Alskyldserklæring. Gammel gæld. Spørgsmål om gyldighed.
| Sagsnummer: | 381 /2000 |
| Dato: | 28-05-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Leif Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - omfang
Tredjemandspant - stiftelse |
| Ledetekst: | Alskyldserklæring. Gammel gæld. Spørgsmål om gyldighed. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om klageren er forpligtet i henhold til en aftale om pantsætning af et kontant indestående til sikkerhed for sin søns engagementet med indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klagerens søn drev i 1999 en erhvervsvirksomhed via et anpartsselskab. I september 1999 blev virksomheden kunde hos indklagede.
Den 16. november 1999 blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede vedrørende sikkerhedsstillelse. Efter mødet overførte indklagede 200.000 kr. fra klagerens konto hos indklagede til en nyoprettet sikringskonto (konto nr. -398).
Den 18. november 1999 underskrev klageren en indlånsaftale med indklagede om oprettelse af en Sikringskonto - Realkredit (konto nr. -398). Samme dag underskrev klageren en håndpantsætningserklæring, hvorefter hun til indklagede håndpantsatte det til enhver tid indestående på konto nr. -398, p.t. 200.000 kr. samt tilskrevne renter til sikkerhed for alt mellemværende med sønnens virksomhed.
I håndpantsætningserklæringen var klagerens navn fejlagtigt anført i rubrikken debitor.
Under sagen har indklagede fremlagt en håndpantsætningserklæring, der fremstår som underskrevet af klageren den 24. november 1999, og hvor sønnens virksomhed korrekt er anført som debitor. Klageren har bestridt, at hun har påført underskriften.
Den ene af de to vitterlighedspåtegninger, der fremgår af dokumenterne, blev ikke påført i klagerens nærvær.
Den 18. november 1999 udviste virksomhedens konto hos indklagede en negativ saldo på 220.771,59 kr. Ifølge indklagede var der tale om et bevilget overtræk.
I foråret 2000 opsagde indklagede engagementet med virksomheden. I forbindelse hermed blev der den 12. april 2000 overført 200.000 kr. fra sikringskontoen til virksomhedens konto, hvis saldo herefter udgjorde 1.201,75 kr. (negativ).
Parternes påstande.
Den 1. december 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre 200.000 kr. til hendes konto.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun efter anmodning fra sønnen var til møde med indklagede den 16. november 1999, hvor en eventuel sikkerhedsstillelse blev drøftet. Hun fik at vide, at det drejede sig om et sikringslån over ca. tre måneder, således at sønnen kunne få forhøjet sin kassekredit. På forespørgsel oplyste indklagede, at økonomien var nogenlunde, men at indklagede som princip ved forhøjet kassekredit skulle have mere sikkerhed. Det blev endvidere oplyst, at man afventede en vurdering fra en ejendomsmægler. Hun udbad sig et par dages betænkningstid og underskrev først dokumenterne den 18. november 1999. Indklagede havde forinden uden hendes samtykke overført 200.000 kr. til sikringskontoen.
Det bestrides, at hun den 24. november 1999 underskrev en ny håndpantsætningserklæring. Dokumenterne blev efterfølgende påført vitterlighedspåtegning af en medarbejder hos indklagede, som hun ikke har mødt.
Hun modtog ikke kontoudtog eller andet vedrørende engagementet. Indklagede undlod at oplyse, at der var overtræk.
Indklagede burde have oplyst, at engagementet var i overhængende risiko for at blive nødlidende, hvilket må have stået indklagede klart, idet der allerede var bevilget et usikret overtræk.
Da sikkerheden blev realiseret, fik hun efter gentagne anmodninger tilsendt kontoudtog for perioden 1. januar 2000 til engagementets ophør, idet indklagede afviste at udlevere kontoudskrifter fra perioden før 1. januar 2000. Først da hun rettede henvendelse til advokat, og denne anmodede om kontoudtog, der udviste bevægelser og saldo fra perioden omkring sikkerhedsstillelsen, blev disse udleveret.
Indklagede bør anerkende, at der blev begået så væsentlige fejl i forbindelse med behandlingen af sagen, at hun ikke er bundet af sikkerhedsstillelsen.
Indklagede har anført, at sønnen i forbindelse med overførslen af engagementet fik behov for en trækningsret på 200.000 kr. til drift af virksomheden. Sønnen oplyste, at klageren ville stille 200.000 kr. til sikkerhed for engagementet. Det blev aftalt, at der skulle arbejdes på muligheden for en fast kreditramme på 200.000 kr., og sønnen blev anmodet om at indsende de seneste regnskabsoplysninger mv. Der har således på intet tidspunkt været tale om misligholdelse, idet der var bevilget overtræk i den periode, hvor man arbejdede på at undersøge mulighederne for en fast kreditramme.
På mødet den 16. november 1999 blev klageren informeret om årsagen til den ønskede sikkerhedsstillelse og om den risiko, som var forbundet hermed.
Afdelingen var af den opfattelse, at klageren på mødet den 16. november 1999 accepterede at stille sikkerheden, og der blev aftalt underskriftsmøde til den 18. november 1999. Der blev derfor overført 200.000 kr. fra klagerens konto til en nyoprettet sikringskonto. Kontonummeret på sikringskontoen skulle fremgå af håndpantsætningserklæringen, som skulle være klar til underskriftsmødet. Såfremt klageren den 18. november 1999 havde meddelt, at hun ikke ønskede at stille sikkerheden, ville beløbet være blevet tilbageført til den oprindelige konto.
Da klageren ved en fejl var anført som debitor i håndpantsætningserklæringen af 18. november 1999, underskrev klageren den 24. november 1999 en ny håndpantsætningserklæring, hvor virksomheden korrekt var anført som debitor.
En medarbejder i afdelingen, som kendte klageren og sagen, skrev til vitterlighed for klagerens underskrift på dokumenterne sammen med den medarbejder, som havde afholdt mødet med klageren.
Engagementet blev opsagt, idet sønnen ikke som lovet sørgede for et tillægslån i Nykredit til indfrielse af kreditten, eller at engagementet blev overført til et andet pengeinstitut.
Det afvises, at man har nægtet at udlevere kontoudtog til klageren. Klageren anmodede ikke om en kontoudskrift før sikkerhedsstillelsen, men fik mundtligt oplyst størrelsen af overtrækket på kontoen. Da sikkerhedsstillelsen blev gjort gældende, blev der fremsendt kontoudtog med posteringer fra de seneste tre måneder, svarende til perioden fra den 3. januar 2000. Ved skrivelse af 19. juni 2000 fik klageren fremsendt kontoudtog med posteringer tilbage fra den 1. november 1999.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Imod klagerens benægtelse findes det ikke godtgjort, at klageren på tidspunktet for pantsætningen var klar over eller blev orienteret om, at sikkerheden blev stillet for et bevilget overtræk, der oversteg pantets værdi, og at der i forbindelse med pantsætningen ikke blev stillet yderligere kredit til rådighed for debitor. Ankenævnet finder derfor, at klageren er frigjort for sine forpligtelser i henhold til håndpantsætningserklæringen.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger til klageren betale 200.000 kr. med tillæg af renter efter renteloven fra den 1. december 2000. Klagegebyret tilbagebetales klageren.