Opgørelse af konto uden kontohavers samtykke, skatteministeriets bekendtgørelse nr. 302 af 2. maj 2000.
| Sagsnummer: | 290/2001 |
| Dato: | 20-12-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Mette Frøland, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Selvpensioneringskonto - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Opgørelse af konto uden kontohavers samtykke, skatteministeriets bekendtgørelse nr. 302 af 2. maj 2000. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes opgørelse af klagerens selvpensioneringskonto under henvisning til Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 302 af 2. maj 2000.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født den 24. februar 1939, oprettede i 1976 en selvpensioneringskonto hos indklagede. Ifølge kontrakten udløb bindingsperioden ved klagerens fyldte 60 år, dvs. den 24. februar 1999.
I forbindelse med at klageren i april 1999 overgik til efterløn, blev der afholdt et møde hos indklagede. Indklagede har anført, at indklagedes medarbejder foreslog klageren at lade selvpensioneringskontoen stå, indtil klageren fyldte 70 år, således at kontoens afkast og renter undgik at blive indkomstbeskattet, hvorved kontoen ville være undergivet den dagældende realrenteafgiftsbeskatning. Klageren fulgte rådet.
Indklagede har anført, at man efter den procedure, der var sædvanlig i foråret 1999, herefter lod klagerens selvpension stå, uden at der blev noteret et konkret udløbstidspunkt.
Af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 302 af 2. maj 2000 fremgår:
" …..
§ 2. På en selvpensioneringskonto kan der hvert år højst indskydes 3.000 kr. og i alt højst 40.000 kr.
Stk. 2. Renter, udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af værdipapirer, af indeståendet på en selvpensioneringskonto, der tilskrives kontoen inden det aftalte udbetalingstidspunkt eller det tidligst mulige udbetalingstidspunkt, jf. § 3, stk. 1 og 2, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst.
§ 3. Indeståendet på en selvpensioneringskonto, herunder tilskrevne renter m.v., jf. § 2, stk. 2, kan tidligst hæves 15 år efter kontoens oprettelse og først på et tidspunkt, hvor kontohaveren er fyldt 60 år, jf. dog stk. 3-4.
Stk. 2. Indtil det aftalte udbetalingstidspunkt kan indeståendet på selvpensioneringskontoen, herunder tilskrevne renter, udbytter m.v., jf. § 2, stk. 2, ikke overdrages til eje eller pant, jf. dog § 4. Er intet udbetalingstidspunkt aftalt finder 1. pkt. anvendelse indtil det tidligst mulige udbetalingstidspunkt efter stk. 1."
Bekendtgørelsen trådte i kraft den 15. maj 2000.
I forbindelse med at klageren i februar måned 2001 overførte sit engagementet til et andet pengeinstitut, opgjorde indklagede selvpensioneringskontoen. Klageren modtog meddelelse herom ved indklagedes skrivelse af 23. april 2001.
Parternes påstande.
Klageren har den 13. august 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale "en dekort for tidsrummet op til jeg bliver 70 år".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes medarbejder i forbindelse med hendes overgang til efterløn anbefalede at lade selvpensioneringskontoen fortsætte, til hun blev 70 år.
Hun er derfor uforstående over for, at indklagede har ophævet kontoen.
Indklagede har anført, at klageren ved mødet i april 1999 fik korrekt besked efter de dagældende regler for selvpensioneringskonti. Man havde ikke kendskab til, at reglerne ville blive ændret som sket.
Kontoen skulle have været ophævet inden årsskiftet 2000/2001. Ved modtagelsen af overførselsanmodningen opdagede indklagede, at dette ved en fejl ikke var sket. Man meddelte derfor klagerens nye pengeinstitut, at selvpensionen ikke kunne videreføres.
Klageren har ikke lidt noget tab som følge af indklagedes handling.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indklagedes anbefaling på mødet i april 1999 om, at klageren kunne "lade selvpensioneringskontoen stå", indtil hun fyldte 70 år, må forstås som en anbefaling om ikke at ophæve kontoen, idet klageren herved efter de dagældende regler kunne opnå ikke at skulle betale indkomstskat, men alene realrenteafgift, af afkastet på kontoen. Den indgåede aftale kan derimod ikke forstås således, at bindingsperioden blev forlænget indtil klagerens fyldte 70. år, hvilket næppe heller var muligt, allerede fordi den oprindelige bindingsperiode var udløbet i februar 1999.
Ved gennemførelsen af bekendtgørelse nr. 302 af 2. maj 2000, der trådte i kraft den 15. maj 2000, blev det bestemt, at fritagelsen for indkomstbeskatning af afkast på selvpensioneringskonti kun gælder indtil det aftalte eller tidligst mulige udbetalingstidspunkt, jf. § 2, stk. 2. Dette indebar, at klagerens selvpensioneringskonto skulle ophæves, hvilket efter det oplyste skulle være sket senest ved udgangen af 2000. Indklagede var derfor forpligtet til at ophæve kontoen, da man i forbindelse med overførselsanmodningen opdagede, at dette ved en fejl endnu ikke var sket.
Da ophævelsen af klagerens selvpensioneringskonto således skyldes en ændring af reglerne for sådanne konti og ikke en fejl begået af indklagede, kan klagen ikke tages til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.