Rådgivning om provenu ved salg af ejerlejlighed.
| Sagsnummer: | 330/2002 |
| Dato: | 11-02-2003 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Rådgivning om provenu ved salg af ejerlejlighed. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens forventninger til størrelsen af provenuet ved klagerens salg af sin ejerlejlighed.
Sagens omstændigheder.
Ved købsaftale af 5. marts 2002 solgte klageren sin ejerlejlighed til overtagelse 1. april 2002 for kontant 525.000 kr. Køberen skulle finansiere købesummen ved optagelse af et realkreditlån på 420.000 kr. Af et tilhørende salgsbudget fremgå et provenu på ca. 20.000 kr. efter betaling af 50.000 kr. til indklagede og af restancer på 45.000 kr.
Den 22. marts 2002 underskrev klageren i indklagedes Husum afdeling, hvor klageren er kunde, aftale om omprioritering, hvorefter indklagede skulle forestå hjemtagelsen af ejerskiftelånet på 420.000 kr. og samtidig indfri et lån til Realkredit Danmark med en restgæld på ca. 306.000 kr. samt et privat pantebrev med en restgæld på ca. 57.000 kr. Endvidere er anført, at klagerens to lån hos indklagede med en restgæld på ca. 54.000 kr. skulle indfries. Til sikkerhed for lånene havde indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 50.000 kr. Omprioriteringsgebyr er anført med 3.500 kr.
Af udskrift for omprioriteringskonto hos indklagede fremgår, at indklagede den 19. marts 2002 hævede ca. 28.000 kr. til betaling af restance og termin pr. 31. marts, ligesom der samme dag blev hævet 9.420 kr. til betaling af advokatomkostninger. Efter hjemtagelse af ejerskiftelånet og indfrielse af lånet til Realkredit Danmark samt det private pantebrev var omprioriteringskontoens saldo den 10. maj 2002 8.228,39 kr. (negativ).
Den 8. august 2002 modtog indklagede knap 74.000 kr. fra den medvirkende ejendomsmægler. Den følgende dag indfriede indklagede klagerens to lån hos indklagede med ca. 49.000 kr. samt hævede omprioriteringsgebyr med 3.500 kr. Samme dag blev kontoen opgjort med et indestående på 2.926,64 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 16. august 2002 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at indklagede skal tilpligtes at betale 121.300 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han i forbindelse med salget af lejligheden af ejendomsmægleren fik at vide, at der ville være 117.800 kr. til ham.
Indklagedes rådgiver oplyste, at efter at al gæld var betalt ville der være 57.000 kr.
Han blev senere kontaktet af indklagede, der oplyste, at der stod 6.500 kr. på kontoen. Efterfølgende blev det oplyst, at han skyldte 3.500 kr. i sagsomkostninger.
Indklagede har anført, at i forbindelse med, at klageren satte ejendommen til salg i begyndelsen af 2002, vurderede den medvirkende mægler, at lejligheden kunne sælges for 565.000 kr. kontant.
Klageren ønskede lejligheden udbudt til 580.000 kr., og med udgangspunkt heri udarbejdede mægleren en provenuberegning udvisende et provenu på 117.891 kr. Beløbet var før indfrielsen af restance til Realkredit Danmark, et privat pantebrev samt ejerforeningen, men med fradrag af 50.000 kr. vedrørende ejerpantebrevet, som lå til sikkerhed for klagerens gæld til indklagede.
Efter salget til 525.000 kr. var der restancer med i alt 45.000 kr. til Realkredit Danmark og et privat pantebrev og ejerforeningen.
Indklagede har på intet tidspunkt rådgivet klageren om, hvilket provenu han kunne forvente, idet man alene forestod omprioriteringen.
Beløbet på 3.500 kr. er omkostninger til indklagede for sagens ekspedition. Beløbet fremgår af omprioriteringsaftalen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at indklagedes medarbejder i det omfang, det forventede provenu ved salget af klagerens ejerlejlighed har været drøftet med klageren, har taget udgangspunkt i ejendomsmæglerens oprindelige budget, og at den væsentlige afvigelse i forhold til det heri beregnede provenu skyldes dels, at den forudsatte salgspris ikke blev opnået, dels at der var restancer, som der ikke var taget højde for i budgettet. På denne baggrund finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at der er begået fejl af indklagedes medarbejder, og klagerens påstand om godtgørelse kan allerede af denne grund ikke tages til følge.
Det fremgår af den af klageren underskrevne omprioriteringsaftale, at indklagedes omprioriteringsgebyr er 3.500 kr. Dette beløb overstiger ikke det rimelige.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.