået sit tilbud om, at restgælden kan afvikles ved betaling af 5.193,44 kr.

Der er ikke grundlag for at pålægge indklagede at tilbagebetale klagerne de omkostninger, som indgik i det af fogedretten opgjorte og af klagerne betalte beløb på 84.870,84 kr. i samlet gæld vedrørende gældsbrevslånet.

Der er heller ikke grundlag for at pålægge indklagede at yde klagerne kompensation for tidsforbrug.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.