Rådgivning om skat i forbindelse med oprettelse af livrente med midler fra kapitalpensionskonto.
| Sagsnummer: | 226/2000 |
| Dato: | 06-11-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Timme Bertolt Døssing, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - pensionsforhold
Forsikring - tegning af livrente |
| Ledetekst: | Rådgivning om skat i forbindelse med oprettelse af livrente med midler fra kapitalpensionskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om indklagede i forbindelse med oprettelse af en livrente for klageren med midler fra dennes kapitalpensionskonto har pådraget sig et rådgivningsansvar.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1930, oprettede i 1997 en livrente med et kapitalindskud på 228.421 kr. i et forsikringsselskab, der er koncernforbundet med indklagede. Indskuddet blev finansieret ved overførsel af 25.800 kr. fra klagerens selvpensioneringskonto, mens det øvrige indskud var kapitalpensionsmidler. Første udbetaling, som udgjorde 1/12 af en årlig udbetaling på 24.845 kr., skulle finde sted den 1. marts 1997, hvor klageren var fyldt 67 år.
Af den af forsikringsselskabet udstedte forsikringsoversigt fremgår bl.a.:
"Beskatning
Pensionsordning med løbende udbetalinger (skattekode 1). 228.421 kr.
Kapitalindskuddet betales via overførsel fra anden pensionsopsparing.
Forsikringsydelser, hvor betalingen er fradraget ubegrænset i indkomsten, er ved udbetalingen personlig indkomst for modtageren."
For hvert af indkomstårene 1997-1999 påførte klageren et skattemæssigt fradrag på 32.000 kr. på sin selvangivelse på baggrund af indskuddet på livrenten.
I 2000 blev klageren opkrævet restskat, idet skatteforvaltningen ikke kunne godkende fradragene.
Indklagede afviste at være ansvarlig herfor men konstaterede, at klageren som følge af en fejlindberetning fra indklagedes side ikke for indkomståret 1997 havde opnået skattemæssigt fradrag for den del af indskuddet på livrenten, der stammede fra selvpensioneringskontoen (25.800 kr.). Indklagede rettede ved skrivelse af 12. maj 2000 henvendelse til skatteforvaltningen i klagerens bopælskommune og fik herved fejlen rettet.
Klageren har oplyst, at hun for indkomstårene 1998 og 1999 er blevet opkrævet restskat på i alt 27.230 kr.
Klageren har under sagen beregnet en udgift på 9.600,78 kr. til administrationsomkostninger på livrenten.
Parternes påstande.
Den 8. juni 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 9.600,78 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun efter gentagne henvendelser fra indklagede accepterede at deltage i et møde med en investeringsekspert i indklagedes forsikringsselskab, der havde et "godt tilbud" om investering af hendes kapitalpensionsmidler.
Det blev oplyst, at hun ved investering af 100.000 kr. undgik at betale 40% i skat, fik skattemæssigt fradrag for 32.000 kr. hvert år i tre år, og ville få udbetalt 1.000 kr. månedligt i 10 år. Da tilbudet lød rigtig godt, accepterede hun dette.
Primo 2000 blev hun under et besøg i afdelingen gjort opmærksom på, at man havde begået en fejl i forbindelse med oprettelsen af livrenten. Det blev oplyst, at det skattemæssige fradrag, som hun var blevet stillet i udsigt, ikke ville blive accepteret af skattemyndighederne, og at hun derfor ville modtage en opkrævning af restskat for de år, hvor hun havde fradraget 32.000 kr.
Som privatkunde uden indsigt i skatte- og pensionsforhold kunne hun berettiget lægge de oplysninger til grund, som hun modtog fra eksperterne hos indklagede. Aftalen kom i stand efter en massiv markedsføring fra indklagedes side, og rådgivningen var så mangelfuld, at den er ansvarspådragende.
Det erkendes, at hun er nødsaget til acceptere de gældende skatteregler, men indklagede bør i hvert fald betale en erstatning svarende til de omkostninger, hun er blevet påført ved at oprette livrenten på grundlag af den mangelfulde rådgivning.
Indklagede har anført, at klageren i forbindelse med, at hun fyldte 67, blev tilbudt et møde om sine pensionsordninger. Der blev afholdt et møde, hvor en af indklagedes pensionsrådgivere deltog.
Klageren blev forelagt sine muligheder, som var enten at få udbetalt kapitalpensionen her og nu med den virkning, at der skulle erlægges 40% i afgift til skatten, eller at overføre kapitalpensionsmidlerne til en livrente, hvorved klageren kun blev indkomstbeskattet af de årlige udbetalinger.
Det bestrides, at pensionsrådgiveren skulle have stillet klageren i udsigt, at hun kunne fratrække 32.000 kr. i skat for de efterfølgende tre år. Det er en så grundlæggende viden for pensionsrådgiverne, at man ikke kan opnå fradragsret for indskud på livrente, som er baseret på en § 41-overførsel, idet kunden allerede har opnået fradrag ved indskuddet på kapitalpensionen, at det har formodningen imod sig, at klageren skulle have fået noget andet at vide.
Indklagede er uden ansvar for klagerens egne indberetninger til skattemyndighederne.
Fejlen vedrørende fradraget for den del af indskuddet, som hidrørte fra selvpensionskontoen, er blevet berigtiget.
Klagerens trækprocent er lavere end 40%, hvorfor det har været en skattemæssig fordel for klageren at indskyde kapitalpensionsmidlerne på livrenten.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
I forsikringsoversigten er der ikke anført nogen mulighed for, at klageren kunne opnå skattemæssigt fradrag for indskuddet på livrenten, og Ankenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at indklagede forud for tegningen af livrenten stillede klageren en sådan fradragsmulighed i udsigt.
Allerede som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.