Spærring, udbetaling af indgående løn.
| Sagsnummer: | 426 /1994 |
| Dato: | 31-03-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Bjarne Lau Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spærring, udbetaling af indgående løn. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren indgav i 1993 klage over indklagede på grund af, at indklagede i august 1992 havde spærret hans kassekredit umiddelbart efter, at hans nettoløn på knap 17.000 kr. var indgået på kontoen. Kredittens saldo var efter indsættelse af lønbeløbet 89.766,48 kr.; kredittens maksimum var 100.000 kr. Spærringen skete i forbindelse med, at indklagede samtidig bortviste klagerens ægtefælle, som indtil da havde været direktør hos indklagede.
Ved Ankenævnets kendelse af 10. marts 1994 (sag nr. 930493) bestemtes, at indklagede burde "anerkende, at man ikke den 26. august 1992 var berettiget til at opsige klagerens kassekreditkontrakt uden det fastsatte 3 måneders varsel". I Ankenævnets bemærkninger hed det bl.a.:
"Ankenævnet finder dog ... ikke grundlag for at pålægge indklagede nu at udbetale klageren noget beløb, men må henvise klageren til at gøre et eventuelt tab i den anledning gældende som et erstatningskrav."
Ved skrivelse af 4. juni 1994 anmodede klageren indklagedes advokatforbindelse om at betale følgende beløb:
| Gagen pr. 23/-92 i alt | kr. |
Indklagedes advokat afviste kravet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale de 24.853,33 kr. samt et børnepengebeløb indgået på kassekreditten den 20. oktober 1992.
Indklagede har under sagens forberedelse udbetalt børnepengebeløbet, men har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det følger af Ankenævnets kendelse af 10. marts 1994, at indklagede skal betale erstatning.
Indklagede har anført, at spørgsmålet om udbetaling af klagerens løn fra den omhandlede kassekredit er afgjort ved Ankenævnets tidligere kendelse, og ifølge denne blev indklagede ikke pålagt at betale klageren nogen del af det omhandlede lønbeløb.
Ankenævnets bemærkninger:
Det bemærkes, at når det i den tidligere kendelse er anført, at klageren henvises til at gøre et eventuelt tab gældende som et erstatningskrav overfor indklagede, sigtes der hermed til erstatningskrav opstået som følge af, at indklagede uberettiget havde spærret kassekreditten, hvorved klageren ikke havde mulighed at anvende kreditten til at betale andre faste udgifter. En følge heraf kunne være, at klageren herved er blevet pålagt kreditomkostninger på grund af manglende betaling af sådanne beløb. Klagerens påstand under nærværende sag er imidlertid i realiteten identisk med den påstand, som er påkendt i Ankenævnets tidligere kendelse. Da der ikke foreligger nye oplysninger, som kan føre til et andet resultat end det, der fremgår af kendelse af 10. marts 1994, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagen til følge.
Af de i kendelsen af 10. marts 1994 anførte grunde bør indklagedes identitet også tilbageholdes i nærværende sag.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge. Indklagedes identitet tilbageholdes. Klagegebyret tilbagebetales klageren.