Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Opsigelse af hovedforholdet.

Sagsnummer: 566/1992
Dato: 18-06-1993
Ankenævn: Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen
Klageemne: Kaution - hæftelse
Ledetekst: Opsigelse af hovedforholdet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved kreditkontrakt af 8. maj 1991 ydede indklagedes City afdeling i Århus en kredit med et maksimum på 35.000 kr. Det var anført, at kreditten henstod uden afvikling til 1. februar 1992, hvorefter en ny aftale skulle indgås. Til sikkerhed for lånet afgav klageren selvskyldnerkautionserklæring ved påtegning af samme dag på lånedokumentet. I perioden fra kredittens oprettelse til december 1991 var kreditten jævnligt i overtræk med mindre beløb, dog således at afdelingen for en periode i slutningen af 1991 bevilgede en overtræksret på 5.000 kr.

I maj og juni 1992 og uafbrudt fra den 14. juli 1992 opstod påny overtræk, og ved skrivelse af 25. august 1992 rykkede afdelingen debitor for indbetaling af et overtræk på 5.824,83 kr. Den 15. september 1992, da kredittens saldo udgjorde 40.281,45 (negativ), opsagde afdelingen kreditten til fuld indfrielse, og der sendtes kopi til klageren. Den 24. september 1992, da restancen på kreditten udgjorde 8.139,49 kr., gjorde indklagede kautionsforpligtelsen gældende overfor klageren med 35.000 kr.

Efter at klageren og indklagede har brevvekslet herom, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagekalde opsigelsen af kreditten og at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at der på tidspunktet for indklagedes opsigelse af engagementet endnu ikke var indgået en aftale med debitor om afvikling af kreditten. Kreditten havde tidligere været i overtræk, uden at indklagede havde rykket debitor for indbetaling af overtrækket. Indklagede har derfor stiltiende accepteret, at kassekreditten kunne overtrækkes. Indklagede har på denne baggrund ikke været berettiget til at opsige hovedforholdet.

Indklagede har anført, at der fra kontraktens oprettelse og senest i maj/juni 1992 havde været mindre overtræk, der løbende blev inddækket. I juli 1992 opstod imidlertid et overtræk på kontoen, der steg indtil 15. september 1992, hvor kreditten blev opsagt. Indklagede havde i juli måned kontakt med debitor i forbindelse med en drøftelse om hjemtagelse af et kreditforeningslån til indfrielse af kreditten. Da indklagede den 25. august 1992 endnu ikke havde modtaget et lånetilbud, rykkede man for indbetaling af overtrækket. Indklagede har til enhver tid været berettiget til at opsige kreditten i tilfælde af misligholdelse. Konsekvensen af klagerens anbringende om, at der ikke kan ske opsigelse, hvis der tidligere har været accepteret overtræk, ville være, at indklagede ved det første overtræk skulle opsige engagementet, hvilket ikke ville være hensigtsmæssigt for nogen af parterne.

Ankenævnets bemærkninger:

Da der ikke blev indgået en ny aftale den 1. februar 1992, må det lægges til grund, at kreditten fortsatte på uændrede vilkår med et maksimum på 35.000 kr. Det forhold, at kreditten i perioder har været i overtræk, uden at indklagede reagerede herpå, kan ikke medføre, at indklagede anses stiltiende at have accepteret en forhøjelse af maksimum. Indklagede har derfor som sket været berettiget til at forlange overtrækket indbetalt, og, da dette ikke skete, at opsige kreditten til fuld indfrielse.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.