Klage vedrørende gæld i henhold til erhvervskassekredit afvist.
| Sagsnummer: | 54/2008 |
| Dato: | 25-09-2008 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Klage vedrørende gæld i henhold til erhvervskassekredit afvist. |
| Indklagede: | Sparekassen Lolland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med en erhvervskassekredit i Sparekassen Lolland.
Sagens omstændigheder.
I 2001 overførte klageren sit engagement med et andet pengeinstitut til Sparekassen Lolland. Sparekassen ydede i den forbindelse en erhvervskassekredit på 1 mio. kr. til brug for klageren og dennes personligt ejede virksomhed. Kreditkontrakten er nu bortkommet.
Sparekassen har under sagen fremlagt en posteringsoversigt for kreditten for perioden 2. oktober 2001 - 23. februar 2006.
Sparekassen har endvidere fremlagt en beskrivelse af engagementet. Det fremgår heraf bl.a., at engagementet pr. den 4. juni 2002 var på i alt 2.243.975 kr., og at værdien af sparekassens sikkerhed herfor udgjorde 1.960.000 kr. Sikkerheden bestod bl.a. af værdipapirer til en anslået værdi på 1.153.000 kr. På erhvervskreditten, som skulle genforhandles den 1. december 2003, var der i perioden 1. oktober 2001 - 1. oktober 2002 et bevilget overtræk på 300.000 kr.
I september 2002 blev gælden på kreditten nedbragt til ca. 300.000 kr.
Sparekassen har udskrevet en kopi af en kreditkontrakt med klageren, hvoraf det fremgår, at der blev aftalt et maksimum på 300.000 kr., som skulle nedskrives på én gang den 31. oktober 2003. Rente- og provisionssatsen var variabel for tiden henholdsvis 9,25 % p.a. og 0,00 % p.a. I øvrigt fremgår bl.a.:
"…
Opsigelse
…
Sparekassen Lolland kan ligeledes opsige kassekreditten med varsel på 3 måneder, og forlange det skyldige beløb, herunder renter samt omkostninger betalt.
Ved Sparekassen Lollands opsigelse har debitor krav på en saglig begrundelse.
Ved misligholdelse eller anden forfaldsgrund jvf. "Sparekassen Lolland's almindelige betingelser for lån og kreditter" er gælden dog straks forfalden til fuld indfrielse.
…"
Ifølge engagementsbeskrivelsen var klagerens samlede engagement pr. den 4. november 2002 på 541.270 kr. Værdien af sparekassens sikkerhed for engagement blev anslået til 222.000 kr., hvoraf 117.000 kr. udgjorde værdien af aktier og obligationer i depot. Erhvervskreditten var på 300.000 kr. I perioden 1. oktober - 31. december 2002 var der bevilget et overtræk på 60.000 kr.
Ved brev af 6. november 2004 anmodede klageren om at få engagementet overført til sparekassens hovedafdeling "for endelig afgørelse af mellemværende".
Den 8. december 2004 underskrev klageren et gældsbrev til sparekassen vedrørende et lån på 258.000 kr., som skulle anvendes til indfrielse af gælden på kassekreditten. Lånet blev ikke effektueret, idet en tredjemand ikke som forudsat ønskede at underskrive som håndpantsætter.
Klageren gik konkurs ved dekret af 21. december 2004.
Af sparekassens almindelige forretningsbetingelser for erhvervskunder fremgår bl.a.:
"…
6. Overtræksrente og rykkergebyrer m.v.
Hvis Deres konto overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, kan Sparekassen Lolland kræve overtræksrente/provision eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve, samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.
…
Overtræksrente/provision fastsættes på baggrund af Sparekassen Lollands vurdering af risikoen på misligholdte fordringer generelt samt den enkelte misligholdte fordring konkret.
…"
Af sparekassens almindelige betingelser for lån og kreditter - erhvervskunder fremgår bl.a.:
"…
Særlige bestemmelser for lån og kreditter
Misligholdelse og andre forfaldsgrunde
I følgende særlige situationer er Sparekassen Lolland berettiget til at opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:
… | |
c) | Hvis De standser Deres betalinger, kommer under konkurs, indleder forhandling om gældssanering eller indleder forhandling om akkord. |
…" |
Den 23. juni 2006 anlagde sparekassen en retssag mod klageren om betaling af 296.026,19 kr. med tillæg af den til enhver tid gældende misligholdelsesrente for det pågældende låneforhold - p.t. 22 % p.a. - fra den 1. juni 2006. Det påstævnte beløb svarede til gælden på kreditten pr. den 31. december 2005.
Den 21. juni 2007 afsagde retten udeblivelsesdom i sagen. På begæring af klageren blev sagen efterfølgende genoptaget. Den 28. januar 2008 blev sagen af retten henvist til behandling i Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.
Parternes påstande.
Den 14. februar 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Sparekassen Lolland skal frafalde kravet og betale erstatning.
Sparekassen Lolland har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at det i forbindelse med overførslen af engagementet blev aftalt, at sparekassen skulle medvirke til at finansiere virksomhedens udvikling af et forretningskoncept. Han fik det klare indtryk, at finansieringen ikke var noget problem, hvilket var en væsentlig årsag til hans beslutning om at skifte pengeinstitut. Sparekassen vedstod imidlertid ikke sit løfte om yderligere finansiering.
Han overførte 1,4 mio. kr. fra sit tidligere pengeinstitut og fik en kassekredit på 1 mio. kr. Rentesatsen på kreditten var 8 %, hvilket var en relativ høj rentesats i forhold til sikkerheden. Han accepterede den relativt høje forrentning i tillid til sparekassens løfte om ekstra kapital til udvikling af forretningskonceptet.
Det blev aftalt, at sparekassen skulle investere i værdipapirer, så den reelle rente på kreditten blev ca. 1 %. Det blev også aftalt, at udtrækninger skulle reinvesteres, således at værdien af depotet på intet tidspunkt blev forringet. Efterfølgende kunne han konstatere, at der ikke blev reinvesteret som aftalt, hvorfor sikkerheden begyndte at "smuldre". Sikkerhedens faldende værdi var antagelig årsag til, at sparekassen svigtede sin aftale om yderligere kredit.
I stedet for som aftalt at yde yderligere kredit tog sparekassen initiativ til på egen hånd at nedbringe engagementet ved at realisere værdipapirerne til nedbringelse af kreditten.
Sparekassen returnerede checks, selvom der var dækning på kontoen.
Han har ikke set nogen skriftlig og velbegrundet opsigelse af kreditten.
Det bestrides, at konkursen var årsagen til opsigelsen. Begrundelsen skal snarere søges i sparekassens manglende evne til at leve op til det lovede engagement.
Sparekassen afslog at overlade det til bankens erhvervsrådgiver at vurdere og rådgive om forretningskonceptet.
Den af banken krævede rentesats på 22 % er urimelig høj.
Sparekassen bør dokumentere hændelsesforløbet. Uden denne dokumentation er han ikke i stand til at opgøre sit tab og dermed sit erstatningskrav mod sparekassen.
Sagen bør ikke afvises som erhvervsmæssig. Der blev fra sparekassen side ikke sondret mellem privat og erhvervsmæssigt kundeforhold.
Sparekassen Lolland har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke vedrører et privat kundeforhold men en erhvervskassekredit, som klageren har anvendt til både erhvervsmæssige og private forhold. Subsidiært bør klagen afvises som bevisuegnet, eller som uegnet til behandling i Ankenævnet, idet klagen mangler konkret indhold, ligesom klageren ikke har dokumenteret noget tab, jf. Ankenævnets vedtægter § 7.
Til støtte for frifindelsespåstanden har Sparekassen Lolland anført, at klagerens obligationer og aktier lå til sikkerhed for kreditten. Udbytter og udløbne obligationer blev ikke geninvesteret, da obligationsrenten ikke kunne konkurrere med debetrenten på kreditten.
Klageren lovede flere gange, at gælden på kreditten ville blive indfriet i forbindelse med salg af virksomhedens produkter, hvilket imidlertid ikke skete.
Det følger af sparekassens almindelige forretningsbetingelser for erhvervskunder, at lån/kredit opsiges ved udlæg og konkurs. Den 25. marts 2004 blev der foretaget udlæg i klagerens ejendom. Ved brevet af 6. november 2004 anmodede klageren om en endelig opgørelse af mellemværendet, og den 21. december 2004 gik virksomheden konkurs. Der foreligger ikke en skriftlig opsigelse af engagementet, idet der blev afholdt møder, som bl.a. resulterede i, at mellemværendet blev forsøgt omlagt til et lån. Klagerens underskrift på gældsbrevet for det ikke-effektuerede lån, må anses for en accept af gældens størrelse pr. den 8. december 2004.
Som følge af misligholdelsen var man berettiget til at beregne sig overtræksrente.
I 2002-2005 var overtræksrentesatsen 21,75 %. Debetrentesatsen varierede i intervallet 7,75 % - 9,25 % og rentesatsen for bevilget overtræk varierede i intervallet 9,00 % - 9,75 %
Den 30. juni og 30. september 2004 blev der bogført overtræksrenter på i alt 26.606,13 kr. på kreditten. Heraf blev i alt 13.000 kr. tilbageført. Pr. den 31. december 2005 blev kreditten rentenulstillet.
Det er uklart for sparekassen, med hvilken begrundelse klageren mener at have et krav mod sparekassen, og klageren har ikke opgjort noget tab.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klagen angår klagerens erhvervskassekredit og klagerens personligt ejede virksomhed. Ankenævnet finder herefter, at klagen vedrører et erhvervsmæssigt kundeforhold og ikke kan sidestilles med et privat kundeforhold. Klagen falder derfor uden for Ankenævnets kompetence, jf. § 2, stk. 2 og 3 i nævnets vedtægter.
Som følge herafAnkenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.