Overførsel af forsikringsordninger. Investering af pensionsmidler.
| Sagsnummer: | 111/2004 |
| Dato: | 26-08-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen, Sonny Kristoffersen |
| Klageemne: |
Pensionskonti - øvrige spørgsmål
Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Overførsel af forsikringsordninger. Investering af pensionsmidler. |
| Indklagede: | Alm. Brand Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om indklagede har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med rådgivning af klagerne om placering af pensionsmidler.
Sagens omstændigheder.
Klagerne i denne sag er ægtefællerne M og H, der er født i henholdsvis 1929 og 1939.
H havde tre rateforsikringer og to kapitalforsikringer fordelt i tre forsikringsselskaber.
På et møde den 16. oktober 2001 blev det drøftet at overføre forsikringsordningerne til indklagede.
Under et nyt møde den 11. december 2001 traf H beslutning om overførsel af forsikringsordningerne, og den 29. december 2001 underskrev H overførselsanmodninger til brug herfor.
Indklagede har fremlagt et internt notat vedrørende drøftelserne på møderne den 16. oktober og 11. december 2001.
Under et møde den 21. marts 2002 blev placeringen af pensionsmidlerne drøftet. Værdien af ratepensionerne blev anslået til ca. 590.000 kr., og værdien af kapitalpensionerne blev anslået til ca. 545.000 kr.
Under et nyt møde den 9. april 2002 blev der udfyldt et skema om H's investeringsprofil. Af skemaet fremgår, at risikoholdningen for så vidt angår kapitalpensionsmidlerne var forsigtig, at investeringshorisonten var max. 7 år, og at midlerne skulle placeres i obligationer. Vedrørende ratepensionsmidlerne fremgår det, at risikoholdningen var neutral, at investeringshorisonten var 2-16 år, og at midlerne skulle placeres i aktier og obligationer i forholdet 50:50. H underskrev skemaet og en aftale med indklagede om formuegennemgang vedrørende depoterne. Af aftalen fremgår bl.a.:
" | Bankens rolle i dine investeringsbeslutninger |
· | [Indklagede] skal opfattes som din sparringspartner i forbindelse med dine investeringsbeslutninger. |
· | Du træffer selv den endelige beslutning om investering og bærer risikoen herfor. [Indklagede] kan således ikke gøres ansvarlig for disse dispositioner. |
· | [Indklagede] giver forslag udfra forventninger til fremtiden, som kan vise sig ikke at holde. Du bærer selv risikoen for en mindre gunstig kursudvikling end forventet. |
.. | |
Betaling for formuegennemgang | |
Prisen for Formuegennemgang er 0,05% halvårligt pr. depot, dog minimum kr. 225,00. Gebyret beregnes på baggrund af den gennemsnitlige depotværdi det forgange halvår og hæves hver den 30/6 og 31/12." |
Ved skrivelse af 6. maj 2002 meddelte indklagede, at overførslerne nu var ved at være gennemført, og at værdien af ratepensionerne var på ca. 1.074.000 kr., mens værdien af kapitalpensionerne var på ca. 375.000 kr. Af skrivelsen fremgår i øvrigt bl.a.:
"På mødet i Middelfart den 21. marts i år aftalte vi flg. investering af midlerne:
Ratepensioner: | halvdelen i aktier opdelt i fire portioner, og den andel halvdel i obligationer. |
Kapitalpensioner: | det hele i obligationer |
…
I løbet af få dage begynder jeg at købe de værdipapirer, der passer til den fordeling, som vi aftalte på mødet i marts."
På et møde den 23. august 2002 blev det drøftet at sælge den del af aktiebeholdningen, som havde udviklet sig negativt.
Ved skrivelse af 24. september 2002 gjorde H indsigelse imod indklagedes rådgivning om pensionsmidlerne, herunder navnlig de gennemførte investeringer i aktier, som H krævede tilbageført.
Ved skrivelse af 14. oktober 2002 fastholdt indklagede, at der var investeret i overensstemmelse med det aftalte, hvorfor kravet om tilbageførsel af aktiehandlerne blev afslået. Indklagede meddelte samtidig, at H's manglende tilbagemelding efter drøftelserne på mødet den 23. august 2002 blev taget som udtryk for, at hun ikke ønskede at ændre sammensætningen af sin beholdning.
Af H's pensionsoversigt pr. den 31. december 2002 fremgår:
"Tilvækst i 2002 | 1.443.500,65 |
Indbetalt | 55.346,30 | ||
Overført | 1.457.302,37 | ||
Kontorente | 3.894,76 | ||
Kursregulering | 72.981,24 | - | |
Obligationsrente og aktieudbytte | 3.868,50 | ||
Pensionsafkast 01.12.2001 - 30.11.2002 | 2.749,97 | - | |
Omkostninger | 1.180,07 | - |
Værdi pr. 31. december 2002 | 1.443.500,65" |
Af H's pensionsoversigt pr. den 31. december 2003 fremgår:
"Tilvækst i 2003 | 113.351,27 |
Indbetalt | 34.464,44 | ||
Kontorente | 827,42 | ||
Kursregulering | 53.152,92 | ||
Obligationsrente og aktieudbytte | 29.437,50 | ||
Bruttoskat betalt i 2003 | 2.837,16 | - | |
Pensionsafkast 01.12.2002 - 30.11.2003 | 2.033,01 | - | |
Omkostninger | 660,84 |
Værdi pr. 31. december 2003 | 1.556.851,92" |
Parternes påstande.
Den 7. april 2004 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede ydede mangelfuld rådgivning i forbindelse med overflytningen af forsikringsordningerne og placerede ca. 500.000 kr. af pensionsmidlerne i aktier uden aftale herom.
Beslutningen om overførslen blev truffet på grundlag af oplysninger fra indklagede om, at de herved ville kunne opnå et større afkast, hvilket viste sig ikke at være korrekt. Indklagede foreslog at placere ca. 500.000 kr. i aktier, hvilket de afslog, dels på grund af deres alder, dels fordi de vurderede, at det var en uhensigtsmæssig disposition i den pågældende periode.
De blev ikke informeret om garantirenten på 4,5% på forsikringsordningerne og om omkostningerne ved overførslen, som beløb sig til 45.000 kr. for så vidt angår ordningen i Topdanmark, og 7.000 kr. for så vidt angår ordningen i Danica Pension. Ordningen i Topdanmark var klar til begyndende udbetaling. De blev heller ikke oplyst om, at den hidtidige dødsfaldsdækning bortfaldt ved overførslen.
Under mødet den 9. april 2002 gav de på ny udtryk for stor betænkelighed ved investering i aktier. På baggrund af deres manglende risikovillighed med hensyn til pensionsmidlerne, blev der derfor sat kryds ved rubrikken "forsigtig" i indklagedes skema. Indklagedes medarbejder tegnede herefter nogle skitser, som de havde svært ved at forholde sig til. De havde imidlertid stor tillid til medarbejderen.
Skrivelsen af 6. maj 2002 bortkom mellem nogle reklametryksager, hvorfor de først på et langt senere tidspunkt blev bekendt med, at indklagede havde købt 500.000 kr. aktier. Indklagede burde have sendt skrivelsen anbefalet eller have afventet deres accept af investeringen. Da de gjorde indsigelse mod aktieinvesteringerne, anbefalede indklagede dem at sælge ca. halvdelen. Efter nogen overvejelse besluttede de at fastholde investeringerne, hvilket efterfølgende viste sig at være den rigtige beslutning.
Såfremt forsikringsordningerne var blevet bibeholdt, ville de have opnået et væsentligt større afkast af pensionsmidlerne.
Ved en gennemgang af deres forsikringer i forsikringsselskabet F, der er koncernforbundet med indklagede, er de blevet opmærksomme på, at der opkræves årlige administrationsgebyrer på 2.400 kr.-3.300 kr. samt risikoomkostninger, hvilket efter deres opfattelse er uberettiget. Hos ATP er administrationsomkostningerne 35 kr. pr. medlem.
Indklagede burde havde frarådet overflytningen af pensionsordningerne.
Indklagede har anført, at beslutningen om overførslen blev truffet på grundlag af indgående drøftelser på møderne henholdsvis den 16. oktober og 11. december 2001. Klagerne blev gjort opmærksomme på, at garantirenter for midler indskudt frem til 1994 var 4,5%, 2,5% fra 1995 til 1999 og herefter 1,5%. Omkostningerne ved at overføre ordningerne blev drøftet på begge møder. På mødet den 11. december 2001 blev mulighederne for investering af pensionsmidlerne gennemgået med en investeringsrådgiver.
Det er indklagedes klare opfattelse, at klagernes beslutning om at flytte midlerne fra forsikringsordninger til bankordninger skete på et fuldt og velinformeret grundlag. Der var intet der tydede på, at klagerne ikke havde forstået konsekvensen af beslutningen.
Dødsfaldsdækningerne blev konverteret til kontante beløb, som blev overført sammen med de øvrige midler.
På grundlag af drøftelserne den 21. marts 2002 blev der den 9. april 2002 udarbejdet en investeringsprofil og indgået aftale om formuegennemgang. Det blev aftalt, at kapitalpensionsmidlerne skulle placeres i obligationer, og at ratepensionsmidlerne skulle placeres med halvdelen i aktier og halvdelen i obligationer. Det fremgår klart af aftalen om formuegennemgang, at investering sker på kundens eget ansvar. Aftalerne blev bekræftet ved skrivelse af 6. maj 2002.
I løbet af sommeren blev klagerne usikre på depotbeholdningerne, idet aktiekurserne faldt. Der blev imidlertid ikke foretaget nogen reduktion af aktieandelen.
Pr. den 28. maj 2004 havde pensionsordningerne en samlet værdi på ca. 1.595.000 kr. og overstiger således værdien ved overførslen, selvom der tages højde for indbetalinger på i alt ca. 70.000 kr. Klagerne har således ikke lidt noget tab.
Omkostningerne til forsikringsselskaberne kan ikke behandles af Pengeinstitutankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke kan behandle klagen for så vidt angår størrelsen af omkostningerne til forsikringsselskaberne, idet en eventuel klage herom må indgives til Ankenævnet for Forsikring.
Det er ikke godtgjort, at indklagede ved sin rådgivning i 2001 af klagerne om overførsel af H's pensionsforsikringer har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et eventuelt erstatningsansvar. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at overførslen blev drøftet på to møder henholdsvis den 16. oktober og 11. december 2001, hvorefter H den 29. december 2001 traf den endelige beslutning, og at det derfor må antages, at fordele og ulemper ved at overføre ordningerne blev gennemgået på en for klagerne forståelig måde.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at pensionsmidlerne blev investeret i overensstemmelse med den aktivfordeling, der blev fastlagt på møderne henholdsvis den 21. marts og 9. april 2002, og som blev bekræftet ved indklagedes skrivelse af 6. maj 2002. H måtte, jf. det anførte i aftalen om formuegennemgang, indse, at indklagedes forventninger til udviklingen i investeringerne kunne vise sig ikke at holde, og at hun selv måtte bære risikoen herfor.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.